Mon der er noget i kikkerten?

Det er med en blanding af spændingog nervøsitet at jeg ser frem til på tirsdag, hvor jeg skal i gennem en kikkertoperation med knæet. Jeg er nervøs for selve operationen og hvor slemt det er efterfølgendeat komme ovenpå igen, men allermest er jeg spændt på om de finder årsagen til smerterne og om de kan reparere det!
Til forundersøgelsen blev nævnt at det muligvis kan være en plica (slimhindefold) og at en sådan nemt kan fjernes. Jeg krydser fingre for det.

Tidligere meldinger har været, at en kikkertoperation blev frarådet da det formodentlig ikke ville kunne hjælpe. Efter mange forgæves forsøg med forskellige behandlingstyper, ser jeg dog ingen anden udvej og min egen læge bakkede op. Hun gav mig derfor en henvistning til Gentofte sygehus for at få en second-opinion. De har godt nok ikke nogen speciel idrætsklinik og det er heller ikke noget flot smart sygehus, men personalet er flinke og havde forståelse for mit problem, så jeg forventer at være i gode hænder.

O-gang i Sperrestrup skov

Jeg trængte til frisk luft så jeg tjekkede WATeam kalenderen. Perfekt - der var o-karussel-løb og der ville være selskab af både Margit og Alice. Så mig frem med kompasset og afsted.

Som titlen afslører var der dog ikke tale om o-løb men o-gang for mit vedkommende. Alligevel fik jeg sved på panden og rigtig god orienteringstræning ved at jeg valgte en tilpas svær rute og gik lige på posterne.

Sikke en fantastisk måde at nyde det skønne forårsvejr! Og lige en påmindelse til mig om hvor sjovt jeg synes det er at orientere. Der er i denne måned fokus på orientering i WATeam så måske jeg skal have et par træninger mere ind i kalenderen.

33 km whisky

Bjarke og jeg har igen været ude at gå langt. Denne gang fulgte vi kysten fra Helsingør til Klampenborg - op langs det der også kaldes whiskybæltet. En tur der er på hele 33 km og som resulterer i ømme fødder og trætte ben.

Der er ikke tale om en naturskøn rute, men i stedet kan de mange forskellige boligkvaterer langs Strandvejen studeres. Der er alt fra små rækkehuse, som dog stadig er langt udenfor vores budget, til enorme villaer.

Der er undervejs flere muligheder for spisepause for på de fleste havne er der restaurant. Vores blev på stamstedet på Rungsted havn, hvor Lars, der pga sygdom ikke kunne vandre med, hyggede med os over frokosten.

Rul, rul...

Muligvis der de første meter var en vis sammenligning til rullemarie, men derefter gik det forbløffende godt da jeg forleden fik forårskuller og iførte mig rulleskøjterne.

Turen gik ad Strandvejen fra Nivå til Rungsted Havn og retur. Knap 15 km med fin lige cykelsti hele vejen. På havnen var alt stille og ishuset var endnu ikke åbnet for sæsonen - men på cykelstien var der nu en vældig aktivitet for jeg var ikke ene om at ville ud og nyde, at temperaturen var sneget sig op ad og solen var fremme.

Jeg kan desværre ikke prale af, at det var rå muskelstyrke, der skaffede mig fremdriften - for det står efterhånden skidt til på det punkt. Næ jeg blev pacet frem af indebrændthed og frustration over knæet, men efterhånden som det fik afløb, tog fantasien over og dejlige positive minder og skøre idéer fyldte i stedet hovedet. Se det er derfor jeg bare elsker at komme ud i det fri og dyrke sport!

Endnu et kapitel i knæfølgetonen

Min erfaring indenfor behandling af knæskade vokser støt. Siden sidst har mit knæ og jeg været i gennem endnu lidt forskelligt, men desværre uden at løsningen endnu er fundet...

En positiv erfaring er, at mine Supersoles aflaster det irriterede område på ydersiden af knæet. Jeg mærkede det tydeligt på pilgrimsturen, hvor jeg ingen gener havde så længe jeg gik med sålerne. Jeg har derfor været forbi Biomekanikeren for at få lavet endnu et par såler så jeg ikke skal skifte dem lige så meget rundt mellem diverse sko og støvler.

Men sålerne kan desværre ikke få skaden væk. Næste step har været at afprøve akupunktur, der skulle aktivere kroppens helingsprocess af knæet. Jeg har hørt positivt om Acunova (Boel akupuntur2000) gennem andre adventure racere, så derfor faldt valget herpå. Det er ikke traditionel akupunktur, idet der i stedet stikkes i ledene. Jeg fik nåle i knæ, ankler, fødder og lænd. For at få effekt skal der intensiv behandling til 5 dage i træk og hvis det virker, skal der mærkes effekt herefter. Jeg mærkede tydeligt, at det satte gang i hele kroppen og det specielt arbejdede i knæ og lænd i perioden. Jeg tolkede det som positive tegn og håbede det medførte fremgang i knæet. Et par dage efter sidste behandlingen kom så nedturen da jeg trillede 20 min på en motionscykel i lavt gear og tempo. Det resulterede nemlig i gener i knæet. Øv! Alle drømme om at cykle foråret i møde var igen urealistiske og frustrationen var stor. Det var nogle rigtig triste dage indtil jeg kom ovenpå igen. For endnu engang kom troen på at der findes en løsning. 

Nålene sidder i 10-15 min og jeg holder varmen under en infrarød lampe
(der skal ikke drages paralleller til en stukken gris ;o)

Glucosamin skulle have effekt på brusk og jeg har derfor bestilt prøvepakker på nettet og indtager et par piller om dagen forat se om det har effekt. Det er endnu for kort tid til at sige om det virker - men muligvis jeg mærker lidt mindre murren inde i knæet? Eller er det bare ønsketænkning?!

Næste forsøg er chokbølge behandling. Jeg har været afsted til først behandling og kan derfor heller ikke udtale mig om effekten endnu. Men specielt det er det! Nogle minutter med intens smerte lige der i knæet hvor det er allerværst! Men man kommer nu nemt igennem ved tanken om at det kan hjælpe. Kort fortalt går konceptet ud på, at chokbølgerne sendes ind på det skadede område, og hvis skaden skyldes at kroppen er helet forkert fx dannet arvæv kan dette nedbrydes og kroppen kan hele påny. Jeg krydser igen mine fingre og håber det hjælper ellers så står den på endnu en tur forbi et hospital med henblik på en kikkertoperation.

Nordkyststien del 1

Endnu 25 km tilbagelagt til fods og så endda i det skønneste solskinsvejr! Denne gang kastede Bjarke, Lars og jeg og over turen fra Helsingør til Gilleleje.



Ruten, som vi grove træk fulgte, er markeret som Nordkyststien

Efterhånden som man bevæger sig afsted bliver ruten smukkere og smukkere. Ruten starter i byen, bevæger sig gennem lidt skov, langs Strandvejen, på sti langs vandet og til sidst ad stranden. Meget passende ligger Hornbæk ca halvvejs og her kan man bl.a. få smørrebrød og snaps på den lokale café. Derefter er der god energi i benene til den sidste halvdel og skal der efterfølgende tankes op er der et væld af spisesteder på Gilleleje havn. Vi valgte kaffe og kage på kroen :)

Kaffepause på stranden

WATeam læringsadventurerace

Post i sigte...

af med skoene..

og ud i smeltevandet...

En af posterne ved WATeams læringsadventurerace. Et mini race på knap 5 timer hvor fokus var på at blive en bedre adventure racer. Racet var opdelt i forskellige modes; læringsmode, racemode og reflektionsmode. Under læringsmode blev aktiviteten indlært og øvet, i racemode var tempoet højt så aktiviteten blev udført under stress og i reflektionsmode var tempoet lavt så holdet kunne evaluere gennemførslen af aktiviteten. Specielt sidstnævnte gav ny viden om hvordan udførslen kunne forbedres og samarbejdet udnyttes endnu bedre.

Racet bestod af en fin blanding af adventure race discipliner: MTB-O, MTB med rulleskift, teknisk MTB, orientering til fods, hjernevridere, samarbejdsøvelser, bike-n-run og ikke mindst skiftezoner. Under orienteringen til fods skulle holdet "go-hard" dvs. gå i direkte linie til posterne. Det bød på ture i gennem tæt krat, granskov og hen over frosne moseområder samt god træning af kompaskurser.

Samlet set en rigtig god lørdag og opstart på en ny sæson.

Furesø rundt vol. II

Så foreslog Bjarke, at vi igen skulle en tur rundt om Furesø - men denne gang til fods! Det var Lars og jeg straks klar på dog havde Lars indvendinger imod at sidde i en kold skov og spise kedelig madpakke. Med dette udgangspunkt tog jeg mig af de få praktiske planlægningsmomenter (så kender vi rollefordelingen igen).

Vi mødtes søndag kl 10 ved Holte station og begyndte turen med Bjarke som vejviser. Ca 22 km er der rundt og meget passende ligger Furesø Marina halvvejs. Her indtog vi en dejlig buffet, men selv på en grå og kold søndag i februar er der fuldt hus - så jeg kunne kun bestille plads i lænestolene. Men det generede nu ikke de gæve vandrere der blot nød at sidde blødt og med benene diskret slænget op. 

Det er en flot tur med udsigt over søen, der denne dag var frossen på overfladen. Man kunne dog ønske sig, at ruten var markeret op de steder hvor man pga private huse ikke kan gå helt nede langs søbreden. Men vi lærer det jo nok - for det er sikkert ikke sidste gang vi er søen rundt.

Årets kolde gys

Igen i år lykkedes det mig at lokke nogle med til vinterbadning og således blev en ny WATeam vinteraktivitet indført da Mette, Karen og jeg drog til Ribersborg kallbadshus i Malmø. Stedet har masser af charme, saunaer med udsigt over Øresund og en velbesøgt café. Der hyggesnakkes i saunaen og hvis solen skinner holder de hårdhudede også til på bænken udenfor!
Konceptet er simpelt: 5 * (varm sauna + kold dukkert i Øresund) + brunch = extrem velvære i kroppen.

Spændende om det bliver en disciplin til Kong Vinter næste år - ideen er hermed givet videre og vi er i hvert fald klar!

Skøjteprinsesse for en dag

WATeam fællestræning byder altid på nye sjove udfordringer og i dag var det skøjteløb på Arresø.

Aftenen forinden modtog jeg en mail hvori der stod at "isen er spændende" og "medbring en rygsæk med ekstra tøj. Rygsækken fungerer som redningsvest og det ekstra tøj er til når nogen falder i". Jo tak jeg havde mine overvejelser om det nu var helt forsvarlig aktivitet og om hvor actionpræget en dag det ville blive!

Afsted tog jeg, for jeg har længe gerne ville med på en af Runes langskøjteture og selvfølgelig var der ikke ingen grund til bekymring. Rune havde med sine ca. 30 års erfaring i skøjteture på Arresø, daglige observationer af isen (der er smuk udsigt fra stuen over søen!) og alt i sikkerhedsudstyr  helt styr på det. Desværre kunne han ikke kontrollere isens tilstand og vi måtte flere steder tage til takke med et lag sluch-ice ovenpå isen. Isen var rigelig tyk til at kunne bære men slushen umliggjorde nogle steder at skøjte og det blev til en underlig gangart der gav krampende fødder! Heldigvis blev det bedre da vi kom et stykke ud på søen og vi kunne få fornemmelsen af et flow. Turen gik ca 4km på tværs af søen og retur med frokostpause halvvejs på den modsatte bred.

Det var spændende at se de mange forskellige farver og strukturer der var i isen og høre Rune forklare hvordan isen kan ændre sig. Naturen er nu imponerende!

Hvis vejrmeldingen holder spår Rune at der næste weekend vil være rigtig god glat is! Så hvis invitationen er der, svinger jeg gerne forbi Christa og Runes hyggelige landsted igen for at opleve endnu mere flow i skøjterne!