I sne og slud skal hunden ud

Derfor trodsede Aslan og jeg snestormen og begav os ud på en løbetur i skoven mens det sneede allermest! De eneste andre vi mødte på vores vej var da også kun andre hundeluftere.

Tidligere troede jeg ikke på det ville ske for mig - altså at kunne slappe af i hovedet under en løbetur! Jeg brugte alt for meget krudt på at drive mig selv til at sætte det ene ben foran det andet og så er det altså anstregende at løbe. Nu hvor formen er blevet bedre (dog ikke lige så god som i sommers!) er der overskud og det giver tit nogle herlige tanker. Det kan både være problemløsning, skøre idéer, nye mål eller fantasier som fx. i dag. Jeg løb ad den sædvanlige tur gennem Krogerup skov og der er et kort stykke som jeg altid synes er lidt uhyggeligt. I dag hvor det blæste, sneede og var blevet dunkelt var det derfor nærliggende at forestille sig isdronningen fra Narnia kunne dukke op inde mellem træerne. Min løve Aslan ville klart nok beskytte mig. Dog blev jeg lettere forskrækket da jeg pludelig så tre dyr bevægede sig gennem skoven. Gisp, hvad dælen er det for dyr? Det første jeg tænkte på var rådyr, men det lignede det bare heller ikke og pulsen steg yderligere. Mysteriet blev dog løst relativt hurtigt da tre weimaranere og deres ejere kort tid efter stod foran mig! Så er det rart at eventyr altid ender godt så Aslan og jeg kunne fortsætte vores træning i skoskrid og høje knæløft i den megen sne.