Eftermiddagssynd

Befinder mig p. i køkkenet i gang med at gufle nybagte vafler...ups! Jeg var gået hen og blevet småsulten efter timers sumpen ved pc'en og det tog mig ikke længe at navigere ind på vaffelopskriften. Lige nu er det dog ikke så meget kalorierne der tynger mig, mere det, at vi om et par timer skal have lækker gråand, jægeren har haft med hjem fra jagten! Måske Aslan skulle have en luftetur og jeg kan få lidt appetit igen...

Fridag og bonus souvenirs

Lørdag var vores fridag, hvor vi skulle ud og se lidt mere. Vi lagde dog ud med at køre til shoppingcenteret for at færdiggøre indkøbslisterne. Det blev for mit vedkommende til indiske armbånd, en kurta (indisk bluse), en taburet og lidt julegaver. Selvom der endnu ikke er en naturlig plads herhjemme til taburetten, måtte jeg bare købe den. Jeg har i forvejen en taburet fra Ghana og synes det var sjovt også at have en fra Indien.

Herefter kørte vi ned til Mahabalipuram som er en lille by, hvor byboerne gerne tager hen for at slappe af i weekenden. Der er mere fredeligt end i storbyen, mange små boder ved vejen og ellers en lang bred strand. Ved stranden er der forlystelser til børnene og man kan se at mange venner og familier mødes med madkurven. Selvom man frarådes at bade er der mange som springer rundt i bølgerne. Tidligere var det ikke så farligt men efter tsunamien har bunden ændret sig så det brat bliver dybt, der er mere strøm og større bølger. Det er lidt pudsigt, at inderne blot bader i deres almindelige tøj. Kvinderne viser ikke skuldre og knæ så det er måske grunden dertil. Selvom det er varmt tvivler jeg på, at det tørrer særlig hurtigt for luftfugtigheden er høj!

Tilbage på hotellet var det tid til at prøve deres spa treatments! Uhmmm jeg endte med en hot stones massage. Egentlig mere blide strøj end dyb massage, men yderst afslappende og dejligt med de varme sten. Ahh tror også jeg var helt væk nogle minutter. Efter 90 min på briksen var jeg mør. Heldigvis stod resten af dagen kun på en lækker indisk middag og 15 timers hjemrejse, hvor af jeg sov det meste! Herligt at en beroligende massage kan virke så effektivt at man kan sidde op og sove.

Til sidst er blot at fortælle om de bonus souvenirs jeg også fik med fra Indien. Jeg blev skam beriget med både insektbid, lidt mave-onde, aircondition-forkølelse og røgelses-hoste! Halleluja jeg får da virkelig oplevet Indien på godt og ondt. Men hvor er retfærdigheden i at hende, der tager malariapiller er hende, der får adskillige insektbid og hende der også spiser Idoform må tage hjemturen med diaré (dog ikke så slemt at det forstyrrede min søvn eller holdt mig tilbage fra at spise!). Jeg synes altså ikke det er helt rimeligt!

Billederne fra turen kan ses i mit fotoalbum

Flere oplevelser

På arbejdet flyver tiden afsted - der er nok at se til med både mails fra kontoret derhjemme, møder med L&T og lidt rundvisning i L&T's område. Det har været tre dage med et godt output og helt sikkert turen værd. Der er bare forskel på at snakke med folk face-to-face i forhold til over mail eller tlf. Det er også rart at have set deres kontorer og lidt mere af deres arbejdskultur.

Da vi jo kun har nogle dage herude må vi være ekstra effektive i fritiden med at nå at opleve og se os omkring. Mange ting bliver dog blot set fra bilen da byen ikke indbyder til gåture pga den heftige trafik. Lidt syd for byen er dog et lækkert sted, hvor man kan strække benene lidt - nemlig hotellet "Taj - Fishermans Cove". Torsdag aften inviterede vi L&T teamet til middag på hotellets restaurant. Den er placeret helt nede ved stranden således de lækre indiske retter blev indtaget med bølgebrus i baggrunden. Jeg kan forestille mig mange tager dertil på deres honeymoon for scenen er lige til det. 

Fredag efter arbejde stod den på shopping. Vi tog til Spencer Plaza, som er et shoppingscenter med både almindelige mærkevarebutikker samt indiske små shops. Det første vi kastede os over var tørklæde butikken. Det endte dog med, at vi aldrig nåede videre for det tog noget tid at få valgt. Pashmina og silke tørklæder er markant billigere og de fåes i forskellige kvaliteter, farver og mønstre! Jeg endte med at sidde på gulvet med tørkæderne spredt i bunker rundt om mig, mens sælgeren lukkede butiksdøren og serverede te for os så vi kunne føle os hjemme i hans biks. Herefter kom så hele forhandlingprocesses omkring pris. De var dog et par flinke gutter at handle med og jeg tror begge parter endte med fornemmelse af en god handel.

Nyt fra Chennai

Overraskende nok har jeg ikke mærket noget til jetlag - men her er det jo også klart en fordel at jeg er A-menneske og gerne hopper tidligt ud af sengen. Derfor var det heller ikke så galt at komme op på arbejde den første dag.

Vi bor kun 15 min kørsel fra L&T's kontorer, men der nåede alligevel at være rigtig mange sanseindtryk. Gadebilledet er præget af biler, motorcykler, gående, cyklister, køer, vilde hunde, busser og rickshaws i en stor blanding. Her gælder reglen at den største har første ret - det handler nemlig bare om hvem der er bedst til at møffe sig frem i trafikken og det er selvfølgelig en fordel at være den største. Det karakteristiske er endvidere utrolig meget affald og faldefærdige eller uafsluttede bygninger. Det eneste der pynter er kvinderne i de mange fantastisk flotte farvede klæder.

Selvom både Eva og jeg var lidt matte i betrækket efter første arbejdsdag tog vi alligevel turen ind til centrum for at se lidt mere af Chennai. Der er hele tiden heftig trafik men i rush hours fra 17-21 er der endnu mere og det tog os en time at køre den korte tur. Vi hyggede os dog fint med at studere alle de underlige ting vi så og at rulle vinduerne ned for at knipse med kameraet. Det blev til en times vindueskiggeri i et shoppingcenter inden turen hjem på hotellet til en middag med Claus.

Transporten rundt hernede foregår med vores faste chaffør. Det er virkelig en luksus, at han møder ind om morgenen og ellers bare følger os hele dagen. Selv mens vi er på job venter han troligt i nærheden. Jeg tror han snakker med de andre chaffører eller tager sig en lur. Det betyder også, at man på intet tidspunkt behøver vente på en taxa eller bekymre sig om hvordan man finder hjem!

Sikker velkomst

Dag 2 blev primært spenderet i flyveren på vej til Chennai - og som nævnt på business class. Ikke helt tosset da det inkluderede to gange 3-retters menu, mulighed for at ligge ned og slumre et par timer og videofilm fra 2009!

For at komme ind i Indien skulle vi udfylde diverse papirer om hvem man er, om man muligvis bærer H1N1, om man medbringer fødevarer (her blev jeg lidt svedig ved at krydse nej...for jeg har jo altid en snack eller to med mig!). I lufthavnen skulle det hele selvfølgelig tjekkes: første skranke, der mødte os var H1N1 tjekket inkl en varmesensor for at afsløre høj feber! Det næste var tjek af pas, visum og udfyldte papirer. Sidste step var metaldetektor og taskeskanning. Det lyder jo som et tjek der kan gøre de fleste blege og svedige. Men det er ren kulisse! Metaldetektoren hylede men ingen blev stoppet, der var ingen koncentration omkring skanningen af taskerne og dem der fulgte med på varmesensoren havde vist ingen anelse om hvad det gik ud på! Sikke et setup!

Noget lignende udspiller sig hver dag ved hotellet. Ved ankomst kigger de under bilen med spejl samt åbner motorhjelm og bagagerum. Jeg tror de kigger efter en bombe, men man skal ikke være meget snu for at gemme den for dem. Næste trin er igen en metaldetektor og taskeskanning. Her hyler detektoren hver gang og kun af og til er der en til at kigge på filmen af taskerne! Det siger nok mere om hvor gæstfrie inderne er end det skræmmer banditter væk.

Uden for lufthavnen blev vi mødt af den lumre varme indiske luft og en kæmpe mængde af mennesker. Jeg er i tvivl om de alle ventede på venner og familie eller nogle bare synes det var et interessant sted at hænge ud. Vi fandt hurtigt vores chaffør og blev transporteret til hotellet, hvor det bare gjalt om at falde i søvn for kl var 01.30 og vækkeuret ringede kl 7.

Indien - here we come!

...og så alligevel ikke helt endnu! Grundet blæsevejr i Frankfurt blev vores fly fra Kastrup forsinket så vi kun lige i sidste øjeblik nåede frem til skranken ved vores næste fly. Beskeden var dog desværre: nå hov, vi troede ikke I ville nå det, så da flyet er overbooket er jeres pladser givet væk til nogle andre. Sikke en kedelig melding nu hvor vi ellers lige jublede over at kunne nå flyet videre. Nå valget blev enten en afgang en time efter men med endnu et stop undervejs og dermed rigtig mange rejsetimer eller at vente et døgn til samme fly dagen efter. Det blev det sidste - men så bliver vi også opgraderet til business. Skønt så glider de 9 timer noget lettere.

Desuden dækkede et af flyselskaberne en overnatning på en ok hotel, der dog ligger langt ude på landet. Med lidt overtalelse fik vi derfor vores rejseforsikring til at dække en taxa ind til byen og en middag derinde! Jeg havde dog også håbet på lidt penge til varmt tøj for eneste jakke jeg har med er en tynd regnjakke. Men med lag-på-lag gik det alligevel at holde varmen.

Inde i Frankfurt fik vi set lidt butikker, gået gennem byen i regn og blæst og spist på en ægte lokal tysk restaurant. Frankfurt må beskrives som en by med flinke mennesker, mange fancy højhuse i forskellige faconer og farver, men også et sted hvor kun de færreste kender til kreditkort! Således opstod et lille problem da vi skulle betale for taxa turen derind - kun kontant! Øhh nå men så var det da heldigt vi blev sat af i nærheden af en bank.

Middagen blev indtagen på Adolf Wagner Apfelwein, hvor vi selvfølgelig smagte deres apfelwein (æblecider). Eva og jeg endte således med en hyggelig aften trods omstædighederne.

Blop blop

Så har jeg igen været til svømning. Indtil videre har jeg lært at svømning faktisk er ret teknisk og kompliceret og endvidere kræver noget udstyr!
Jeg troede fx. jeg kunne rygcrawle men i går fik underviseren lige pillet mig ned. Armene skal slet ikke køre strakt rundt som møllevinger. Næ de er strakt ovenfor vandet men under vandet laver de underlige bevægelser. Hvor svært kan det være tænkte jeg - jeg har da lavet mange bevægelser med kroppen til gymnastik, men det var væk på et øjeblik! Jeg kunne slet ikke koncentrere mig om både ben, krop, arme og vejrtrækning på en gang!! Sikke en gang vandpaskeri. Og her kommer udtyret ind i billedet. For så som nybegynder får man vand ind i alle hovedets huller. Derfor er briller, badehætte (for at holde styr på håret. Man skulle en hestehale var nok, men ikke når det kommer til crawl) og vandskyende vat must haves! Vattet blev introduceret i går og selvom det gjorde mig halvdøv er det alligevel at foretrække. Nu er der kun tilbage at jeg også får en del vand i næsen, men en næseklemme hopper jeg altså ikke lige på.

Beskyttelse!

Nogle af de andre mtb'er er lidt hårde mod Cubine, så hun har fået skrammer af at mænge sig med dem bagpå bilerne når vi har været på tur. Derfor har jeg lavet beskyttelse til hende:

Ja det ser knap så frækt ud, men så er det slut med unødvendige ridser i lakken.

Måske den bedste julekalender?

Herhjemme er vi klar til at modstå den kolde tid - i skabet findes nu æblesnaps, ribssnaps, blommesnaps, hyldebærrom og denne dejlige brombærrom-julekalender.

Splish splash

i går aftes var jeg til svømning!! Og sikke en grundig næse-øre skyldning det er. Pyha jeg er ikke den store svømmer og har altid fundet svømning lidt kedeligt. Men et par af de andre tøser fortalte om, hvordan de nu havde sat sig for at lære at crawle og jeg forsøger at være med på idéen. Det er noget rod, at jeg bare slet ikke kan teknikken til det og efter 5m ikke kan få luft! Der var en dygtig instruktør og vi fik både trænet crawl-ben, stabilitet i vandet, kolbøtte-vendinger (der hvor man fik vand i næsen) og rigtig crawl. Tjuhej - jeg slog personlig rekord ved at svømme en hel bane crawl!

Og selvfølgelig havde jeg den wat-farvede (pink) badehætte på!