Skøjteprinsesse for en dag

WATeam fællestræning byder altid på nye sjove udfordringer og i dag var det skøjteløb på Arresø.

Aftenen forinden modtog jeg en mail hvori der stod at "isen er spændende" og "medbring en rygsæk med ekstra tøj. Rygsækken fungerer som redningsvest og det ekstra tøj er til når nogen falder i". Jo tak jeg havde mine overvejelser om det nu var helt forsvarlig aktivitet og om hvor actionpræget en dag det ville blive!

Afsted tog jeg, for jeg har længe gerne ville med på en af Runes langskøjteture og selvfølgelig var der ikke ingen grund til bekymring. Rune havde med sine ca. 30 års erfaring i skøjteture på Arresø, daglige observationer af isen (der er smuk udsigt fra stuen over søen!) og alt i sikkerhedsudstyr  helt styr på det. Desværre kunne han ikke kontrollere isens tilstand og vi måtte flere steder tage til takke med et lag sluch-ice ovenpå isen. Isen var rigelig tyk til at kunne bære men slushen umliggjorde nogle steder at skøjte og det blev til en underlig gangart der gav krampende fødder! Heldigvis blev det bedre da vi kom et stykke ud på søen og vi kunne få fornemmelsen af et flow. Turen gik ca 4km på tværs af søen og retur med frokostpause halvvejs på den modsatte bred.

Det var spændende at se de mange forskellige farver og strukturer der var i isen og høre Rune forklare hvordan isen kan ændre sig. Naturen er nu imponerende!

Hvis vejrmeldingen holder spår Rune at der næste weekend vil være rigtig god glat is! Så hvis invitationen er der, svinger jeg gerne forbi Christa og Runes hyggelige landsted igen for at opleve endnu mere flow i skøjterne!

Jul med ski på

Da Lars havde arbejde i julen og der ikke var optakt til en stor svigerfamilie-juleaften valgte jeg i stedet at tage med min egen familie på juleferie i Østrig. En tradition der i år havde 10-års jubilæum (de senere år har jeg dog ikke været fast deltager)!

Turen går altid til området omkring Schladmingen, hvor vi bor på samme hyggelige pensionat "Oberhorner". Stedet er et lille familiedrevet landsted med egen stald. I gennem årene er det blevet udbygget og moderniseret meget og senest er det kommet welness med bl.a. sauna og dampbad. Fra pensionatet er der 10-30 min kørsel til flere forskellige bjerge som alle er dækket af liftkortet. Næsten hver dag kører vi derfor til et nyt sted for variationens skyld. Min favorit er Planai, da det er stort sted med mange forskellige pister og mulighed for lange nedfarter.

Der var som sædvanlig fin sne så alle lifte og pister var åbne. Dog var der flere dage rigtig koldt men så var der undskyldning for en ekstra kop varm kakao eller glühwein i hytterne. Pga knæet var det ikke et helt tosset valg og det blev da også til mest ski de dage hvor var pisterne var gode og det kunne foregå i afslappet stil.


Et forsinket glædelig jul til alle!

Det dårlige knæ

Min lyst til at skrive indlæg hænger tilsyneladende sammen med humøret og træningsmængden. Når der ikke har været indlæg længe skyldes det desværre manglen på træning. Ikke bare pga dovenskab men primært på grund af knæet. Status er at knæet føles helt ligesom for et år siden muligvis endda værre!

Jeg gik i oktober 700 km uden nogen smerter eller gener og jeg så det som fremskidt og god genoptræning! Men ak i samme uge som jeg kom hjem begyndte det at værke igen. Jeg forsøgte forsigtigt med 1 km løb og lidt spinning, men det gjorde det straks værre. Jeg har grublet meget over hvad jeg gør der kan provokere det. Trapperne i opgangen? Fodtøjet? Jeg ved det ikke...

Jeg har været en tur forbi Bispebjerg hospital igen for at besøge en kirug og en fysioterapuet. Jeg fik rigtig god behandling og begge tog sig god tid til at forklare, lytte og svare på spørgsmål. Dommen derfra er at noget brusk under knæskallen er blevet generet/overbelastet. De mener ikke, at det er noget der kan fikses ved en operation. Det samme gælder på ydersiden knæet, hvor et ledbånd er skadet. Rådet er at gå med mine indlægssåler, lave knæøvelser og kun træne så længe det ikke generer knæet. Det sidste betyder at jeg har fravalgt alt cykling for en periode og fortrænger min lyst til en løbetur (det har man nemlig når man ikke må!).

Jeg forsøger i stedet at få lidt sved på panden gennem motionsboksning - omdet er lidt ensformigt i længden. Desuden inkluderer det hop og løb som også kan provokere knæet en anelse!

Det er demotiverende og trist ikke at kunne lave det jeg gerne vil - men værst er ikke at vide hvornår det vender og går den rette vej igen. Der er i følge læge og sygehus ikke noget de kan gøre, så næste step bliver nok at prøve at hjælpe på vej med alternative muligheder som fx. akupunktur.

Motionsboksning

Musen har flere gange i dagens løb været tæt på afmeldt knappen til aftenens motionsboksningslektion – men noget i mig strittede imod og fortalte, at de lille lag af vinterpolstring, jeg er ved at opbygge, ville have godt af lidt tæsk. Og det skal jeg love for at det fik!! En time hvor pulsen blev jagtet helt op til max og ned igen mange gange – der var tale om heftig interval træning kombineret med styrketræning over syregrænsen! Ahhh jeg havde glemt hvor fantastisk effektiv træning motionsboksning er. Alt bliver kombineret; kondition og styrke for hele kroppen i ét! Samtidig har man en træner, der muligvis lyder lidt tosset når han konstant råber af os - men det virker. Jeg giver mig max og får som belønning et rush af endorfin-kicket.
Det er ikke sidste gang jeg deltager – og så skal det tilføjes at det foregår i det nye fitness område på arbejdet, så en ekstra bonus er, at jeg også lære nye kolleger at kende.

PS. Dagens knock-out var at vente 25 min fordi kystbanen var forsinket! Så byg dog det system til at kunne håndtere lidt sne.

Det er fodkoldt

Nu jeg er omkring fødderne og kulden raser udenfor kommer jeg til at tænke over alle mine problemer med at holde varmen om fødderne. Det er nemlig et evigt problem for mig når temperaturen er under 10 grader og jeg er udendørs!

Suk, jeg leder stadig efter de ideelle løsninger til når jeg fx. cykler, står på ski eller aftenhygger om bålet. Jeg har forsøgt med mig med fryseposer, den tykkeste model af skoovertræk, diverse uldsokker, faconsyede sokker, vand- og vindtætte sokker, cayennepeber, inder- og ydersokker og hjemmesyede dunsokker.

Cayennepeber skulle hjælpe med at holde blodcirkulationen i gang - effekten var mere at mine tæer lignede cocktailpølser med duft af gryderet!

Forleden læste jeg dette indlæg, og lige præcis denne kombi af både skoovertræk og de vand- og vindtætte sokker må afprøves næste gang for at se om det har bedre virkning.
Nogle andre gode forslag jeg skal afprøve for at sikre mig lune tæer?? Skiferien nærmer sig og mine tæer blegner allerede ved tanken om kulden!

Camino fødder

Av av man får set lidt af hvert når pilgrimmene lufter fødder!

Fødderne er selvsagt noget af det der bliver hårdest ramt når man pludselig traver så mange kilometer dag efter dag. Hver dag var der folk, som havde gang i nåle, rensevæske, compeed og sportstape!

For nogle er forklaringerne åbenlyse, men der var overraskende mange der ikke havde gjort store overvejelser i forhold til at passe på fødderne. Jeg undres stadig over nogles valg af fodtøj! Se bare her - da der ikke var plads til tæerne blev der klippet huller:

 
Af de eksempler jeg så var årsagerne til skaderne:

• Fodtøj der var for småt. Fødderne hæver lidt når de bliver varme og er der ikke noget plads giver det vabler. 
• Storetåneglen var ikke blevet klippet. Avs en øm storetå det giver!
• Fodtøj der svuppede i hælen. Så skal der ikke mange kilometer til før end det gnaver.
• Fodtøj med for lidt stødabsorbering i forfoden fx løbesko. Det er hårdt for trædepuderne og sten kan gnave op i foden gennem den tynde sål. Her mødte vi en hvr hele forfoden var flækket nedenunder. Respekt for at han fortsatte med at gå!
• Fødderne var for fugtige. Tippet her at lufte fødderne så ofte som muligt og evt skifte sokker løbende.  Dette kostede mig et par enkelte små vabler da jeg i dovenskab ikke gad tage støvlerne af på næstsidste dag!

Nu vil jeg glæde mig til at følge DR2's "julekalender" om Caminoen og se hvorledes Bertelsen får fremstillet turen.  Og måske nyde et fodbad imens! Fødderne trænger stadig til lidt pleje for den hårde hud vil af, nu hvor der ikke er brug for den i kontor-dagligdagen. 

Camino de Santiago

Fire ugers ferie med stikket til dagligdagen trukket - det var hvad vores oktober måned blev brugt på, da vi gik pilgrimstur i Spanien. En rigtig skøn og afstressende ferie!

Vores rejse startede i Pamplona, hvorfra der ventede ca. 710 km vandring til målet Santiago de Compostella. En tur, der bød på mange timer med tid til at tankerne kom vidt omkring, men også sociale oplevelser og mødet med mange andre mennesker.

Som udgangspunkt ligner dagene meget hinanden, hvis man går dybden er der dog alligevel ikke to dage, som var ens. Hver dag bød på mange små sjove oplevelser og nye erfaringer. Men opsummeret så dagene således ud:
Vi står op mellem kl 6-7 således herberget forlades inden kl 8. Morgenmaden indtages enten på herberget eller på den første bar - kaffe til Lars og friskpresset appesinjuice til os begge samt en croissant. Ikke særlig sundt men dog kalorierigt nok til at holde mig mæt lidt tid! Derefter startes dagens etape - typisk med en meget smuk solopgang bag os.

I løbet af formiddagen tilbagelægges en stor andel af dagens kilometer. Selvom solen kommer frem er det stadig køligt indtil midt på eftermiddagen, hvor solen virkelig kan bage selvom temperaturen kun er 12-18 grader. Vi ser primært frem til frokosten for at få de svedige tæer luftet og hvilet benene for maden er desværre kedelig. Det spanske køkken byder som regel på enten bocadillos (baguettes med ost og serano skinke) eller tortilla (æggekage) og i længden bliver det altså meget ensformigt! Vi sætter et godt tempo og går for os selv og ofte i vores egne tanker. Det er mærkelig hvordan der til tider vælter med tanker og minder, mens der på andre tidspunkter er stille. For at sætte tingene i perspektiv til hverdagen så kan der være så meget ro, at man bemærker en myre der går på tværs af stien...

Eftermiddagsvandringen bliver ofte afbrudt af en til flere kaffe-, is- eller vinstop på små hyggelige barer. Der er en mere afslappet stemning og nogle gange følges vi med andre eller hænger lidt længere ud på barerne for at få en sludder. Det er spændende at høre hvad der har bragt de andre pilgrimme til og hvad de forventer at få ud af turen. De fleste gør det, ligesom os, for at få roen og tiden til at fordybe sig i egne tanker. Mange gør det i forbindelse med et skift i livet fx. jobskifte, inden uddannelsesstart eller som starten på pensionisttilværelsen.

Afhængig af længden af dagens etape er vi fremme ved herberget kl 15-19. Gennemsnit for etaperne er 27 km - den korteste var 19 km og de længste var 38 km. På intet tidspunkt er der tvivl om vejen, for der er markeret med gule pile eller muslinge-symboler.

Fremme ved herberget står den på et bad og en smut på en bar for et glas vin (med en pris på ca 1 euro kan man nemt udvikle alkoholiske vaner!) og snik snak med alle de andre. Man finder hurtigt venner på turen for alle går samme vej og man kan ikke undgå at møde flere igen og igen. Stemningen er altid positiv og imødekommende så ofte får man en varm velkomst i baren eller på herberget.

Aftensmaden veksler mellem egen madlavning på herberget og pilgrimsmenu på en restaurant. En pilgrimsmenu er tre retter til ca 10 euro inkl vin og vand. Men oftest med pomfritter som tilbehør og det er ikke den bedste ernæring efter mange kilometer til fods. Til prisen er det dog fint og alle gange bliver vi rigeligt mæt. Vores favorit er i stedet at handle ind så Lars kan kokkerere bl.a. den traditionelle turret "Dalgas gryde" og gerne i stor portion så der er til fællesmiddag med andre pilgrimme.
Herbergerne lukker mellem kl 21.30 - 23.00 - døren låses og lyset slukkes. Det giver dog sig selv at man vil i seng så tidligt for efter dagen strabadser er man træt. Inden øjnene falder i grifles der i dagbogen og lyttes til musik på iPod'en og ørepropperne lægges klar. Nogle gange proppes de i med det samme for på denne tur har jeg virkelig oplevet hvad snorken er!! Jeg troede Lars snorkede - men han har bare tung vejrtrækning! Vi oplever begge nogle nætter hvor vi ikke kan sove pga snorken. Ellers lykkes det som regel at få en fornuftig søvn selvom sengenes kvalitet varierer og benene nogle gange værker mens de forsøger at restituere. Det er en del af pilgrimsturen og vi ville ikke have været foruden! :-)

Således går det i grove træk dag efter dag indtil man står foran katedralen i Santiago. Og som en tysk pilgrim sagde til os: Hvis man ikke allerede ved det, så ved man det nu - at det er vejen og processen og ikke destinationen, der er målet. Det er en underlig tomhed der fylder en når man står ved katedralen og turen er forbi. Kroppen er træt nu hvor den ved man ikke skal gå længere og man føler sig fremmed i en by hvor der vrimler med turister og man som pilgrim egentlig føler sig lidt ved siden af i ens vandretøj. Man ved ikke rigtig hvor og hvad man skal gøre. Så vi gjorde det eneste fornuftige der er at gøre - at hænge ud på baren ved katedralen og hilse på alle de pilgrims-venner der løbende kom til byen i løbet af dagen og den efterfølgende.

Vi hørte dog nogle rygter om noget specielt som kun er for ægte pilgrimme - nemlig pilgrimsmiddag på et 5-stjernet hotel. Traditionen er helt tilbage fra hotellets opstart og går ud på at man til morgen, frokost eller aften stiller sig foran garagen til hotellet og venter. Der er plads til at 10 pilgrimme bliver lukket ind - hvis man vel og mærke kan vise et maks tre dage gammelt pilgrimsbevis frem. Så går man op i køkkenet hvor kokken øser en god lækker portion mad op (det som personalet også selv får) og man bliver henvist til at spise i et lille pilgrims-lokale. Guf man bliver dejlig mæt! 10 pladser lyder af meget lidt - alligevel var der ikke fyldt op, da vi var der. Først og fremmest nok fordi de færreste kender til muligheden og dernæst blev flere af dem, der ventede med os, afvist fordi pilgrimsbeviset var udstedt for mere end tre dage siden eller de endnu ikke havde fået udsted det. Så hermed et tip givet videre til andre.

Vi fik selvfølgelig taget en masse billeder på turen og de kan ses i fotoalbummet fra turen Vi fravalgte det store kamera pga størrelse og vægt så alle billederne er taget med mit Olympus adventure kamera.

Endagstur til Tisvilde

I går formiddags drog Bjarke og jeg til Tisvilde for at gå en lang tur. Området er utrolig flot og varieret - det byder på mange forskellige træer i skoven bl.a de ca 200 år gamle fyrtræer i Troldeskoven, klitter ved stranden, masser af forskellige svampe på denne årstid og fortidsminder der blev forladt ved sandflugten.

Vi tog udgangspunkt i denne folder og forsøgte at følge den gule rute, dog med afstikkere når andre veje så mere spændende ud eller vi mistede sporet. Noget af sporet var endda bekendt idet jeg flere gange har været til MTB løb heroppe. Skoven er herlig at cykle i året rundt - men specielt om vinteren er den at foretrække da den sjældent bliver lige så mudret som så mange andre.

Det blev til en tur på fire timer - selvfølgelig med indlagte pauser; frokost i klitterne med udsigt over kysten samt tilbage over skoven og eftermiddagste ved resterne af Torup landsby.

Klar til at indtage 700 km til fods

Nu nærmer det sig at Lars og jeg drager ud på et stort eventyr. Vi rejser til Spanien for at gå pilgrimtur - for vores vedkommende en tur der er planlagt til ca 700 km tilbagelagt på fire uger. Vi starter vores vandring i Pamplona og målet er Santiago de Compostella.

Vi har ikke læst meget turen idet vi vil tage det som det kommer. Rejsen er nemlig ikke valgt ud fra, at vi vil se noget bestemt eller besøge et specifikt land, men valgt udfra den mentale rejse det bliver at trække stikket ud i fire uger og kun bekymre sig om vejen frem og hvad den byder. Valget faldt på denne rute da den kræver ikke en masse praktisk planlægning idet den er markert godt og der er herberger til overnatning. Vores forberedelse består således næsten kun i at bestille flybilletter. Dog har vi brugt en masse tid på udstyrsshopping og afprøvning - det er jo ikke hver dag man har en undskyldning om at udstyret rent faktisk skal bruges en hel måned.


Det er svært at forholde sig til 700 km, men deler man det op, skal vi i gennemsnit gå ca. 26 km pr dag. Det lyder lidt overvældende, men med ingen andre gøremål har vi mange timer til rådighed. Erfaringen siger at efter de først tre dages vandring har kroppen vendet sig til det og forventningen er at det hen ad vejen vil føles nemt! Jeg har selvfølgelig min frygt for om knæet holder. Vi har udskudt turen så længe som muligt, det bliver for koldt senere, for at give knæet tid. Det går heldigvis fint med at gå og vi krydser vores fingre og ellers må vi finde en løsning dernede. Afsted det skal vi!

Kikset mellemmåltid

Kagendåsen er allerede fyldt igen! Denne gang af lækre sprøde kiks. Jeg fandt min opskrift på sesamkiks frem og mens jeg var i gang, blev det også til Klosterkiks efter en opskrift jeg netop havde set på denne blog.

Kiksene kan spises som de er eller med fx. ost eller pølse og er et lækkert mellemmåltid. Jeg spiser ofte dvs mindst fem gange om dagen (foruden diverse frugt) og i perioder hvor jeg træner meget mindst syv gange. Derfor kræver det nogle gange en pæn portion fantasi at finde på lækre sunde, mættende og nemme ting til alle mellemmåltiderne. Kiksene er et hit da de opfylder mine krav. 


 
Opskriften på Klosterkiks kommer her (så kan jeg altid hurtigt finde den igen):

• 1½ dl havregryn/byggryn – jeg brugte speltgryn
• 2 dl frø/kerner gerne blandet eks. birkes, hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø eller græskarkerner
• 6 dl fuldkornshvedemel – jeg brugte 4 dl alm hvedemel og 2dl grahamsmel
• ½ tsk. salt
• ½ tsk. bagepulver
• 1 1/4 dl olivenolie
• 2 dl vand
• 1½ spsk. flydende honning

Bland de tørre ingredienser sammen. Tilsæt olie, honning, vand. Ælt godt.
Rul dejen ud (2–3 mm tyk), prik i dejen med en gaffel og skær ud i passende stykker. Evt i mellem bagepapir, så er de også klar til direkte at sættes i ovnen
Bages ved 200 grader i 10–11 minutter på øverste ribbe.