mandag den 4. juni 2012

A-race

Efter en alt for lang pause fra deltagelse i adventure races pga knæskaden havde jeg endelig troen og modet til at skrive mig på startlisten. Det blev til A-race sammen med Bente og Karen - to garvede piger som jeg ikke var i tvivl om at jeg ville få et god oplevelse sammen med.

Et velfungerede team!
Der var to distancer til dette års a-race - vi valgte den korte med en maks tid på 9 timer. Vi drog dog allerede til Køge fredag aften for at tjekke ind sammen med den lange distance, da det gav os nogle timer til kort-nørderi og planlægning samt nogle timer i soveposen inden starten kl 05.

Vi så hurtigt at vi ikke ville kunne nå alle poster på de 9 timer - strategien blev at droppe kano (selverkendelse om at vi har en svaghed her!) og at gå efter to spændende o-løb på trods af at vi derved ville ikke kunne nå en stor gruppe mtb-o poster. En opvejning mellem oplevelser og flest poster.
Starten gik med en proglog bestående af et o-løb ved køge havn og strand. På trods af en stor regnbyge var det en fed start og en flot morgenstund langs vandet. Derefter var det på cyklerne og ud af landevejene - det gik da også rimeligt, men der var ikke tvivl om at min styrke ikke er som den har været! Jeg måtte pænt hængte mig på Karen og ellers bare holde fokus på at blive i læ for at kunne følge med! Avs det var en ny oplevelse ikke at være den der kunne trække på cyklen og noget jeg lige måtte tygge lidt på!! Karen var tilgengæld flyvende på sin helt nye lækre cykel - jeg lurer på om der er indlagt motor i stellet?? nu blev det ikke til tiramisu som vi ellers havde aftalt...
 
På baghjul
Vi nåede til Fakse kalkbrud, hvor Bente navigerede os rundt på et fedt orienteringsløb på et par timer. Derefter ræsede vi videre mod Stevns klint for at nå en coasteering etape. Man ak der var langt, der var megen blæst og vi måtte til sidst sande at vi ikke kunne nå det :( Det var en ærgelig erkendelse og vi surmulede alle tre! På hjemturen nåede vi lidt poster men det var ikke med samme høje humør som tidligere - vi var trætte og ærgelige. Det betød desværre også at vi kom i mål med en lidt flad fornemmelse. To rigtig fede o-løb men ellers bare rigtig mange lange kilometer på landeveje i blæst og regnbyger. Ikke optimalt og vi kunne forstå at det også gjorde sig gældende for flere af de andre hold. Humøret steg dog en del ved præmieoverrækkelsen og WATeam indtog hele podiet i dame-rækken og med os på 3. pladsen! Fedt! På den positive side vejer også et velfungerede team med Bente og Karen og at knæet ikke har brokket sig efterfølgende! Så alligevel en ganske god race-dag :)

Rookie mistake!! Vi fandt dog alle poster inden det gik i opløsning..phew!


mandag den 21. maj 2012

MTB i Harzen

Et paradis for pensionister - og måske et mekkafor mountainbikere? Bente og jeg tog udfordringen op med at arrangere en mtb-tur for WATeam til Harzen for at undersøge det nærmere - begge var vi mest præget af fordomme om stedet som et tysk rullatorvenligt område med evigt kvidrende fugle, grønne skove og wienerschnitzler!



Turen foregik i Kristi Himmelfartferien så vi kunne få nogle dage på cyklen når vi endelig skulle afsted og med den store tilslutning der var, havde vi en udfordring i at finde et passende sted at bo. I vanlig WAT-stil skulle det jo helst kunne rumme hygge og lidt hjemmelavet mad. Det endte med ferieboliger på ParkResidenz i Hahnenklee til en ganske god pris og efter lidt velkomst-vanskeligheder omkring antallet af sengepladser lykkedes det at få plads til alle. Fin standard til prisen og med lidt god vilje også plads til at afholde grillmiddag for 21 personer!!


Så stod den ellers på lange seje opkørsler og ligeså herlige nedkørsler! Vi fandt ikke megen singletrack men tilgengæld rigtig rigtig lange bakker. Det var fedt at blive udfordret med så mange højdemetre og bakker der virkede helt uendelige og ikke mindst at mærke suset når det gik nedad og nedad og nedad!! Nøj hvor jeg nød at være tilbage på cyklen igen. Med på turen var også nogle garvede MTB-gutter som gerne delte ud af fif og tricks til cykeljusteringer og vedligeholdelse. Så inden turen var omme havde alle vist fået justeret noget på cyklen eller lavet en indkøbsliste over nyt grej.

Det blev til gode tre dage med rundture udfra Hahnenklee, masser af WAT-hyggr, nye bekendskaber og så selvfølgelig et noget bedre indtryk af Harzen :)

søndag den 27. november 2011

Træningsweekend på Fyn

Det er en årlig tradition at WATeam og Fit4Run har en fælles træningsweekend. Det går på skift hvem, der arrangerer og sidste gang var det deres tur. Endnu engang havde de arrangeret en varieret, udfordrende, hyggelig og sjov weekend.

Kajakpolo
Vi startede ud fredag aften i svømmehal for at prøve polo kajak eller dvs. nogen havde prøvet det før, for det viste sig at tre af fynboerne var tidligere landsholsspillere! Så de viste os fif til at komme ind og ud af kajakken og gav taktisk input inden kampen blev sat i gang. Dem der kender mig ved også at bold ikke er min styrke, så jeg forsøgte mig med tacklinger. Desværre var den eneste der røg i vandet mig selv, men tilgengæld lykkedes det at score et mål!! Men avs hvor det syrede i vores wat-arme efter et par timer i poolen.

MTB-teknik
Det blev sendt inden vi kom til køjs men med et spækket program var der ikke noget med at sove længe. Der var booket mtb-teknik træning i Vissenbjerg. Stedet levede fuldt ud op til navnet - mange flotte efterårsfavede visne blade og et lille bjerg med stejle sider! Der blev undervist i opkørsler og nedkørsler og instruktøren havde nogle interessante idéer om brugen af forbremsen og vægten lige over cyklen (fremfor tilbage) og gearskifte op ad bakker. Det er bestemt noget jeg skal prøve at lege lidt videre med.

Mini-race
Resten af eftermiddagen foregik i Dalum til mini-race. Et stjerneløb med god blanding af sjove discipliner: orienteringsøvelser, samarbejdsøvelser, hjernevridere, skydning og så noget helt uhørt -ædekonkurrence!! Det gjalt for holdet (på tre personer) om at spise en MEGA romkugle på 700 g. Fy føj da! Den store variation i opgaverne gjorde det umuligt at afgøre hvem der ville vinde. Så det var ganske overraskende at selvom jeg var på holdet der ikke kunne løbe, ikke kunne æde en romkugle og ikke kunne tælle til 6 min med bind for øjnene - ja så løb vi alligevel af med første pladsen! Det var dog de to hold der klarede romkuglen som vi alle var mest imponeret over!


Overnatning
Der var frit valg om man ville ligge på det hårde gulv i kajakklubhuset eller man ville vugges blidt i søvn i en hængekøje i mellem træerne. Gæt selv hvad jeg gjorde!

Det var nogle avancerede hængekøjer med isolering i bunden, pressening over og meget stabile - så der var nærmest garanti for en god nats søvn i den friske frostklare luft!

Stige Ø morgenløb
Igen var der ikke noget med at sove længe for Fyn pigerne vækkede mig næste morgen iført løbetøjet og o-kort over Stige-Ø. Jeg kunne hoppe direkte ud af posen (havde været forudseende og sovet i løbetøjet) og afsted i lunt rundt på de skøre bakker og nyde en fantastisk solopgang.


På hesteryg
Efterfølgende gik turen på landet, hvor der var tur på islændere. Jeg meldte mig dog som fotograf pga allergi, og det gik i så stille et tempo at jeg fint kunne gå med rundt på turen.


Endnu en af de gode weekender, hvor både kondi og humør blev boostet :)

torsdag den 20. oktober 2011

Toppen af Norge

 

En beretning om en forlænget september-weekend i Jotunheimen, Norge.

Det er et dejligt gensyn da vi kører over Valdresflya og ind i Jotunheimen. Solen skinner og vejrmeldingen kunne ikke ønskes bedre. Det er derfor vi, Lars, søster, far, Aslan og jeg, sidder i bilen stuvet fuld af vandreudstyr og friske ben klar til tre dage med det bedste af Norge.

Vi indlogerer os i en lille træhytte i Maurvangen, der oser langt væk af ægte norsk charme. Græs på taget, robuste træmøbler, pejs og små vinduer med udsigt til birketræer og fjelde. En nem aftensmad og derefter til køjs for næste dag skal vi bestige Norges højeste top: Galdhøpiggen, 2469 m.

Galdhøpiggen
Vi starter vores opstigning fra Spiterstulen, men da det ligger på den anden side er nationalparken har vi først knap 2 timers kørsel. Undervejs stopper vi i Lom, hvor vi provianterer med et par store dejlige boller fra det kendte Bakeriet i Lom - så er der kalorier til at klare opturen.


Fra ca. 1100 moh går det ellers bare op, op og op. Først ad små stier, derefter sten og atter sten og til sidst gennem sne og over en bre. Det er uden tvivl hårdt, men belønningen er, at vi har formidabel udsigt over dale, toppe og breer. Vi er godt inde i efteråret heroppe så det er frostgrader inden vi når toppen og der ligger et tyndt lag sne på stenene. På selve toppen har vi ca. -7 grader, skyer og kraftig vind, så alt ekstra tøj er i brug for at holde varmen mens vi spiser madpakken og håber på et hul i skyerne. Det kommer dog ikke, men da vi går nedad kommer vi hurtigt ud af skyerne og har igen fantastisk udsigt. For de uvante (søster og far) er nedturen hård - ikke mindst for knæled men også hovedet. For det kræver hjerneaktivitetet hele tiden at finde en sten at sætte foden på!


Det er fire godt trætte personer og en endnu mere træt hund der vender tilbage til hytten efter en formidabel dag. Rikke brillierer med en lækker chili con carne og derefter er det bare med at finde en seng inden øjnene lukker i.

Bukkelægret
Dagen starter med færgen fra Gjendesheim til Gjendebu, hvor vi undervejs dropper vores bagage ved Memurubu. Derved kan vi nøjes med at bære på dagsrygsække og det er ganske behageligt når turen byder på en næsten lodret opstigning af Bukkelægret. Det giver sved på panden både pga udfordringen men også fordi det er vindstille og solen skinner fra en HELT skyfri himmel. Hvor er det bare skønt!!


Når først Bukkelægret er klaret, går det i jævnt terræn derud af i nogle timer med udsigt ind til gletchere og 2000m toppe. Afslutningen på turen er lidt yo-yo agtig med flere mindre toppen og til slut en spændende nedstigning fordi underlaget er lidt løst og hældningen stejl. Vi indlogerer os på hytten i Memurubu, men må konstatere at maden ikke helt lever op til forventningerne (vi var der også i sommers) - dog er der point for friskfanget ørred fra Gjendesøen!

Besseggen
I dag skal en af Norge's smukkeste (og populære) ruter vandres! Hvor vi i går kun mødte en gruppe på fire personer, er vi i dag ikke alene på noget tidspunkt. En lørdag med solskin lokker mange folk til, men stadig er det en imponerende oplevelse. Det er en lang dagsetape på 7-9 timer inkl pauser. Selve højdepunktet, nemlig Besseggen, er ca 1 time og består af nem klatring op ad en luftig kam. Der er stejlt og langt ned til begge sider, så det kan give lidt sug i maven.

Det er en god oplevelse at kunne give søster og far et indblik i, hvad vi bruger næsten alle vores ferier og hvorfor vi er så begejstrede for de norske fjelde - og det går lige ind! Sidste aften i hytten går snakken allerede om hvornår vi næste gang skal herop og om vi kan tilpasse det så også mor, tante, onkler mv. kan være med!!

mandag den 12. september 2011

Kajak på Mølleåen

En lørdag i september blev kajakkerne spændt på taget og fragtet til Frederiksdal. Derfra roede far og jeg over Lyngby sø og ud gennem Mølleåen til Øresund. Det er en smuk tur igennem frodig natur og forbi gamle møller og historiske bygninger.

Mølleåen udspringer i Bastrup sø og er i alt 36 km lang. Undervejs fra Frederiksdal og ud til Øresund, er der overbæring ved otte gamle møller. Alle møller er oprindeligt blevet brugt til at male mel, men senere begyndte nogle at producere krudt, tekstiler, metalvarer og papir. I dag er det dog kun Strandmøllen som stadig producerer strøm til eget forbrug og den eneste, der stadig huser en erhvervsvirksomhed. De resterende bliver primært brugt til udstillinger, opbevaring eller værksteder.

Vi nåede dog Øresund hurtigere end forventet, så kajak-snuderne blev vendt nordpå og afhentning ved Strandmøllen blev annulleret. Planen var at ro helt til Espergærde!! Meeen da det begyndte at knibe med tiden og kræfterne i mine arme kaldte vi SOS til Lars, der også befandt sig på Øresund (i sin nye jagtbåd). Ham og Aslan kom os til undsætning ved Rungsted og derfra gik det sådan indtil Sletten (for vi måtte jo af princip lige ro det sidste stræk hjem):


Ha så endte jeg alligevel med at have Far på slæb på sådan en strabadserende tur ;)

søndag den 28. august 2011

Idyl i Skåne

Efter successen med adventure race var søster klar på flere nye udfordringer - en ledig weekend og en brainstorm resulterede i at hende og jeg tog på cykeltur med telt til Kullen. Til at bære slæbet fandt vi en cykeltrailer på dba.dk - se bare vores fine karanvane:

Der skal dog siges, at vi ikke ofrede mange penge på traileren og det derfor endte med en kina-model. Den fungerede sådan set fint nok når først den var monteret, men det var ikke let, da målene på quick-låsen lige præcis ikke passede med en standard cykelaksel! Selv cykelhandleren blev sat på en prøve, men i gemmerne fandt han en passende aksel, som kunne monteres på min cykel.

Ak ja det viste sig blot at være starten på mange uheldigheder og modgang! Men som de positive personer vi er (det havde vi pudsigt nok netop proklameret til familien inden vi tog afsted), kunne vi heldigvis grine af, hvor absurd det hele blev. Bare for at nævne
  • søster prøver for første gang klik-pedaler og vælter efter 10 m lige foran færgeterminalen og spærrer for bilister, der nysgerrigt kigger til.
  • den gode vejrmelding holder bestemt ikke stik og i stedet for sol vågner vi kl 6.30 til voldsomt torden og regnvejr
  • da vi tror uvejret er drevet over og det klarer op begiver vi os ud på gåtur til Nimis, men netop da vi står dernede åbner himlen for sluserne igen og torden brager løs. Det var for glat og risikabelt at færdes der, så vi måtte vende om uden at have været rundt på kunstværket
  • vi havde vægtoptimeret og erstattet sko med klip-klappere, hvilket ikke er en success i regn og vi må derfor gå tilbage fra Nimis på bare fødder

  • da vi skal tanke drikkevand og have frokost går vi hen til den nærliggende lille gård-café, men den er lukket, selvom den i følge flere skilte skulle være åben
  • vi opgiver pga vejret at pakke ned og cykle videre og tilbringer i stedet to nætter samme sted, som er lige i udkanten af Kullen naturreservat. Selvfølgelig får vi besøg af en dame, der holder opsyn som kan fortælle at vi ikke må slå telt op der...heldigvis nøjes vi med skrækken, for hun forbarmer sig pga vejret og giver os lov til at blive natten over.

Heldigvis var der også lyspunkter:
  • ingen punkteringer
  • teltet holder 100% vandtæt
  • Rut på Skäret serverer en super æggekage
  • jeg nåede at få mavekrampe af at grine et utal af gange
  • vi havde en suveræn søster-hygge tur
  • vi gør det gerne igen!

onsdag den 24. august 2011

WAT a Sisterhood

Som søster selv beskriver det:

Ikke så ringe at bruge sin tirsdag aften på at padle på en luftmadras langs Islands Brygge, blive pisket af brændenælder og tornebuske på fælleden og på at krydse 3 stinkende vandløb og 2 søer. WAT a night, WAT a race - GO team WAT a Sisterhood! :)

Og det var virkelig en dejlig aften med søster! Iklædt ens tøj gav vi den gas (så meget som knæ og kondi tillod) til Skandia Cup på Amager. Vi afventer stadig resultater, men synes selv vi gjorde det ret godt og havde det i hvert fald sjovt.


Racet bestod af cykel-orientering inkl en post i toppen af Bella Sky hotellet, luftmadras-race og orienteringsløb. Der, hvor det blev rigtig adventure, var, at stort set alle postplaceringer krævede forcering af vand - illelugtende vandløb, mudderhuller, søer og sumpe! Jeps søster fik en rigtig introduktion til adventure race når det er bedst.

Der, hvor søster havde sin styrke, var ved luftmadras-race, hvor hun skød afsted med høj fast og modsat samtlige andre i feltet ikke bøvlede med syre i armene...ak ja til sidst måtte jeg endda hænge på slæb efter hende!! Igen et godt element i adventure race, nemlig at man hele tiden må hjælpe hinanden og udnytte hinandens styrker, så man som hold kommer fremad så hurtig som muligt!

Og det bedste - at jeg i dag, dagen derpå, har fået mail fra søster, der spørger til hvornår vi skal race igen :)

Vores billeder fra racet kan ses her


mandag den 22. august 2011

Inline træning


Sidder i toget på vej hjem fra inline træning med VRK (Vesterbro Rulleskøjte Klub). Det er i gennem WATeam jeg har fået mulighed for at deltage i fire mandagstræninger og træningen foregår i Ørestad, så det var dejlig nemt for mig at komme til.

Det var teknik-aften og der blev primært trænet på banen - slalom, et-ben, grundstilling, mere slalom, rødspætter og så blev tingene kombineret til det, der skulle blive en færdig inline-speed-skate-stil...jeg mangler vist lidt endnu!! Jeg fik dog nye input til hvordan jeg skal gøre det bedre og ikke mindst ekstrem balle-træning! Tror der er garanti for spændstige baller indenfor denne sport.

De var meget imødekommende og en broget flok i forskellige niveauer, så man følte sig velkommen til trods for, at man var lidt usikker på benene. Eneste punkt hvor vi, Heidi og jeg, skilte os ud var - bremseklodserne! Det har rigtige speedskatere ikke ;)

fredag den 19. august 2011

Søster på dybt vand

- og det bliver i bogstavligste forstand, når hun på tirsdag får sin debut med Adventure Race!!!! Første disciplin er nemlig luftmadras-race fra Islands Brygge.
Yup hun er tilmeldt til http://www.skandiasportcup.blogspot.com/ sammen med mig :) Det bliver så cool.

Jeg liker min søsters nye gå-på-mod!!

tirsdag den 16. august 2011

Optur

Sådan ser humør-kurven ud når man døjer med en knæskade:


Op-ned-op-ned osv opture når behandlingen tyder på at have effekt og nedture når der er tilbageskridt.

I dag er humøret heldgivis højt!! Jeg har for første gang i over et år har haft en cykeltur, hvor jeg har kunne træde til i pedalerne uden store gener! Wow jeg var flyvende!!

Det ser ud til at operationen har skaffet mig af med det som rumsterede inde i knæet og genoptræningen går fremad på dette punkt. Knæet er dog stadig "sejt" og bliver trægt hvis ikke det holdes i gang - så der er træning vejen frem! Generne på ydersiden af knæet/låret bøvler jeg desværre stadig med. Så snart jeg forsøger at starte op på lidt løb eller cykling blusser det op. Nu håber jeg dog, koden er knækket, da der siden sidste behandling har været fremskridt - problemet er muligvis at finde i hoften. Det understøttes også ved, at jeg i dag havde effekt af at justere cykelsadlen op, så jeg fik anden vinkel og og dermed brugte hofte/ben lidt anderledes. Så endnu engang er jeg optimistisk og håber jeg snart kan få en rigtig løbetur!