tirsdag den 10. maj 2011

Nordkyststien del 2

For et par uger siden var der vandringsdag igen. Denne gang strækningen fra Gilleleje Havn til Tisvildeleje - en tur på 20 km.
Vi valgte ikke at følge den markerede rute hele tiden da vi så vidt muligt ville gå helt ude ved vandet. Det betød en del kilometer i sand og sten og ankler og ben der var godt møre allerede ved frokosten i Rågeleje!


Da vi efter en lækker pizza gik videre ud på anden halvdel måtte vi desværre ind og gå i et sommerhuskvarter. Oprindeligt lå Vincentstien på toppen af de stejle skrænter med udsigt over vandet men pga store jordskred var hele stien forsvundet sammen med dele af sommerhusejernes haver!


Det var nu også hyggeligt at se på de mange forskellige sommerhuse - men første halvdel af turen vinder på grund af natur og udsigt. Det var solskin og helt klart vejr så vi havde fatastisk udsigt til Kullen, Sjællands Odde og på de højeste punkter også til Hesselø (en ø ca 25 km nord for Sjælland). Det var en pudsig oplevelse, at vi ikke kunne se øen nede fra stranden men når vi gik op på skrænterne dukkede øen op i horisonten! Jamen så er jorden nok rund!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar