mandag den 11. januar 2010

Løb-tog kombination

Så er en ny kombination i forbindelse med transport fra arbejdet afprøvet: Løb-tog kombinationen. Iført løbetøj gik det fra kontoret og til Skodsborg station. Det er 6-7 km, så det er en fint afstand og skal turen forlænges kan jeg løbe til Vedbæk station.
Da jeg kom til stationen var toget var dog forsinket og med svedigt løbetøj i frostvejr begyndte jeg at fryse straks jeg stod stille...det resulterede i en del ture på gangbroen hen over skinnerne! Herfra kunne jeg holde øje med toget og så er trappetræning jo heller ikke tosset. Men det ser formodentlig tosset ud og jeg kan nemt forestille mig hvad de fleste personer på perronen må have tænkt. Det skal dog ikke afholde mig fra at gentage turen igen for jeg har et mål om at få flere kilometer i benene så jeg kan komme afsted til flere adventure races i år!

2 kommentarer:

  1. Hmm... Har DSB fået en ny svedig-kupe eller må de andre bare leve med det? :)

    SvarSlet
  2. Tsk tsk jeg blev ude i mellemgangen hvor jeg kunne strække ud...men altså jeg er da så lækker i mit løbedress at folk næppe har et problem med at leve med det!

    SvarSlet