mandag den 12. juli 2010

En sommerweekend

Det helbreder jo ikke knæet at sidde derhjemme og spise tudekiks! Men hvad laver man så når man ikke kan være på Bornholm og race? Tjoe der er jo stadig et væld af muligheder i det skønne vejr og jeg fik stykket en begivenhedsrig weekend sammen.

Tricks og spring:
Aslan takker mig for at vi fik tid til at deltage i nogle sessioner på en hundetræningslejr. Vi fik trænet en masse agility og så nogle nye tricks vi skal have lært. Glæd jer til at besøge Aslan - jeg forventer snart, at han kan bukke for jer, når han byder jer velkommen!

Det er dog meget varmt at være sort hund for tiden, så det er med at finde de små skyggesteder.


Kajak og grill:
Er en rigtig god kombination, hvor man lokker nogle venner med på stranden for at grille og derefter tager en tur i kajakkerne. Skønt! Pulsen kom da også lidt op da Bjarke udfordrede mig til at ro om kap!


Øresundscruise og bådkiggeri:
Når temperaturen bliver høj er det rart at være på vandet - så det var ganske passende at Lars havde lavet en aftale om at prøve en speedbåd søndag. Det blev til et par timer med skumsprøjt og blæst i håret ude på Øresund. Om eftermiddagen gik vi tur til Nivå havn, fik en kop kaffe og kiggede på både. Anledningen er at Lars har fået speedbådskørekort gennem arbejdet. Det er ikke fordi vi skal have båd - men det er jo meget sjovt at kigge og drømme og man ved jo aldrig. Indtil videre kan han låne båd gennem fiskeforeningen og får jo nok en del ture i arbejdets nye speedbåd. Jeg håber, jeg en dag får mulighed for at hænge efter den i en badering!

2 kommentarer:

  1. Uhhh weightboard kan VARMT anbefales... det er sjovere end vandski og tubes syens jeg. Tubes er klart sjovest når man er to... men det bliver lidt ensformigt i længden - nej weightboard.. yeah ;)

    SvarSlet
  2. Tak for tip'et - det må jeg prøve hvis jeg får muligheden.
    Det kaldes vist et wakeboard...måske du har lidt for meget fokus på det med vægt? ;o)

    SvarSlet