søndag den 5. september 2010

Dejlig søndag

Vækkeuret på den anden side af sengen ringede tidligt i morges pga en søndagsvagt. Egentlig skønt for så kom jeg også tidligt op og efter at have hængt dynerne til luftning og sat vasketøjet over begav jeg mig ud på en god gåtur i selskab med Aslan. En rigtig idyllisk tur med solskin, græssende køer, solsikker og enkelte efterårsblade på stien! Jeg elsker når der begynder at dufte af efterår og luften er kølig men solen luner dejligt.


Jeg elsker også alle de herlige ting man kan lave af alle de frugter og bær som årstiden byder på. I skabet står adskillige små snapse og hygger sig indtil de er klar til vinteren. Desuden er det også blevet til et par flasker blommesaft, blommemarmelade og senest også brombærsyltetøj. Guf!!

Så nu vil jeg med rygsækken fyldt af nybagte boller og hjemmelavet brombærsyltetøj smutte ud og besøge nogle venner. :o)

1 kommentar:

  1. Og det var godt at du gjorde det, for det var hyggeligt :)
    Sødt billede også.

    SvarSlet