fredag den 10. september 2010

Gensyn med Chennai


I forrige uge var jeg endnu engang i Indien med arbejdet. Denne gang blev det til en hel uge, så udover en masse arbejde blev der også tid til at komme rundt og se lidt.

Til forskel fra sidst boede vi denne gang på et hotel centralt i byen. Klart en fordel for det gav mulighed for efter arbejde at nå ud og gå en tur, tage ned og opleve stranden, shoppe eller køre tur i auto rigshaw. Alt sammen dog i mørke for da det er tæt på ækvator slukkes der for dagslyset omkring kl 18-18.30 hver dag året rundt.

Det var derfor en stor fornøjelse at have weekenden derude. Lørdag kørte vi en lang tur for at komme ud til en lille hill station - egentlig blot en lille landsby på toppen af en bjergkam på ca 1000 meters højde. Køreturen var heldigvis også en oplevelse for os idet der var mange ting at se på ud af vinduerne - for vores indiske kolleger var det en lidt mere kedelig dag med 7-8 timer i bil! Søndag morgen var vi til to timers yoga-undervisning. Vi havde troet det var på en yogaskole, men det blev afholdt i et lokale i en børnehave - men så fik vi da også set det! Herefter shopppede vi inkl en tur i supermarked for at købe spændende indgredienser med hjem. For at stresse af til flyturen afsluttede vi dagen med en massage behandlinger på hotellet. Damn det er lækkert med 1 times fodmassage!!

Flere detaljer om turen kan fåes ved at se fotoalbummet fra turen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar