For at komme ind i Indien skulle vi udfylde diverse papirer om hvem man er, om man muligvis bærer H1N1, om man medbringer fødevarer (her blev jeg lidt svedig ved at krydse nej...for jeg har jo altid en snack eller to med mig!). I lufthavnen skulle det hele selvfølgelig tjekkes: første skranke, der mødte os var H1N1 tjekket inkl en varmesensor for at afsløre høj feber! Det næste var tjek af pas, visum og udfyldte papirer. Sidste step var metaldetektor og taskeskanning. Det lyder jo som et tjek der kan gøre de fleste blege og svedige. Men det er ren kulisse! Metaldetektoren hylede men ingen blev stoppet, der var ingen koncentration omkring skanningen af taskerne og dem der fulgte med på varmesensoren havde vist ingen anelse om hvad det gik ud på! Sikke et setup!
Noget lignende udspiller sig hver dag ved hotellet. Ved ankomst kigger de under bilen med spejl samt åbner motorhjelm og bagagerum. Jeg tror de kigger efter en bombe, men man skal ikke være meget snu for at gemme den for dem. Næste trin er igen en metaldetektor og taskeskanning. Her hyler detektoren hver gang og kun af og til er der en til at kigge på filmen af taskerne! Det siger nok mere om hvor gæstfrie inderne er end det skræmmer banditter væk.
Uden for lufthavnen blev vi mødt af den lumre varme indiske luft og en kæmpe mængde af mennesker. Jeg er i tvivl om de alle ventede på venner og familie eller nogle bare synes det var et interessant sted at hænge ud. Vi fandt hurtigt vores chaffør og blev transporteret til hotellet, hvor det bare gjalt om at falde i søvn for kl var 01.30 og vækkeuret ringede kl 7.
Hvaaa.. Er du alene på det kæmpe store flotte værelse? Så kunne du godt have taget mig med i bagagen :-) Mutti!
SvarSletJeps jeg kan lige være i dobbeltsengen! Der var god plads i min kæmpe kuffert til dig. Måtte spænde tøjet fast for at det ikke rodede rundt under transporten. I morgen håber jeg dog på at at købe lidt der kan fylde den op.
SvarSlet