søndag den 25. juli 2010

Blokade

-ingen skriveblokade, men en blokade i knæet.

Jeg har igen været forbi sygehuset og denne gang fik jeg to indsprøjtninger med lokal bedøvelse og binyrebarkhormon i knæet. Afhængig af virkningen ved blokaden får lægen en bedre idé om hvad der kan være galt.

Der skulle ikke være nogen særlige bivirkninger ved at få en blokade. Eneste jeg havde læst var noget om at man kunne føle sig hyper-aktiv døgnet efter pga binyrebarkhormonet og med lokal bedøvelsen forventede jeg at smerterne blevet taget. Jeg var derfor noget chokeret, da jeg efter undersøgelsen og blokade havde rigtig ondt i knæet og fik det så dårligt at jeg lå i sengen resten af eftermiddag og aftenen. Inden da følger, at jeg forsøgte selv at køre hjem fra sygehuset men måtte holde ind til siden og vente på at blive hentet af Farfar og Lars. Tak til dem for at ofre en spændende Tour de France etape for sølle mig.
Ja der var ikke megen hyperaktivitet over mig og knæet rumsterede og gjorde ondt. Ikke helt det jeg havde forventet!!

Jeg fik en cd med alle billederne og lægens konklusion af MR skanningen med hjem. Jeg fik også specificeret, at det ikke er en skade jeg har inde i den ene menisk, men en forandring og umiddelbart er der ikke noget problem i det. Da det endvidere er på modsatte side af knæet end hvor jeg har ondt, er det stort set udelukket, at det er deri problemet ligger.

Her er udpluk af billederne - ganske imponerende kamera.


5 kommentarer:

  1. Hmmm... det lyder da godt nok lidt vildt!!
    Hvordan går det med knæet nu så?

    SvarSlet
  2. Det var også ubehageligt, men nu er jeg frisk igen. Knæet er blevet lidt bedre og det ikke gør så nas som det har gjort de seneste uger. Nu er det nok tilbage på det niveau det var tidligere.

    SvarSlet
  3. Jamen det er jo perfekt! Nu kan du løbe på lovlig doping hele tiden :D
    Det må da være et stort plus ;)

    SvarSlet
  4. Det er desværre ikke tilfældet. Det er så krads at man maks kan få 3-4 blokader på et år! I længden er det skadeligt for kroppen. Og desuden kan jeg endnu ikke tage løbeture med knæet. :(

    SvarSlet
  5. Kan være du skal til at træne inderlår. Det er jeg nød til for at holde mit knæ i skak.

    SvarSlet