fredag den 13. august 2010

Gribskov gilde

I år kunne vi fejre 5 års jubilæum for Gribskov gildet.

Idéen startede til Lars' 30 års fødselsdag, der blev holdt på Multebjerg sheltersplads i Gribskov. Vi havde et vennepar med som ikke var så meget for sådan noget udendørs, så de tog hjem til midnat mens de andre gæster blev og overnattede i shelters. De fortrød dog beslutningen og ville råde bod på det ved, at vi sammen skulle holde en sommerfest mere derude. Den opfordring tog vi straks op og et par måneder senere blev det først Gribskov gilde afholdt.

Nu er det 5. gilde blevet afholdt og endnu engang i strålende solskin! Hvert år bliver venner og bekendte inviteret og vi plejer at ende med at være 15-20 personer. Undervejs er en masse traditioner blevet opbygget og således er der hvert år flæsk over bål, snobrød, lækker bålmiddag, skumfiduser og en masse hygge, sang om bålet og snorken i shelterne.


Det er dejlig nemt at holde fest i skoven og der er mange fordele:

-der er skønt og sundt med frisk luft
-ingen rengøring og oprydning inden gæsterne kommer
-minimal oprydning når gæster tager afsted
-der er altid plads til flere
-der er plads til aktiviteter som fx. et spil bold eller Kubb
-ingen står alene i køkkenet for at lave maden
-gæster deltager selv i madlavningen
-ingen skal køre hjem

-og så er det endda ganske gratis af benytte shelterspladser og de fleste pladser kan bookes på forhånd. Oversigt og bookning sker på "Ud i naturen"

Vi ses næste år til Gribskov gilde i august!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar