fredag den 17. september 2010

Miss HeelsOnWheels

Når man ikke kan køre sig til præmier må man ty til alternativer og således gik det til at jeg til 4. afdeling af Danmarks største kvinde MTB cup HeelsOnWheels gav den gas som kage-expressen og blev kåret som afdelingens Miss HeelsOnWheels!

Foto: Bo Skakke
Jeg havde iført mig pink forklæde syet i folkeskolen, et par lækre pink Vileda rengøringshandsker og på styret havde jeg kortholder monteret med kagedåse og dug. I kagedåsen var kokostoppe der blev delt ud til de søde hjælpere og fotografer rundt på sporet. Det gav mange herlige smil og sjove kommentarer, så selvom det var et stort mudderbad med masser af vandhuller havde jeg en festlig omgang og kage-expressen rykker gerne ud igen en anden gang.
Præmien var et par fede Numa sports solbriller med udskiftelige glas og etui.

Foto: Henrik Storgaard

1 kommentar: