Genoptræning - uge 2

Ugen startede ud med små forbedringer på cyklen så jeg kom op på at cykle i 5 min med kadance 30 - stadig uden belastning. Jeg var begejstret over den lille fremgang der var dag for dag. Dog var jeg også meget overrasket over, hvor langsomt det gik.

Jeg havde fået indtryk af, at man efter en uge ville være fint gående. Nu begyndte det dog at gå op for mig hvorfor fysioterapeuten på hospitalet foreslog, at jeg var sygemeldt fra arbejde i to uger. Jeg følte adskillige ligheder til en dame på 90 - alting tog lang tid og bare det at gå 500 m til Brugsen var et dagsprojekt og yderligere kunne jeg kun købe få ting for at det ikke blev for tungt at slæbe hjem!

Heldigvis kan meget af mit arbejde klares hjemmefra så hjernecellerne kunne holdes ved lige modsat mine lårmuskler, som dag for dag svandt ind. En skræmmende process, hvor musklerne gjorde ondt og ligeså ondt gjorde synet og tankerne om hvor langt genoptræningsforløbet ville blive.
Hver dag udfordrede jeg ved at lave lidt flere øvelser og selvom jeg holdte igen skete det alligevel at knæet hævede op og blev brændende varmt torsdag aften. ØV...den hårde straf kom dagen derpå hvor jeg var helt flad og sat flere dage tilbage. Det betød, at jeg igen mest var at finde i sengen og krykkerne blev taget i brug igen. En hård uge at komme i gennem og min tålmodighed er blevet sat på en prøve.

Genoptræning - uge 1

De første tre dage opholdt jeg mig mest i sengen med benene op og ispose på flere gange i løbet af dagen. Knæet var hævet og pakket ind i både plaster og forbinding så bevægeligheden var meget begrænset.

Fra hospitalet havde jeg fået tre øvelser, der skulle træne knæet i at blive strakt helt ud og bukket. Jeg kunne huske at Bjarke havde skrevet om sit forløb efter en meniskoperation og på hans blog fandt jeg både mine øvelser samt et par ekstra jeg kunne supplere med.

Efter tre døgn skulle jeg fjerne forbindingen, der havde siddet på for at minimere hævelsen efter operationen. Kompressionseffekten fremgik tydeligt da låret bulede klart mere ud ovenfor der, hvor forbindingen stoppede. Der var dog også bonus ved at få den af for hen over natten forsvandt en hel del hævelse.

Ugens sluttede af med at jeg lånte en hometrainer til min cross cykel. Det lykkedes mig at tage 20-30 omdrejninger uden belastning og i meget langsomt tempo. Det store problem var at få benet bukket nok men tricket var at have hælen på pedalen. God afslutning på en uge med stille og rolig fremgang.

Nordkyststien del 2

For et par uger siden var der vandringsdag igen. Denne gang strækningen fra Gilleleje Havn til Tisvildeleje - en tur på 20 km.

Vi valgte ikke at følge den markerede rute hele tiden da vi så vidt muligt ville gå helt ude ved vandet. Det betød en del kilometer i sand og sten og ankler og ben der var godt møre allerede ved frokosten i Rågeleje!

Da vi efter en lækker pizza gik videre ud på anden halvdel måtte vi desværre ind og gå i et sommerhuskvarter. Oprindeligt lå Vincentstien på toppen af de stejle skrænter med udsigt over vandet men pga store jordskred var hele stien forsvundet sammen med dele af sommerhusejernes haver!

Det var nu også hyggeligt at se på de mange forskellige sommerhuse - men første halvdel af turen vinder på grund af natur og udsigt. Det var solskin og helt klart vejr så vi havde fatastisk udsigt til Kullen, Sjællands Odde og på de højeste punkter også til Hesselø (en ø ca 25 km nord for Sjælland). Det var en pudsig oplevelse, at vi ikke kunne se øen nede fra stranden men når vi gik op på skrænterne dukkede øen op i horisonten! Jamen så er jorden nok rund!

Operationsdagen

I tirsdags kom så dagen, hvor jeg fik foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i knæet. Jeg var nr. 2 på dagens liste men skulle alligevel møde 7.30 i tilfælde af at nr. 1 udeblev. Det gjorde hun ikke og jeg måtte derfor vente til klokken blev 11 før end det var min tur.

I mellemtiden fik jeg dog prøvet en sjældenhed - at fylde en indkøbskurv med nyt tøj helt gratis! Fine grønne sutsko og matchende to-delt sæt tøj samt et par trusser i en størrelse, hvor selv sloggi ikke kan følge med.

 

Derefter tre timer i en kølig ventesal og med en næsten tom mave - eneste indhold var sommerfugle! Så selvom jeg har blodårer, der kan gøre enhver junkie misundelig, var de pga kulde og nervøsitet pist borte da sygeplejersken skulle bruge en. Tre stik måtte der til før end der var lagt drop ind. Derefter var det tid til en times middagslur :) Jeg havde frygtet at have kvalme efter narkosen men jeg vågnede op og havde det helt fint! Det første jeg gjorde var selvfølgelig at snakke - og jeg kunne fortælle sygeplejersken at jeg havde drømt jeg var ude at cykle!! :) Da hun kvitterede med at forklare at de havde fjernet slimhindefolder kneb jeg vist en lille glædeståre! Det var en stor letteste at de fandt noget inde i knæet som formodentlig var årsagen til generne.

Jeg ved ikke om det var glæden eller min enorme sult efter 12 timers faste, men i hvert fald havde jeg gevaldig travlt med at komme ud af sengen på opvågningsstuen. Men ak det eneste de bød på var tørre rugbrødsboller med smørreost! Der smuttede dog alligevel et par stykker ned for at tage den værste sult - det skulle vise sig at det tog et par dage at få indhentet det efterslæb 12 timers faste havde betydet!!

Resten af eftermiddagen tilbragte jeg i en behagelig lænestol mens jeg ventede på at snakke med både læge og fysioterapeut. Først derefter gik turen hjem - lige midt i myldretiden! Og der er vel ikke noget mere effektivt til at fremkalde køresyge hvis man samtidig er godt sulten. Typisk at jeg skulle blive skidt når nu jeg var så opmuntret over ikke at have kvalme af narkosen!

Hjemme i sengen satte jeg stor pris på elevationen og at Lars var en god sygehjælper. :)