tirsdag den 30. juni 2009

Klar til mere løb

Mine fine kayano så ikke helt så friske og fine ud efter Sorø-løbet og jeg har derfor købt dem et makkerpar! Da Heidi og jeg i dag var i Roskilde faldt jeg over et godt tilbud på en trail løbesko (sko til terræn). Så nu har jeg et godt match, hvor det ene par kan tage turene på asfalt og stier og det andet når det går lidt mere eventyr i den. Så skulle begge par gerne holde lidt længere.

Hihi og farven - tjae jeg synes den er frisk! Og så kan jeg jo også godt lide et godt tilbud; sat ned fra 1100,- til 500,- :o)

tirsdag den 23. juni 2009

Sorø Adventure Race 2009

Sikke en fornøjelse – 15 timers benhård fysisk arbejde med et fantastisk team! Så mærker man at man lever – specielt i de sidste timer hvor det gør nas hist og pist i kroppen.


Lørdag d. 20 troppede WATeam op med to hold til Sorø Adventure Race: Vicky, Christa og Maria samt Alice, Heidi og jeg.

Her følger beretningen fra Alice, Heidi og min tur.

Biiip biiip biiip…pyha klokken er kun 05 og vækkeuret ringer allerede. Jeg har dog ingen problemer med at komme ud af sengen – for i dag er dagen for Sorø Adventure Race! Den største fysiske udfordring jeg indtil nu har givet mig selv, det jeg har trænet og tænkt på de sidste par måneder. Endelig!! Jeg tænker selvfølgelig at det nu havde været rart hvis jeg havde nået et par ture i kajakken og lidt flere løbeture for at være i endnu bedre form. Men det er for sent for i dag går det løs og jeg glæder mig vildt!

Løbet blev skudt i gang med en prolog, der bestod af ca. 5 km løb, hvoraf de tre var orientering. En start der var med til at sprede feltet godt og vi kom derfra ca. i midten. Afslutningen på prologen var at en person skulle en tur i toppen af et reb. Pyha flashback til gymnastik i folkeskolen, hvor jeg aldrig havde held med at klatre op i rebene. Men med publikums heppen lykkedes det mig alligevel. Yes!


Derefter blev vores hold sendt ud på loop 1, der startede ud med cykling. Efter at have klippet nogle poster nåede vi frem til kanodistancen. En kano, to pagajer og 3 personer = en der måtte sidde i midten. Alice var selvskrevet da hun havde dårlig albue. Det havde yderligere den gevinst, at Alice kunne bruge tiden på at studere kortene og få planlagt ruten videre mellem resten af posterne!

Halvvejs på kanoturen skulle vi i land og løbe en lille stafet. Hver person skulle løbe op på toppen af en bakke og klippe. Der var præmie til hurtigste hold, men allerede i kanoen var vi blevet enige om at tage det med ro, da vi vidste vi alligevel ikke havde en chance mod de langbenede drenge.


Kanoturen gik overraskende hurtigt og nemt – der var god medvind hele vejen og det lykkede rimeligt at surfe på bølgerne og få god fart i alu-skibet. Vi klarede det endda så hurtigt, at vi var bange for, at vi kun havde sejlet halvdelen af de 13 km kano, der indgik i løbet. Men ved posten lå vores cykler klar, de var blevet fragtet af hjælperne. Så op og afsted. I stive 1½ time trådte vi til i pedalerne før end vi ramte Gerlev Idrætshøjskole. Det var kærkomment med nogle afvekslende aktiviteter efter en noget triviel cykeltur og endnu mere opmuntrende, at vi havde besøg af Ole og Lærke! Tak til jer fordi I ville tage turen hele vejen for at heppe på os –det var dejlig forfriskende og gav ekstra energi.
Udgangspunktet var, at vi skulle svømme 2,5 km, men ved at udføre 3 opgaver kunne vi få fradrag i distancen. Første opgave var pusterør – ikke noget imponerende resultat men jeg fik da ramt med en pil (50m fradrag) og Heidi fik truttet lidt trompet ;o)
Opgave nr. 2 var o-løb, hvor kun en person måtte se kortet. Det blev Alice der kiggede kort og dirigere Heidi og jeg rundt for at finde posterne. Vi fandt 10 poster hvilket gav os hele 1 km fradrag! Bingo et godt skridt på vejen.
Sidste opgave foregik i svømmehallen. Jeg vil ikke forsøge at forklare hvad det præcis gik ud på, for vi havde selv problemer med at forstå opgaveformuleringen selvom vi læste den flere gange! Men det handlede om at være under vandet og kun på skift en ad gangen komme op og trække luft i nogle hulla-hop ringe! De 4 min vi havde til at øve os brugte vi stadig på at forstå opgaven, så det var lidt kaos stemning. Men da uret blev sat i gang lykkedes det os på forunderlig vis at finde ind i en rytme og få det til at køre. I løbet af de efterfølgende 6 min lykkedes det os af få barberet endnu 550 m af distancen. Den kvikke matematiker vil nu vide at vi havde 900m tilbage der skulle svømmes – 6 gange frem og tilbage i basinet til hver. Efter et hurtigt bad og aftørring i papirservietter var vi tilbage på cyklerne. Nu gik turen tilbage mod skiftezonen med kun en enkelt klippepost på vejen.

Endelig ved skiftezonen så vi kunne få tanket op med energi og mad! Vi havde ikke helt kalkuleret med, at der skulle gå 8 timer før end vi så skiftezonen så vi var lidt i underskud. Igen havde vi fornøjelsen af opmuntring fra Ole og Lærke. Lærke trængte tilsyneladende også til lidt energi for hun benyttede chancen til at hugge mors (Heidi) leverpostejmad!


Næste udfordring var løbe-distancen; løb, løb og atter løb! Fy da føj da det var hårdt! Først 5 km gang/lunt/trav ud til skoven. Her fik vi udleveret et o-løb kort med middelsvær til svær orientering! De næste timer gik med at gå/løbe over stok og sten, gennem mudder og springe over væltede træer for at finde de 17 poster. Alice var sej og guidede os via kompasretninger direkte til posterne. Post 9 og 10 lå på hver sin side af en å. Også her var Alice sej og meldte sig til at krydse åen for at få klippet posten. Hvis ikke det allerede var gået op for Alice og Heidi, at de havde fået lidt af en snakketante med fandt de i hvert fald ud af det her! Man bliver altså lidt høj af at være af sted på sit første lange AR, så selvom kroppen var udmattet boblede glæden inden i og udløste energi til at sprede lidt godt humør.


Efter et langt og udmattende o-løb skulle vi et smut forbi en BMX-bane. Det var en fed cykelgren at prøve, selvom nydelsen dog var noget begrænset på dette tidspunkt!

I solnedgangens skær løb vi de sidste kilometer tilbage til skiftezonen. Det der fik os op ad den sidste lange seje bakke var at Dennis stod og hoppede og hujende på toppen. Herligt at endnu en kom forbi og heppede på os. Hjælperne kunne berette at også Helle og Sonny havde været forbi for at heppe – tak for tanken! Den lunede også :o)


Afsted på sidste loop – rulleskøjterne!
Efter de mange timer til fods var vi glade for at se vores inliners. Vi havde hjemmefra øvet os i at rulle på række, så vi kom hurtigt ind i flowet og havde rigtig god fart på.
Første post vi ramte var øksekast. Heidi var den første til at gribe fat i øksen og efter blot et par opvarmningskast havde hun tæmmet den økse – herefter hamrede hun den i den ene gang efter den anden, indtil vi havde nået de 10 træffere! Sådan Heidi! Ifølge hjælperne slog vi rekord i hvor hurtig den opgave kunne løses. Da alle skulle kaste mindst en gang måtte Alice og jeg dog også sende øksen afsted. Jeg ville blot lave et symbolsk kast men Alice mente jeg skulle gøre et rigtig forsøg. Jo tak – så fik I set hvor dårlig jeg er til at kaste! Øksen fløj afsted hen over skiven og flere meter videre! Jeg melder mig helt sikkert når der næste gang er WATræning i øksekast!


Mens vi rullede videre i mørket sendte vi mange tanker til vores sponsor – Podiumkiss! Det spillede max at have Exposure light på hjelmen. Vi indhentede adskillige hold på, at vi havde lys nok til at kunne køre stærkt og se kort. Tusind tak til vores sponsor Podiumkiss Exposure light.

Næste post bestod i at klatre over to store containere. Der måtte teamwork til - op og stå på skuldrene af hinanden for at komme op og gribe hinanden på vejen ned. Derefter to personer ned til en 2’er kajak, der skulle trækkes over en lille sø. Det var der ingen ben i.

Til allersidst var klatreposten – nu havde vi også slæbt rundt på kompensationsvægten (i stedet for klatresele) hele dagen! To personer skulle klatre i toppen af en pæl og stå sammen oppe på en plade. Tredje personen var sikringskvinde. De to garvede klatrere Heidi og Alice klarede selvfølgelig topturen snildt. Derefter var der kun tilbage at løbe over målstregen! Det var en ubeskrivelig fantastisk følelse og armene var slet ikke til at få ned. Tre stolte WAT’ere havde nu gennemført og vundet kvinderækken til Sorø Adventure Race 2009!

tirsdag den 16. juni 2009

Nordic24

Efter to døgns uafbrudt regn (op til 160mm) brød solen endelig frem samtidig med starten til Nordic24 2009. Perfekt timing og til stor lettelse for alle os deltagere.

Vores første mand var Jens Martin. Starten foregik med 500m løb (i cykelskoene!) og derefter op på cyklen og ud på et 4km startloop for at få spredt feltet. Der gik ikke længe før de første ryttere kom gennem start/mål området og kørte ud på den reelle rute. Men hvor blev Jens Martin af? Vi ventede og ventede og da også de gumpetunge kørte forbi begyndte vi at ane at noget var galt! Åh nej hvilken dårlig start. Selvom vores mål blot var at gennemføre vil man nu alligevel gerne det går godt. Endelig dukkede han op - to punkteringer bare på startloop'et!! Da han havde brugt sin reserve slange ved første punktering var der ikke andet for end at løbe resten af loop'et. Ved start/mål området kunne vi give ham en ny slange og sende ham afsted på ruten med et par opmuntrende kommentarer.
Alt imens gjorde jeg mig klar - jeg var rytter nr. 2. Pyha burde jo vide at opvarmning kan betale sig, men ville ikke bruge energi på det, når det nu ville blive til mange kilometer de næste 24 timer. Det gjorde at starten på min første runde blev hård - når jeg endelig er på ruten skal den jo have fuld skrue men uden opvarmning går kroppen bare i chok og jeg var tæt på at få et gensyn med den banan jeg spiste tidligere! Hehe men rundt kom jeg på 55-56 min - en ganske fint tid. Sporet var 15 km lang og meget mudderet og pløret. Der var sågar en ca 20 m lang og 30-50 cm dyb vandpyt (korrekt betegnelse ville være sø) man skulle cykle i gennem. Uff den gav kolde våde fødder!
Vi fortsatte løbet i gennem med at køre 1-2-3-4, hvilket gav mindst 3 timers pause mellem hver omgang. Først på aftenen skete der det uheldige at Gert knækkede sit geardrop...øv øv øv endnu et uheld! Der stod han midt i skoven og kunne ikke cykle længere. Han havde heldigvis mobilen med og kunne give os besked. Efter lidt panik og kontakt til arrangørerne fandt vi ud af at løsningen var at sende næste rytter ud på ruten hvorved Gert's tur ville blive annuleret og vi havde igen mistet ca en halv time! Resten af løbet måtte Gert og Torben dele cykel da ingen havde et geardrop der passede. Det mistede vi også tid på da Gert og Torben kørte lige efter hinanden og skulle have skiftet sko, chip og sat sadlen ned i skiftet.

Jeg var den første til at køre i mørke. Spændende, det er ikke noget jeg ellers har trænet. Jeg monterede lygte både på styret og på hjelmen og havde ok lys på. Det blev min absolut bedste omgang (ikke tidsmæssigt med humørmæssigt) - jeg hyggede mig totalt og nød den specielle stemning! Jeg synes det var fedt at køre rundt i mørket, kun kunne se sporet i lyskeglen og fra bakken kunne spejde ned mod søen og se de andre lygter bevæge sig rundt på sporet. Trækkende med cyklen op ad en lang bakke fik jeg også hils på Lone. En af solorytterne og hende der lærte mig at cykle MTB. Hun er en sej tøs - hun er lige hjemvendt efter at have cyklet ned gennem hele Afrika!

Det blev ikke til så meget søvn, men fik hvilet mig lidt. Jeg var helt oppe at køre efter min fede mørketur så det tog lidt tid at falde til ro. Men da det blev min tur igen omkring kl 4 var jeg knap så overgearet! Det var egentlig flot at køre mens solen stod op og fuglene kvidrede. Det var bare forbandet stive ben og utrolig fugtig luft så jeg både svedte og frøs hele turen rundt. Heldigvis var der stadig natmad da jeg kom i mål og jeg nød en portion varm karrysuppe efterfulgt af et lang varmt bad! Herefter åbnede de for morgenmaden, så der blev lige tanket op endnu engang inden jeg lige tog en ½ time i soveposen, hvor jeg denne gang faldt helt i søvn! Ahh varm, ren og mæt!

Sidste tur var også en af de gode. Det var fedt at fyrre den sidste energi af velvidende, at det var sidste omgang og at jeg derefter havde gennemført!

Der var feststemning på pladsen de sidste timer mens vi heppede på de sidste ryttere og derefter hyldede vinderne. Fedt at se WATøserne på skamlen - de fik en flot 2. plads i damerækken.

Vores hold nåede i alt 20 omgange - et fint resultatet når det nu var vores første 24 timer løb.

Da jeg kom hjem blev alt det våde og sure tøj smidt i vaskemaskinen og skoene i Rodalon. Derefter kastede jeg mig på sofaen og var klar til 24timers solo i sofa-afslapning. Ahh nu er der under en uge til Sorø Adventure Race, men det må jeg tænke på senere....zzzzz...

mandag den 8. juni 2009

Lovin' Each Day

med god træning! :o) Er lige kommet ind af døren efter en skøn og oplevelsesrig løbetur. Jeg har lidt svært ved at indrømme, at jeg nu hører til de tosser, der løber efter aftensmaden. Men sikke en åbenbaring - det er SÅ smukt og stille om aftenen. Solen gik ned på en helt blå himmel, syrenerne duftede og musik i ørene (bl.a. Lovin' Each Day med Ronan Keating). Desuden så jeg to drenge sende en hjemmebygget mini-luftballon op og bagefter måtte jeg grine af dem da de blev jagtet af køer ned over marken. Til sidst så jeg to ugler i træerne ved søen! Det er første gang jeg har set ugler uden for zoologisk have. Det var en god måde at afslutte turen på! Så venner - fat i kikkerten, kameraet, løbeskoene, cyklen eller what so ever, men se at kom ud i skoven og nyd den!! :o)
Nu vil jeg nyde et bad og lidt natmad.

søndag den 7. juni 2009

1. plads til Lyngby multi-race

Vinderholdet: Signe, Heidi og Hanne


Endelig oprandt dagen for mit første adventure race med WATeam. Og hvilken herlig debut med en 1. plads :o) Jeg deltog sammen med Hanne og Heidi - to garverede racere, som jeg kunne suge en masse tips og tricks fra. Jeg pressede mig selv ekstra ved at påtage mig MTB-orienteringen rundt hele dagen - det sætter de små grå i omdrejninger og trætter gevaldigt!
Det blev til ca 60 km på cyklen på både landevej og det blå spor i Rude, 8 km terrænløb, en lille smule kano, riffel- samt bueskydning og ellers en masse samarbejdsøvelser - i alt knap 6 timer i aktion.

Osten: En kugle skal trækkes hele vejen op mellem hullerne og ramme ned i et af de tre foroven. Heidi guider mens Hanne og jeg trækker i hejseværket

Ved kun at holde i snorenderne skal raften løftes og flyttes alt imens et krus vand skal balancere på toppen! Pyha det var vi knap så seje til...

Til den nysgerrige: ja, man har hjelmen på hele vejen i gennem løbet for ikke at spilde tid.

Tak til Hanne for billederne og til Far for det gode vejr (han havde igen i år været sød så der var godt vejr på hans fødselsdag)

onsdag den 3. juni 2009

Fyraftensrace

WAT fællestræning i top klasse!! Alice og Claudia havde til mandagens fællestræning arrangeret et lækkert fyraftensrace, hvor vi parvis dystede i et race med en masse sjove og svedige discipliner. Der var kajak, bike-and-run, rulleskøjter, MTB-O, klatring, rapelling og løb. Ved alle poster skulle tages et foto - her er et par af dem min makker Christa og jeg tog:



mandag den 1. juni 2009

Skånsk skov, bål-hygge, vandrestøvler og solskin

- det var hvad vi havde fornøjelsen af i pinsen da Lars, Bjarke, Aslan og jeg var på vandretur. Endelig var der en mulighed for at vandre i den østlige del af Skåne, der i følge kortet så ud til at byde på et anderledes terræn end det vi ellers har vandret i Skåne. Og ganske rigtig. Det er et område med masser af vildtvoksende skov, masser af skovsøer og begrænset "civilisation". Pragtfuldt og ren idyl.