I dag var jeg med WATøserne til en træning i Købehavns rafting klub - det er noget, der kan mærkes i kroppen (specielt arme, skuldre og ryg)!
Vi prøvede at padle raften på forskellig vis, lærte forskellige styretag bla. draw og hørte om holdets træninger og oplevelser. Sidste øvelse var at tilte raften Det foregik ved, at alle satte sig ned i enden, så raften rejste sig op på højkant og til sidst væltede ned. Wow, det var vildt at ligge/hænge helt nede i bunden af raften og se den tårne sig op over en! Jeg var lidt ræd for, at den skulle vælte ned i hovedet på mig, men det sker åbenbart ikke. Der blev hvinet og grint...og prustet lidt da vi skulle op i raften igen! Endnu en gang var armene på overarbejde.
Normalt foregår rafting jo på en flod eller elv med strøm og fald, så umiddelbart lyder det lidt tosset med en klub herhjemme. Man tror jo ikke lige at træningsforholdene er så gode - men der tager man fejl. Godt nok kan de ikke træne teknik i strømmende vand, men discipliner som sprint og udholdenhed kan helt fint trænes i Købehavns kanaler! Dog er en søndag i sommerens solskin ikke helt optimal, pga højsæsonen for kanalrundfarter!! Sjov at tænke på, hvor mange feriealbums vi nu er med i. Bare jeg huskede at smile :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar