Genoptræning - uge 3 og 4

Disse uger skete der store fremskridt! Jeg begyndte på arbejde igen dog de første dage med benet opad og tidligt hjem for at slappe af og få is på. Men jeg begyndte at bruge knæbind når knæet skulle belastes og der blev muligt at gå lidt længere, op til et par kilometer, og at sidde med benet nedad i længere i tid.

Hurtigt herefter kunne jeg igen have en normalt hverdag. Det var fantastisk ikke længere at være så begrænset i mine daglige gøremål!
Uge 3 sluttede af med første besøg ved fysioterapoeut ved Sundhedscenteret i Fredensborg og herefter har jeg været der 2-3 gange om ugen! Den ene gang er en times knæ-holdtræning og de to andre er knæ-behandling for at at øge bevægeligheden og styrken. Jeg producerer desværre en del arvæv som gør ondt og giver et sejt/stift knæ. Heldigvis er der effekt efter hver behandling og jeg kan hele tiden se lidt fremgang - selvom det indimellem føles til at gå langsomt. Jeg er stadig optimist omkring at knæet bliver klar til sommerferien, der står på vandretur i Jotunheimen! Indtil da klør jeg på med knæøvelser og gå-ture.

Genoptræning - uge 2

Ugen startede ud med små forbedringer på cyklen så jeg kom op på at cykle i 5 min med kadance 30 - stadig uden belastning. Jeg var begejstret over den lille fremgang der var dag for dag. Dog var jeg også meget overrasket over, hvor langsomt det gik.

Jeg havde fået indtryk af, at man efter en uge ville være fint gående. Nu begyndte det dog at gå op for mig hvorfor fysioterapeuten på hospitalet foreslog, at jeg var sygemeldt fra arbejde i to uger. Jeg følte adskillige ligheder til en dame på 90 - alting tog lang tid og bare det at gå 500 m til Brugsen var et dagsprojekt og yderligere kunne jeg kun købe få ting for at det ikke blev for tungt at slæbe hjem!

Heldigvis kan meget af mit arbejde klares hjemmefra så hjernecellerne kunne holdes ved lige modsat mine lårmuskler, som dag for dag svandt ind. En skræmmende process, hvor musklerne gjorde ondt og ligeså ondt gjorde synet og tankerne om hvor langt genoptræningsforløbet ville blive.
Hver dag udfordrede jeg ved at lave lidt flere øvelser og selvom jeg holdte igen skete det alligevel at knæet hævede op og blev brændende varmt torsdag aften. ØV...den hårde straf kom dagen derpå hvor jeg var helt flad og sat flere dage tilbage. Det betød, at jeg igen mest var at finde i sengen og krykkerne blev taget i brug igen. En hård uge at komme i gennem og min tålmodighed er blevet sat på en prøve.

Genoptræning - uge 1

De første tre dage opholdt jeg mig mest i sengen med benene op og ispose på flere gange i løbet af dagen. Knæet var hævet og pakket ind i både plaster og forbinding så bevægeligheden var meget begrænset.

Fra hospitalet havde jeg fået tre øvelser, der skulle træne knæet i at blive strakt helt ud og bukket. Jeg kunne huske at Bjarke havde skrevet om sit forløb efter en meniskoperation og på hans blog fandt jeg både mine øvelser samt et par ekstra jeg kunne supplere med.

Efter tre døgn skulle jeg fjerne forbindingen, der havde siddet på for at minimere hævelsen efter operationen. Kompressionseffekten fremgik tydeligt da låret bulede klart mere ud ovenfor der, hvor forbindingen stoppede. Der var dog også bonus ved at få den af for hen over natten forsvandt en hel del hævelse.

Ugens sluttede af med at jeg lånte en hometrainer til min cross cykel. Det lykkedes mig at tage 20-30 omdrejninger uden belastning og i meget langsomt tempo. Det store problem var at få benet bukket nok men tricket var at have hælen på pedalen. God afslutning på en uge med stille og rolig fremgang.

Nordkyststien del 2

For et par uger siden var der vandringsdag igen. Denne gang strækningen fra Gilleleje Havn til Tisvildeleje - en tur på 20 km.

Vi valgte ikke at følge den markerede rute hele tiden da vi så vidt muligt ville gå helt ude ved vandet. Det betød en del kilometer i sand og sten og ankler og ben der var godt møre allerede ved frokosten i Rågeleje!

Da vi efter en lækker pizza gik videre ud på anden halvdel måtte vi desværre ind og gå i et sommerhuskvarter. Oprindeligt lå Vincentstien på toppen af de stejle skrænter med udsigt over vandet men pga store jordskred var hele stien forsvundet sammen med dele af sommerhusejernes haver!

Det var nu også hyggeligt at se på de mange forskellige sommerhuse - men første halvdel af turen vinder på grund af natur og udsigt. Det var solskin og helt klart vejr så vi havde fatastisk udsigt til Kullen, Sjællands Odde og på de højeste punkter også til Hesselø (en ø ca 25 km nord for Sjælland). Det var en pudsig oplevelse, at vi ikke kunne se øen nede fra stranden men når vi gik op på skrænterne dukkede øen op i horisonten! Jamen så er jorden nok rund!

Operationsdagen

I tirsdags kom så dagen, hvor jeg fik foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i knæet. Jeg var nr. 2 på dagens liste men skulle alligevel møde 7.30 i tilfælde af at nr. 1 udeblev. Det gjorde hun ikke og jeg måtte derfor vente til klokken blev 11 før end det var min tur.

I mellemtiden fik jeg dog prøvet en sjældenhed - at fylde en indkøbskurv med nyt tøj helt gratis! Fine grønne sutsko og matchende to-delt sæt tøj samt et par trusser i en størrelse, hvor selv sloggi ikke kan følge med.

 

Derefter tre timer i en kølig ventesal og med en næsten tom mave - eneste indhold var sommerfugle! Så selvom jeg har blodårer, der kan gøre enhver junkie misundelig, var de pga kulde og nervøsitet pist borte da sygeplejersken skulle bruge en. Tre stik måtte der til før end der var lagt drop ind. Derefter var det tid til en times middagslur :) Jeg havde frygtet at have kvalme efter narkosen men jeg vågnede op og havde det helt fint! Det første jeg gjorde var selvfølgelig at snakke - og jeg kunne fortælle sygeplejersken at jeg havde drømt jeg var ude at cykle!! :) Da hun kvitterede med at forklare at de havde fjernet slimhindefolder kneb jeg vist en lille glædeståre! Det var en stor letteste at de fandt noget inde i knæet som formodentlig var årsagen til generne.

Jeg ved ikke om det var glæden eller min enorme sult efter 12 timers faste, men i hvert fald havde jeg gevaldig travlt med at komme ud af sengen på opvågningsstuen. Men ak det eneste de bød på var tørre rugbrødsboller med smørreost! Der smuttede dog alligevel et par stykker ned for at tage den værste sult - det skulle vise sig at det tog et par dage at få indhentet det efterslæb 12 timers faste havde betydet!!

Resten af eftermiddagen tilbragte jeg i en behagelig lænestol mens jeg ventede på at snakke med både læge og fysioterapeut. Først derefter gik turen hjem - lige midt i myldretiden! Og der er vel ikke noget mere effektivt til at fremkalde køresyge hvis man samtidig er godt sulten. Typisk at jeg skulle blive skidt når nu jeg var så opmuntret over ikke at have kvalme af narkosen!

Hjemme i sengen satte jeg stor pris på elevationen og at Lars var en god sygehjælper. :)

Mon der er noget i kikkerten?

Det er med en blanding af spændingog nervøsitet at jeg ser frem til på tirsdag, hvor jeg skal i gennem en kikkertoperation med knæet. Jeg er nervøs for selve operationen og hvor slemt det er efterfølgendeat komme ovenpå igen, men allermest er jeg spændt på om de finder årsagen til smerterne og om de kan reparere det!
Til forundersøgelsen blev nævnt at det muligvis kan være en plica (slimhindefold) og at en sådan nemt kan fjernes. Jeg krydser fingre for det.

Tidligere meldinger har været, at en kikkertoperation blev frarådet da det formodentlig ikke ville kunne hjælpe. Efter mange forgæves forsøg med forskellige behandlingstyper, ser jeg dog ingen anden udvej og min egen læge bakkede op. Hun gav mig derfor en henvistning til Gentofte sygehus for at få en second-opinion. De har godt nok ikke nogen speciel idrætsklinik og det er heller ikke noget flot smart sygehus, men personalet er flinke og havde forståelse for mit problem, så jeg forventer at være i gode hænder.

O-gang i Sperrestrup skov

Jeg trængte til frisk luft så jeg tjekkede WATeam kalenderen. Perfekt - der var o-karussel-løb og der ville være selskab af både Margit og Alice. Så mig frem med kompasset og afsted.

Som titlen afslører var der dog ikke tale om o-løb men o-gang for mit vedkommende. Alligevel fik jeg sved på panden og rigtig god orienteringstræning ved at jeg valgte en tilpas svær rute og gik lige på posterne.

Sikke en fantastisk måde at nyde det skønne forårsvejr! Og lige en påmindelse til mig om hvor sjovt jeg synes det er at orientere. Der er i denne måned fokus på orientering i WATeam så måske jeg skal have et par træninger mere ind i kalenderen.

33 km whisky

Bjarke og jeg har igen været ude at gå langt. Denne gang fulgte vi kysten fra Helsingør til Klampenborg - op langs det der også kaldes whiskybæltet. En tur der er på hele 33 km og som resulterer i ømme fødder og trætte ben.

Der er ikke tale om en naturskøn rute, men i stedet kan de mange forskellige boligkvaterer langs Strandvejen studeres. Der er alt fra små rækkehuse, som dog stadig er langt udenfor vores budget, til enorme villaer.

Der er undervejs flere muligheder for spisepause for på de fleste havne er der restaurant. Vores blev på stamstedet på Rungsted havn, hvor Lars, der pga sygdom ikke kunne vandre med, hyggede med os over frokosten.

Rul, rul...

Muligvis der de første meter var en vis sammenligning til rullemarie, men derefter gik det forbløffende godt da jeg forleden fik forårskuller og iførte mig rulleskøjterne.

Turen gik ad Strandvejen fra Nivå til Rungsted Havn og retur. Knap 15 km med fin lige cykelsti hele vejen. På havnen var alt stille og ishuset var endnu ikke åbnet for sæsonen - men på cykelstien var der nu en vældig aktivitet for jeg var ikke ene om at ville ud og nyde, at temperaturen var sneget sig op ad og solen var fremme.

Jeg kan desværre ikke prale af, at det var rå muskelstyrke, der skaffede mig fremdriften - for det står efterhånden skidt til på det punkt. Næ jeg blev pacet frem af indebrændthed og frustration over knæet, men efterhånden som det fik afløb, tog fantasien over og dejlige positive minder og skøre idéer fyldte i stedet hovedet. Se det er derfor jeg bare elsker at komme ud i det fri og dyrke sport!

Endnu et kapitel i knæfølgetonen

Min erfaring indenfor behandling af knæskade vokser støt. Siden sidst har mit knæ og jeg været i gennem endnu lidt forskelligt, men desværre uden at løsningen endnu er fundet...

En positiv erfaring er, at mine Supersoles aflaster det irriterede område på ydersiden af knæet. Jeg mærkede det tydeligt på pilgrimsturen, hvor jeg ingen gener havde så længe jeg gik med sålerne. Jeg har derfor været forbi Biomekanikeren for at få lavet endnu et par såler så jeg ikke skal skifte dem lige så meget rundt mellem diverse sko og støvler.

Men sålerne kan desværre ikke få skaden væk. Næste step har været at afprøve akupunktur, der skulle aktivere kroppens helingsprocess af knæet. Jeg har hørt positivt om Acunova (Boel akupuntur2000) gennem andre adventure racere, så derfor faldt valget herpå. Det er ikke traditionel akupunktur, idet der i stedet stikkes i ledene. Jeg fik nåle i knæ, ankler, fødder og lænd. For at få effekt skal der intensiv behandling til 5 dage i træk og hvis det virker, skal der mærkes effekt herefter. Jeg mærkede tydeligt, at det satte gang i hele kroppen og det specielt arbejdede i knæ og lænd i perioden. Jeg tolkede det som positive tegn og håbede det medførte fremgang i knæet. Et par dage efter sidste behandlingen kom så nedturen da jeg trillede 20 min på en motionscykel i lavt gear og tempo. Det resulterede nemlig i gener i knæet. Øv! Alle drømme om at cykle foråret i møde var igen urealistiske og frustrationen var stor. Det var nogle rigtig triste dage indtil jeg kom ovenpå igen. For endnu engang kom troen på at der findes en løsning. 

Nålene sidder i 10-15 min og jeg holder varmen under en infrarød lampe
(der skal ikke drages paralleller til en stukken gris ;o)

Glucosamin skulle have effekt på brusk og jeg har derfor bestilt prøvepakker på nettet og indtager et par piller om dagen forat se om det har effekt. Det er endnu for kort tid til at sige om det virker - men muligvis jeg mærker lidt mindre murren inde i knæet? Eller er det bare ønsketænkning?!

Næste forsøg er chokbølge behandling. Jeg har været afsted til først behandling og kan derfor heller ikke udtale mig om effekten endnu. Men specielt det er det! Nogle minutter med intens smerte lige der i knæet hvor det er allerværst! Men man kommer nu nemt igennem ved tanken om at det kan hjælpe. Kort fortalt går konceptet ud på, at chokbølgerne sendes ind på det skadede område, og hvis skaden skyldes at kroppen er helet forkert fx dannet arvæv kan dette nedbrydes og kroppen kan hele påny. Jeg krydser igen mine fingre og håber det hjælper ellers så står den på endnu en tur forbi et hospital med henblik på en kikkertoperation.