Idyl i Skåne

Efter successen med adventure race var søster klar på flere nye udfordringer - en ledig weekend og en brainstorm resulterede i at hende og jeg tog på cykeltur med telt til Kullen. Til at bære slæbet fandt vi en cykeltrailer på dba.dk - se bare vores fine karanvane:

Der skal dog siges, at vi ikke ofrede mange penge på traileren og det derfor endte med en kina-model. Den fungerede sådan set fint nok når først den var monteret, men det var ikke let, da målene på quick-låsen lige præcis ikke passede med en standard cykelaksel! Selv cykelhandleren blev sat på en prøve, men i gemmerne fandt han en passende aksel, som kunne monteres på min cykel.

Ak ja det viste sig blot at være starten på mange uheldigheder og modgang! Men som de positive personer vi er (det havde vi pudsigt nok netop proklameret til familien inden vi tog afsted), kunne vi heldigvis grine af, hvor absurd det hele blev. Bare for at nævne

• søster prøver for første gang klik-pedaler og vælter efter 10 m lige foran færgeterminalen og spærrer for bilister, der nysgerrigt kigger til.
• den gode vejrmelding holder bestemt ikke stik og i stedet for sol vågner vi kl 6.30 til voldsomt torden og regnvejr
• da vi tror uvejret er drevet over og det klarer op begiver vi os ud på gåtur til Nimis, men netop da vi står dernede åbner himlen for sluserne igen og torden brager løs. Det var for glat og risikabelt at færdes der, så vi måtte vende om uden at have været rundt på kunstværket
• vi havde vægtoptimeret og erstattet sko med klip-klappere, hvilket ikke er en success i regn og vi må derfor gå tilbage fra Nimis på bare fødder

• da vi skal tanke drikkevand og have frokost går vi hen til den nærliggende lille gård-café, men den er lukket, selvom den i følge flere skilte skulle være åben
• vi opgiver pga vejret at pakke ned og cykle videre og tilbringer i stedet to nætter samme sted, som er lige i udkanten af Kullen naturreservat. Selvfølgelig får vi besøg af en dame, der holder opsyn som kan fortælle at vi ikke må slå telt op der...heldigvis nøjes vi med skrækken, for hun forbarmer sig pga vejret og giver os lov til at blive natten over.

Heldigvis var der også lyspunkter:

• ingen punkteringer
• teltet holder 100% vandtæt
• Rut på Skäret serverer en super æggekage
• jeg nåede at få mavekrampe af at grine et utal af gange
• vi havde en suveræn søster-hygge tur
• vi gør det gerne igen!

WAT a Sisterhood

Som søster selv beskriver det:

Ikke så ringe at bruge sin tirsdag aften på at padle på en luftmadras langs Islands Brygge, blive pisket af brændenælder og tornebuske på fælleden og på at krydse 3 stinkende vandløb og 2 søer. WAT a night, WAT a race - GO team WAT a Sisterhood! :)

Og det var virkelig en dejlig aften med søster! Iklædt ens tøj gav vi den gas (så meget som knæ og kondi tillod) til Skandia Cup på Amager. Vi afventer stadig resultater, men synes selv vi gjorde det ret godt og havde det i hvert fald sjovt.

Racet bestod af cykel-orientering inkl en post i toppen af Bella Sky hotellet, luftmadras-race og orienteringsløb. Der, hvor det blev rigtig adventure, var, at stort set alle postplaceringer krævede forcering af vand - illelugtende vandløb, mudderhuller, søer og sumpe! Jeps søster fik en rigtig introduktion til adventure race når det er bedst.

Der, hvor søster havde sin styrke, var ved luftmadras-race, hvor hun skød afsted med høj fast og modsat samtlige andre i feltet ikke bøvlede med syre i armene...ak ja til sidst måtte jeg endda hænge på slæb efter hende!! Igen et godt element i adventure race, nemlig at man hele tiden må hjælpe hinanden og udnytte hinandens styrker, så man som hold kommer fremad så hurtig som muligt!

Og det bedste - at jeg i dag, dagen derpå, har fået mail fra søster, der spørger til hvornår vi skal race igen :)

Vores billeder fra racet kan ses her

Inline træning

Sidder i toget på vej hjem fra inline træning med VRK (Vesterbro Rulleskøjte Klub). Det er i gennem WATeam jeg har fået mulighed for at deltage i fire mandagstræninger og træningen foregår i Ørestad, så det var dejlig nemt for mig at komme til.

Det var teknik-aften og der blev primært trænet på banen - slalom, et-ben, grundstilling, mere slalom, rødspætter og så blev tingene kombineret til det, der skulle blive en færdig inline-speed-skate-stil...jeg mangler vist lidt endnu!! Jeg fik dog nye input til hvordan jeg skal gøre det bedre og ikke mindst ekstrem balle-træning! Tror der er garanti for spændstige baller indenfor denne sport.

De var meget imødekommende og en broget flok i forskellige niveauer, så man følte sig velkommen til trods for, at man var lidt usikker på benene. Eneste punkt hvor vi, Heidi og jeg, skilte os ud var - bremseklodserne! Det har rigtige speedskatere ikke ;)

Søster på dybt vand

- og det bliver i bogstavligste forstand, når hun på tirsdag får sin debut med Adventure Race!!!! Første disciplin er nemlig luftmadras-race fra Islands Brygge.
Yup hun er tilmeldt til http://www.skandiasportcup.blogspot.com/ sammen med mig :) Det bliver så cool.

Jeg liker min søsters nye gå-på-mod!!

Optur

Sådan ser humør-kurven ud når man døjer med en knæskade:

Op-ned-op-ned osv opture når behandlingen tyder på at have effekt og nedture når der er tilbageskridt.

I dag er humøret heldgivis højt!! Jeg har for første gang i over et år har haft en cykeltur, hvor jeg har kunne træde til i pedalerne uden store gener! Wow jeg var flyvende!!

Det ser ud til at operationen har skaffet mig af med det som rumsterede inde i knæet og genoptræningen går fremad på dette punkt. Knæet er dog stadig "sejt" og bliver trægt hvis ikke det holdes i gang - så der er træning vejen frem! Generne på ydersiden af knæet/låret bøvler jeg desværre stadig med. Så snart jeg forsøger at starte op på lidt løb eller cykling blusser det op. Nu håber jeg dog, koden er knækket, da der siden sidste behandling har været fremskridt - problemet er muligvis at finde i hoften. Det understøttes også ved, at jeg i dag havde effekt af at justere cykelsadlen op, så jeg fik anden vinkel og og dermed brugte hofte/ben lidt anderledes. Så endnu engang er jeg optimistisk og håber jeg snart kan få en rigtig løbetur!

Den hemmelige tur

Jeg var i weekenden hjælper til Kulturhavn på Refshaleøen og en af de aktiviteter, der blev tilbudt var Den hemmelige tur.

Rå og faldefærdige store bygninger præger området

Turguiden var Annette Skov, der tog os med rundt på det spændende område Refshaleøen for "at lede efter det gamle liv og spor af det nye". Annette havde forinden var rundt og banke på dørene for at skaffe adgang til, at vi kunne besøge store bygninger og små finurlige lokaler, der gemmer sig rundt omkring. Undervejs fortalte hun om, hvordan skibsbyggeriet foregik tilbage da B&W husede derude, men også om hvad der sker på området i dag. Mange af bygningerne fungerer i dag som kreative værksteder, hvor der bliver lavet forskellig kunst og musik. Historierne blev inspirerende fortalt og suppleret med små indslag, som fx stimulerede smagssansen.

En hyggekrog med aftensol og udsigt over København

Turen var meget eftertragtet så mon ikke den kommer på programmet igen næste år. Jeg håber det, for det er en alletiders mulighed for at opleve dansk kultur og historie.

Vandretur i Jotunheimen (dag 6-13)

Fortsættelse af beretning fra vores sommerferie i Jotunheimen

Dag 6

I dag gik vi en af de smukkeste og mest populære ruter i Norge - nemlig Besseggen. Flertallet tager den som en endagstur hvor de sejler ud til Memurubu og går tilbage op ad Besseggen. Da vi ikke skulle retur, gik vi i stedet ruten modsat, som er den vej hvor man har udsigten foran sig men også udfordringen i at skulle klatre nedad. Besseggen er nemlig en luftig bjergkam, hvor man har Gjendesøen langt nede på den ene side og Bessvatn på den anden.

Da vi nåede til selve kammen fik vi os dog en overraskelse da flere af de modgående var rædselsslagne på grund af højdeskræk!! Oh vi blev noget spændte på hvad vi skulle nedad - Lars inkl en ca. 25 kg tung rygsæk (han bar alt fællesgrej for at skåne mit knæ)!! Turen nedover gik nu fint og vi fik et par historier med derfra om mødet med de skrækslagne, der klamrede sig til klipperne eller var opløste af gråd!

Efter kammen var der dog langt til Memurubu....vi gik, gik og gik! Frem kom vi dog og vi valgte at slå lejr ved hytten da det var hvad der syntes mest overskuelige.

Dag 7

Morgenen startede med at vi satte pris på at være ved hytten - det blev både til et varmt bad og en kæmpe morgenbuffet. Så var depoterne igen fyldte og vi begav os afsted imod Bukkelægret. Da der igen var lavhængende skyer valgte vi at gå op gennem dalen frem til Bukkelægret, der er en meget stejl sti. Så stejl at der er opsat kæder at tage fat i.

I dag slap vi for de mange kilo da vi om morgenen sendte den store rygsæk fremad med den lille færge på Gjendesøen. Så da vi kom til Gjendbu stod rygsækken fint på kajen og ventede - i silende regnvejr! Endnu engang slog vi lejr ved en hytte for derved at kunne få rygsæk + diverse andre ting hængt op i tørrerummet.

Dag 8

Vejret i dag blev bare bedre og bedre og til frokost bragede solen i gennem! Pudsigt så hurtigt man glemmer de kedelige regnvejrtimer og bare drømmer sig væk i hvor fantastisk de Norske fjelde er. Turen gik til Norge mest benyttede selvbetjeningshytte Olavsbu.

Det er lidt pebret at betale 290 kr pr person (ikke DNT medlem) for en overnatning, men når man tænker på omkostninger til vedligeholdese og opførelse af hytterne virker prisen mere fair. Olavsbu er ved at blive udbygget og alle materialer bliver fløjet dertil med helikopter! Al proviant man kan købe i hytten skal også enten samme vej eller med snescooter om vinteren. DNT står for et stort antal hytter, så selvom Olavsbu er besøgt og derved giver stor indtjening skal også de mindre besøgte hytter vedligeholdes for pengene. Alt i alt i et rigtig fedt koncept. Selvom man er telter kan man have gavn af hytterne - enten når man som os bliver lidt mere magelige eller i nød hvis fjeldet viser sig fra sin barske side.

Vi havde en enkelt hytteovernatning på Hardangervidda for et par år siden og den åbnede vores øjne for det sociale aspekt der kommer oveni. Når man møder folk på disse kanter er det folk med samme glæde for fjeldet og man kommer hurtigt i snak og kan udveksle erfaringer og sjove historier. Lige noget for sådanne snaksaglige personer som os.

Sådan et ophold fik vi også på Olavsbu :)

Dag 9

I dag strålede solen fra morgen til aften og jubelglade trak vi i shorts og t-shirt. Vi havde en fantastisk dag med smukke udsigter og afslappende pauser i solen. Fremme ved hytten Leirvassbu blev det også til en kold øl i solen i selskab med folk der havde været på toptur i området. 

Vi valgte at forkæle os selv med en 3-retters menu inkl vin. Udsigten var fin, men maden og betjeningen kun nogenlunde og vinen dårlig! Vi havde allerede en underlig fornemmelse da vi kom til hytten (privat ejet) da det så øde og forladt ud. Det ligner et sted hvor der tidligere har været en god charme, men i dag virkede det lidt skræmmende. Det manglede simpelthen noget af den gode kultur vi oplevede på alle andre hytter og kombineret med at priserne lige var skruet en anelse op - ja så er det ikke en hytte vi kan anbefale!

PS. en hel dag i solen uden solcreme det bidder...

Dag 10

Endnu en fin vandredag med godt vejr og flotte udsigter. Vi gik til Spiterstulen som en er familieejet hytte (i dag udbygget til adskillige hytter). Selvom stedet er stort og der er mange mennesker føler man sig varmt budt velkommen og får en personlig og god betjening.

Her serverer de også en 3-retter norsk husmandskost - men med mulighed for opfyldning! Tak skæbne det udnyttede Lars så meget at øjnene næsten trillede ud på de to vi delte bord med!!

Dag 11

Planen var en toptur på Gladhøpiggen, der er Norges højeste top, men da der var jubilæums-uge på Spiterstulen tilbød de spændende guidede ture og endda til den formidable pris på 200 kr!! Aldrig har jeg fået så meget værdi for 200 kr i Norge!! Vi var 4 deltagere på turen og 3 guider. Turen gik op til Store Memburutinden 2364 m inkl bræ-vandring over Djevelbreen.

Ingen af os havde før prøvet bræ-vandring så det var en stor oplevelse og vi fik både hoppet over store sprækker og en hul guiderne fandt under noget sne.

Da vi nærmede os toppen var det skyet og lidt småregn men netop som vi nåede derop begyndte det at klare op! Fantastisk at sidde der og se hvordan det hele åbner op og man kan se bjerge længere og længere væk. Wow!

Turen ned gik selvfølgelig hurtigere end op, men det var nu bestemt ikke let at gå i alle de sten. Et par enkelte små snestykker gjorde turen lidt sjovere når man tog en rutsjetur!

Dag 12
Igen i dag var der en spændende guided tur, men ak benene meldte pas! Vi var begge rigtig godt møre af efter mange dages vandring toppet med gårdsdagens udfordring. Vi besluttede derfor at tage en afslapningsdag, hvor vi kunne hente bilen for så at håbe på at restituere til at kunne klare en toptur dagen efter.

Der er busforbindelse i mellem Spiterstulen og Gjendesheim, hvor bilen stod. Vi fandt dog en venlig norsk dame på parkeringspladsen der kunne give os et lift hele turen inkl stop i Lom så vi kunne smovse på norges mest populære bageri. Mere perfekt kunne det ikke blive!

Da vi kom tilbage måtte vi dog sande at benene var for trætte så det ikke skulle blive til endnu en toptur dagen efter. I stedet pakkede vi tingene og kørte fra fjeldet mætte af gode oplevelser, flotte udsigter og mødet med mange andre spændende fjeldvandrere.

Vi valgte at køre den lange vej rundt om Jotunheimen for at opleve Sognefjellvegen, som byder på udsigter ind til toppe og bræer. Vi fortsatte videre ned imod Fagernes, hvor vi overnattede...i bilen! Vejret må have holdt sig i alle de dage, vi havde godt vejr, for nu at frigive alt det opsparede regn. For det stod ned i stænger og selvom vi fandt et stykke græs til teltet var det en stor sump. Så vupti blev dytten modificeret til en lille dobbeltseng :)

Dag 13

Denne dag gik med resten af hjemturen i gennem det smukke Norge og mod mere og mere fladt land og støre og større afstand op til skyerne! Vemodighed over ferien er slut, men også med gode oplevelser, spændstige muskler og idéer til kommende ture :)

Flere billeder fra ferien kan ses i mit picasa-album

Vandretur i Jotunheimen (dag 1-5)

Så er dette års sommerferie allerede minder. Knap to uger med vandring i det fantastiske fjeldområde Jotunheimen i Norge. Der hvor det siges, at Jætterne boede, hvor Norges højeste tinder er, hvor der er gletchere og sne om sommeren og hvor nogle af Norge største naturperler befinder sig.

Dag 1

Vi daffede afsted mandag morgen i bilen og ankom ca 11 timer senere i Bessheim. Planen var egentlig parkering i Gjendesheim - men med en parkeringsafgit på 70 kr pr dag valgte vi at køre 3 km mere og så var parkeringen gratis!

Dag 2

I Bessheim overnattede vi på campingpladsen inden vi næste morgen begav os op og ind på fjeldet. Selvom det var i regn og tåge var humøret højt på grund af glæden over at være på tur igen. Første dag tog vi det roligt og slog allerede lejr ved Russvatn. Lars fandt fiskestangen frem og fangede to lækre fejldørreder, der blev stegt på trangia'en.

Dag 3

Næste dag gik turen til Glitterheim. Der var to ruter at vælge i mellem og vores blev den "interessante" med mange stejle højdemetre - og jo tak det blev det! Først nogle timer i gennem "ur" = sten!! Uff det var hårdt specielt da det begyndte at småregne og stenene blev glatte. Herefter nåede vi til højdemeterne - en stejl passage op ad sten til et pas hvorefter det gik ned igen dog knap så stejlt. Turen op ad krævede at vi var nede og støtte med hænderne men heldigvis havde vi vinden i ryggen til at hjælpe os op ad. På toppen resulterede det dog i at man knapt kunne holde balancen og blev blæst afsted henover passet. Godt møre nåede vi frem, fandt en teltplads ved en lille sø, mæskede os i mad og gik omkuld.



 Dag 4

Dagen efter stod den op toptur til Glittertind - Norge's næsthøjeste bjerg. Vi vidste vi skulle tidligt afsted for, at der var chance for nogenlunde vejr og vi startede da også ud i delvis sol, men allerede kort tid efter begyndte lave skyer at trække ind over. Det resulterede i at vi lidt højere oppe gik ind i skyerne og derefter havde mindre og mindre sigt. Vi havde endda problemer med at finde den markerede rute fordi vi til sidst kun kunne se ca 20 m frem! Toppen er en gletcher så på det sidste stykke var det hele blot hvidt og vi vidste kun, at vi var nået toppen fordi det begyndte at gå nedad igen!!



På vej mod toppen af Glittertind



Dag 5

Denne dag er en dag jeg gerne ville rive ud af historien. Selvom der er luft og masser af plads på fjeldet måtte vi desværre sande at man kommer hinanden meget nær når man er sammen 24/7 og irritationer hurtigt kan vokse sig store.  Der opstod gnidninger i vores lille gruppe som resulterede i at 3. manden drog hjem. Vi fik et par lift og kom retur til bilen så vi kunne sætte ham af ved Fagernes lufthavn.

Herefter kørte Lars og jeg til Gjendesheim, hvor den flinke cafeteria-dame gav os en god pris på parkeringen så vi valgte at parkere her den resterende tid. Vi slog teltet op i vandkanten og gik omkuld efter en noget tummult dag.

Ny feriebolig

Så er tiden kommet hvor vi har investere i et nyt telt! Vores trofaste Jack Wolfskin 3-personer tunneltelt har givet os mange gode oplevelser gennem de sidste 10-12 år. Nu har det dog mistet noget af vandtætheden - specielt i bunden - og så er det altså ikke lige sagen at have med på tur til Norge, hvor der næsten er garanti for regn.

Det store spørgsmål var selvfølgelig: Hvilket telt??

Vi undersøgte markedet som en kombination af googlen og besøg i grejbutikker - i København har både Spejdersport og Friluftsland (i Fields) nemlig teltudstillinger og det er klart at foretrække at se og mærke teltene. Vi udnyttede teltudstillingerne til at kravle ind og ligge i teltene, mærke på materialer og sågar også afprøve hvor let/svært et telt var at slå op!

Efterhånden som vi fik mere viden steg kravene til kvalitet, funktionalitet, størrelse/vægt forhold og heraf også prisen! Men når man i stedet sparer dyre hotelovernatninger, så kan man vel tillade sig det! Så selvom vi i starten mente at Hilleberg var udenfor rækkevidde - ja så endte det med et sådan! Et Hilleberg Kaitum 3GT, der er et meget rummeligt 3-personers tunneltelt med to apsis og stadig en fornuftig vægt ( ca 3,5 kg). Det virkelig lækker kvalitet og mange fede gennemtænkte detaljer fx. kan hele "fronten" foldes væk så man har udsigt fra sovekabinen. Af andre +'er kan nævnes at teltet er hele 185cm bredt hvilket er 25 cm mere end de fleste andre 3-personers tunneltelt, der er siddehøjde i hele sovekabinen, store udluftningshuller og god plads til bagage, støvler og madlavning i de to store apsis.

Selvfølgelig ville vi ikke give fuld pris og tilbudsjagten blev sat ind - visa-kortet endte med at blive kørt igennem ved en østrigsk webbutik, Fliegfix, der havde en markant bedre pris end alle andre. De var ikke så garvede i nethandel men suppleret med en telefonopringning var der styr på ordren og få dage senere ankom boligen!

I weekenden blev teltet testet på en vandretur Esrum sø rundt og vejret sørgede så sandelig for at vandtætheden blev testet!!

WATeam go-high

I pinsen var vi på eventyr i trækronerne med WATeam. Mødestedet var Kragerup Go-high og udfordringen bestod i diverse rebbaner og forhindringer oppe mellem de høje træer.

Der blev varmet op på den lave bane men så steg sværhedsgraden ellers på de efterfølgende baner. Det krævede koncentration og fokus at holde højdeskrækken i skak! Selvom arme, ben og resten af kroppen blev brugt var det nu hovedet, der til sidst var mest træt. Det var overraskende meget energi der gik til hele tiden at forholde sig til højden og tage sig mod til at kaste over den næste forhindring.

I starten krævede det lidt overtalelse at slippe fodfæstet til svævebanerne (op til 300 m lange) men til sidst var de det mest afslappende! Der var bl.a. forskellige linier, reb og træstammer der skulle balanceres på, net der skulle klatres i og gynger i mellem platformene.

Er man til adrenalin og udfordringer i højden kan go-high varmt anbefales!