Lørdag d. 20 troppede WATeam op med to hold til Sorø Adventure Race: Vicky, Christa og Maria samt Alice, Heidi og jeg.
Her følger beretningen fra Alice, Heidi og min tur.
Biiip biiip biiip…pyha klokken er kun 05 og vækkeuret ringer allerede. Jeg har dog ingen problemer med at komme ud af sengen – for i dag er dagen for Sorø Adventure Race! Den største fysiske udfordring jeg indtil nu har givet mig selv, det jeg har trænet og tænkt på de sidste par måneder. Endelig!! Jeg tænker selvfølgelig at det nu havde været rart hvis jeg havde nået et par ture i kajakken og lidt flere løbeture for at være i endnu bedre form. Men det er for sent for i dag går det løs og jeg glæder mig vildt!
Løbet blev skudt i gang med en prolog, der bestod af ca. 5 km løb, hvoraf de tre var orientering. En start der var med til at sprede feltet godt og vi kom derfra ca. i midten. Afslutningen på prologen var at en person skulle en tur i toppen af et reb. Pyha flashback til gymnastik i folkeskolen, hvor jeg aldrig havde held med at klatre op i rebene. Men med publikums heppen lykkedes det mig alligevel. Yes!
Derefter blev vores hold sendt ud på loop 1, der startede ud med cykling. Efter at have klippet nogle poster nåede vi frem til kanodistancen. En kano, to pagajer og 3 personer = en der måtte sidde i midten. Alice var selvskrevet da hun havde dårlig albue. Det havde yderligere den gevinst, at Alice kunne bruge tiden på at studere kortene og få planlagt ruten videre mellem resten af posterne!
Halvvejs på kanoturen skulle vi i land og løbe en lille stafet. Hver person skulle løbe op på toppen af en bakke og klippe. Der var præmie til hurtigste hold, men allerede i kanoen var vi blevet enige om at tage det med ro, da vi vidste vi alligevel ikke havde en chance mod de langbenede drenge.
Kanoturen gik overraskende hurtigt og nemt – der var god medvind hele vejen og det lykkede rimeligt at surfe på bølgerne og få god fart i alu-skibet. Vi klarede det endda så hurtigt, at vi var bange for, at vi kun havde sejlet halvdelen af de 13 km kano, der indgik i løbet. Men ved posten lå vores cykler klar, de var blevet fragtet af hjælperne. Så op og afsted. I stive 1½ time trådte vi til i pedalerne før end vi ramte Gerlev Idrætshøjskole. Det var kærkomment med nogle afvekslende aktiviteter efter en noget triviel cykeltur og endnu mere opmuntrende, at vi havde besøg af Ole og Lærke! Tak til jer fordi I ville tage turen hele vejen for at heppe på os –det var dejlig forfriskende og gav ekstra energi.
Udgangspunktet var, at vi skulle svømme 2,5 km, men ved at udføre 3 opgaver kunne vi få fradrag i distancen. Første opgave var pusterør – ikke noget imponerende resultat men jeg fik da ramt med en pil (50m fradrag) og Heidi fik truttet lidt trompet ;o)
Opgave nr. 2 var o-løb, hvor kun en person måtte se kortet. Det blev Alice der kiggede kort og dirigere Heidi og jeg rundt for at finde posterne. Vi fandt 10 poster hvilket gav os hele 1 km fradrag! Bingo et godt skridt på vejen.
Sidste opgave foregik i svømmehallen. Jeg vil ikke forsøge at forklare hvad det præcis gik ud på, for vi havde selv problemer med at forstå opgaveformuleringen selvom vi læste den flere gange! Men det handlede om at være under vandet og kun på skift en ad gangen komme op og trække luft i nogle hulla-hop ringe! De 4 min vi havde til at øve os brugte vi stadig på at forstå opgaven, så det var lidt kaos stemning. Men da uret blev sat i gang lykkedes det os på forunderlig vis at finde ind i en rytme og få det til at køre. I løbet af de efterfølgende 6 min lykkedes det os af få barberet endnu 550 m af distancen. Den kvikke matematiker vil nu vide at vi havde 900m tilbage der skulle svømmes – 6 gange frem og tilbage i basinet til hver. Efter et hurtigt bad og aftørring i papirservietter var vi tilbage på cyklerne. Nu gik turen tilbage mod skiftezonen med kun en enkelt klippepost på vejen.
Endelig ved skiftezonen så vi kunne få tanket op med energi og mad! Vi havde ikke helt kalkuleret med, at der skulle gå 8 timer før end vi så skiftezonen så vi var lidt i underskud. Igen havde vi fornøjelsen af opmuntring fra Ole og Lærke. Lærke trængte tilsyneladende også til lidt energi for hun benyttede chancen til at hugge mors (Heidi) leverpostejmad!
Næste udfordring var løbe-distancen; løb, løb og atter løb! Fy da føj da det var hårdt! Først 5 km gang/lunt/trav ud til skoven. Her fik vi udleveret et o-løb kort med middelsvær til svær orientering! De næste timer gik med at gå/løbe over stok og sten, gennem mudder og springe over væltede træer for at finde de 17 poster. Alice var sej og guidede os via kompasretninger direkte til posterne. Post 9 og 10 lå på hver sin side af en å. Også her var Alice sej og meldte sig til at krydse åen for at få klippet posten. Hvis ikke det allerede var gået op for Alice og Heidi, at de havde fået lidt af en snakketante med fandt de i hvert fald ud af det her! Man bliver altså lidt høj af at være af sted på sit første lange AR, så selvom kroppen var udmattet boblede glæden inden i og udløste energi til at sprede lidt godt humør.
Efter et langt og udmattende o-løb skulle vi et smut forbi en BMX-bane. Det var en fed cykelgren at prøve, selvom nydelsen dog var noget begrænset på dette tidspunkt!
I solnedgangens skær løb vi de sidste kilometer tilbage til skiftezonen. Det der fik os op ad den sidste lange seje bakke var at Dennis stod og hoppede og hujende på toppen. Herligt at endnu en kom forbi og heppede på os. Hjælperne kunne berette at også Helle og Sonny havde været forbi for at heppe – tak for tanken! Den lunede også :o)
Afsted på sidste loop – rulleskøjterne!
Efter de mange timer til fods var vi glade for at se vores inliners. Vi havde hjemmefra øvet os i at rulle på række, så vi kom hurtigt ind i flowet og havde rigtig god fart på.
Første post vi ramte var øksekast. Heidi var den første til at gribe fat i øksen og efter blot et par opvarmningskast havde hun tæmmet den økse – herefter hamrede hun den i den ene gang efter den anden, indtil vi havde nået de 10 træffere! Sådan Heidi! Ifølge hjælperne slog vi rekord i hvor hurtig den opgave kunne løses. Da alle skulle kaste mindst en gang måtte Alice og jeg dog også sende øksen afsted. Jeg ville blot lave et symbolsk kast men Alice mente jeg skulle gøre et rigtig forsøg. Jo tak – så fik I set hvor dårlig jeg er til at kaste! Øksen fløj afsted hen over skiven og flere meter videre! Jeg melder mig helt sikkert når der næste gang er WATræning i øksekast!
Mens vi rullede videre i mørket sendte vi mange tanker til vores sponsor – Podiumkiss! Det spillede max at have Exposure light på hjelmen. Vi indhentede adskillige hold på, at vi havde lys nok til at kunne køre stærkt og se kort. Tusind tak til vores sponsor Podiumkiss Exposure light.
Næste post bestod i at klatre over to store containere. Der måtte teamwork til - op og stå på skuldrene af hinanden for at komme op og gribe hinanden på vejen ned. Derefter to personer ned til en 2’er kajak, der skulle trækkes over en lille sø. Det var der ingen ben i.
Til allersidst var klatreposten – nu havde vi også slæbt rundt på kompensationsvægten (i stedet for klatresele) hele dagen! To personer skulle klatre i toppen af en pæl og stå sammen oppe på en plade. Tredje personen var sikringskvinde. De to garvede klatrere Heidi og Alice klarede selvfølgelig topturen snildt. Derefter var der kun tilbage at løbe over målstregen! Det var en ubeskrivelig fantastisk følelse og armene var slet ikke til at få ned. Tre stolte WAT’ere havde nu gennemført og vundet kvinderækken til Sorø Adventure Race 2009!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar