Man bliver mægtig glad når man kører forbi Polar for at få skiftet batteri i det ene pulsur og reklamerer over en knækket rem på det andet og går derfra med nyt batteri og ny rem på BEGGE ure og alt det uden at betale én krone! Tusind for rigtig god service siger jeg bare!!
Modellen jeg har er RS200sd - designet blev dog ved Polar besøget også opdateret så det ser ud som RS300x (se billedet). Jeg har ikke et stort behov for mange målinger og valgte primært uret for at have et sportsur. Til uret kan benyttes pulsmåler og fodpod.
Pulsmåler:
I starten brugte jeg pulsmåleren for at få en fornemmelse af, hvilke zoner jeg ligger i ved forskellig intensitet. Jeg har ikke haft brug for det til at kontrollere min indsats til races, hvor nogle bruger målingen for at undgå at lægge for hårdt ud. Det har været nok for mig blot at lytte til kroppen.
Fodpod:
Fodpod'en monteres på skoen og måler løbedistancen. Egentlig ville jeg gerne bruge den, for det er rart at vide hvor langt jeg har løbet men pod'en løb (høhø) hurtig tør for batteri og siden har den ligget i skuffen. Måske den også ligger der fordi der er tale om old-school teknologi i forhold til GPS og at den kun kan måle distance ved løb. Men mit behov er ikke stort nok eller også er jeg for nærrig til at opgradere, så jeg lever glad videre med mit Polar ur, der nu ser helt nyt og lækkert ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar