Ja der er kun et sæt skøjter på vejen - det var nemlig endnu en solo-træning. Jeg nyder uden tvivl at træne med selskab, men det kan også være skønt at være afsted alene. Det er for mig mere flexibelt og giver mulighed for at være impulsiv. Det bedste ved at træne alene er dog den ro det giver til at tankerne myldrer frem. I takt med at pulsen stiger kommer der mange tanker og idéer frem! Jeg finder løsninger til problemer i dagligdagen, energi til at kaste mig over nye projekter og motivationen til at sætte og nå nye mål. Det er en fantastiske bivirkning ved at dyrke motion, når man får sådan et energiboost! Tidligere da jeg dyrkede gymnastik og løb i ny og næ opnåede jeg ikke denne effekt, så det kan stadig være helt overvældende at opleve!!
Jeg vil dog tilføje at jeg altid har lidt selskab. Jeg har nemlig to tro træningsmakkere:
Min pink Ipod, der altid kan hæve stemningen:
Turbo-hunden Aslan, der altid kan løbe fra mig i en spurt (Han lader sig gerne udfordre!):
Ingen kommentarer:
Send en kommentar