søndag den 28. februar 2010

En kold dukkert


I fødselsdagsgave havde jeg givet søster valget mellem et stand-up show eller en tur til Malmø for at vinterbade. Jeg troede egentlig jeg vidste hvad hun ville vælge, men jeg blev glædelig overrasket da hun valgte det kolde gys. Sørme om ikke også Mor og tanten blev lokket med. Således drog vi afsted på tøsetur til Ribban. Det er et sted som med sin charme bidrager til en del af glæden ved oplevelsen. Konceptet er skiftevis sauna inkl fantastisk udsigt over Øresund og en tur i det kolde vand. Det giver et rush når hele blodet pumper rundt i kroppen og det er som at blive født på ny! Søster og jeg blev endda så kåde at vi tog dobbelt dukkerter, så i alt nåede vi op på 6 dyp. Ahh ægte velvære.
Når vi nu var taget over sundet blev det også til lidt shopping for billige penge. For mit vedkommende et par støvler, det sorte bælte jeg længe har ledt efter og en top i strålende forårsfarver! Uhmm og så selvfølgelig billig slik og nødder.

5 kommentarer:

  1. Fedt!! Hvad med sådan en Aalborg-tur næste år?

    SvarSlet
  2. Du siger bare til så er jeg frisk!
    Men må lige gøre dig opmærksom på at man er nøgen - dog er det opdelt mellem herrer og damer.

    SvarSlet
  3. Uhh bare efter én tur er jeg vist blevet helt afhængig - kunne godt dyrke et ugentligt "dyp" hvis ikke det lå så pokkers langt væk! :)

    SvarSlet
  4. Helt enig - det er SÅ lækkert!

    SvarSlet
  5. Ikke ti vilde heste kunne få mig derned!
    Men det skal ikke forhindre jer i at tage billeder og ligge på bloggen ;)

    SvarSlet