onsdag den 24. august 2011

WAT a Sisterhood

Som søster selv beskriver det:

Ikke så ringe at bruge sin tirsdag aften på at padle på en luftmadras langs Islands Brygge, blive pisket af brændenælder og tornebuske på fælleden og på at krydse 3 stinkende vandløb og 2 søer. WAT a night, WAT a race - GO team WAT a Sisterhood! :)

Og det var virkelig en dejlig aften med søster! Iklædt ens tøj gav vi den gas (så meget som knæ og kondi tillod) til Skandia Cup på Amager. Vi afventer stadig resultater, men synes selv vi gjorde det ret godt og havde det i hvert fald sjovt.


Racet bestod af cykel-orientering inkl en post i toppen af Bella Sky hotellet, luftmadras-race og orienteringsløb. Der, hvor det blev rigtig adventure, var, at stort set alle postplaceringer krævede forcering af vand - illelugtende vandløb, mudderhuller, søer og sumpe! Jeps søster fik en rigtig introduktion til adventure race når det er bedst.

Der, hvor søster havde sin styrke, var ved luftmadras-race, hvor hun skød afsted med høj fast og modsat samtlige andre i feltet ikke bøvlede med syre i armene...ak ja til sidst måtte jeg endda hænge på slæb efter hende!! Igen et godt element i adventure race, nemlig at man hele tiden må hjælpe hinanden og udnytte hinandens styrker, så man som hold kommer fremad så hurtig som muligt!

Og det bedste - at jeg i dag, dagen derpå, har fået mail fra søster, der spørger til hvornår vi skal race igen :)

Vores billeder fra racet kan ses her


Ingen kommentarer:

Send en kommentar