Optur

Sådan ser humør-kurven ud når man døjer med en knæskade:

Op-ned-op-ned osv opture når behandlingen tyder på at have effekt og nedture når der er tilbageskridt.

I dag er humøret heldgivis højt!! Jeg har for første gang i over et år har haft en cykeltur, hvor jeg har kunne træde til i pedalerne uden store gener! Wow jeg var flyvende!!

Det ser ud til at operationen har skaffet mig af med det som rumsterede inde i knæet og genoptræningen går fremad på dette punkt. Knæet er dog stadig "sejt" og bliver trægt hvis ikke det holdes i gang - så der er træning vejen frem! Generne på ydersiden af knæet/låret bøvler jeg desværre stadig med. Så snart jeg forsøger at starte op på lidt løb eller cykling blusser det op. Nu håber jeg dog, koden er knækket, da der siden sidste behandling har været fremskridt - problemet er muligvis at finde i hoften. Det understøttes også ved, at jeg i dag havde effekt af at justere cykelsadlen op, så jeg fik anden vinkel og og dermed brugte hofte/ben lidt anderledes. Så endnu engang er jeg optimistisk og håber jeg snart kan få en rigtig løbetur!

Genoptræning - uge 3 og 4

Disse uger skete der store fremskridt! Jeg begyndte på arbejde igen dog de første dage med benet opad og tidligt hjem for at slappe af og få is på. Men jeg begyndte at bruge knæbind når knæet skulle belastes og der blev muligt at gå lidt længere, op til et par kilometer, og at sidde med benet nedad i længere i tid.

Hurtigt herefter kunne jeg igen have en normalt hverdag. Det var fantastisk ikke længere at være så begrænset i mine daglige gøremål!
Uge 3 sluttede af med første besøg ved fysioterapoeut ved Sundhedscenteret i Fredensborg og herefter har jeg været der 2-3 gange om ugen! Den ene gang er en times knæ-holdtræning og de to andre er knæ-behandling for at at øge bevægeligheden og styrken. Jeg producerer desværre en del arvæv som gør ondt og giver et sejt/stift knæ. Heldigvis er der effekt efter hver behandling og jeg kan hele tiden se lidt fremgang - selvom det indimellem føles til at gå langsomt. Jeg er stadig optimist omkring at knæet bliver klar til sommerferien, der står på vandretur i Jotunheimen! Indtil da klør jeg på med knæøvelser og gå-ture.

Genoptræning - uge 2

Ugen startede ud med små forbedringer på cyklen så jeg kom op på at cykle i 5 min med kadance 30 - stadig uden belastning. Jeg var begejstret over den lille fremgang der var dag for dag. Dog var jeg også meget overrasket over, hvor langsomt det gik.

Jeg havde fået indtryk af, at man efter en uge ville være fint gående. Nu begyndte det dog at gå op for mig hvorfor fysioterapeuten på hospitalet foreslog, at jeg var sygemeldt fra arbejde i to uger. Jeg følte adskillige ligheder til en dame på 90 - alting tog lang tid og bare det at gå 500 m til Brugsen var et dagsprojekt og yderligere kunne jeg kun købe få ting for at det ikke blev for tungt at slæbe hjem!

Heldigvis kan meget af mit arbejde klares hjemmefra så hjernecellerne kunne holdes ved lige modsat mine lårmuskler, som dag for dag svandt ind. En skræmmende process, hvor musklerne gjorde ondt og ligeså ondt gjorde synet og tankerne om hvor langt genoptræningsforløbet ville blive.
Hver dag udfordrede jeg ved at lave lidt flere øvelser og selvom jeg holdte igen skete det alligevel at knæet hævede op og blev brændende varmt torsdag aften. ØV...den hårde straf kom dagen derpå hvor jeg var helt flad og sat flere dage tilbage. Det betød, at jeg igen mest var at finde i sengen og krykkerne blev taget i brug igen. En hård uge at komme i gennem og min tålmodighed er blevet sat på en prøve.

Genoptræning - uge 1

De første tre dage opholdt jeg mig mest i sengen med benene op og ispose på flere gange i løbet af dagen. Knæet var hævet og pakket ind i både plaster og forbinding så bevægeligheden var meget begrænset.

Fra hospitalet havde jeg fået tre øvelser, der skulle træne knæet i at blive strakt helt ud og bukket. Jeg kunne huske at Bjarke havde skrevet om sit forløb efter en meniskoperation og på hans blog fandt jeg både mine øvelser samt et par ekstra jeg kunne supplere med.

Efter tre døgn skulle jeg fjerne forbindingen, der havde siddet på for at minimere hævelsen efter operationen. Kompressionseffekten fremgik tydeligt da låret bulede klart mere ud ovenfor der, hvor forbindingen stoppede. Der var dog også bonus ved at få den af for hen over natten forsvandt en hel del hævelse.

Ugens sluttede af med at jeg lånte en hometrainer til min cross cykel. Det lykkedes mig at tage 20-30 omdrejninger uden belastning og i meget langsomt tempo. Det store problem var at få benet bukket nok men tricket var at have hælen på pedalen. God afslutning på en uge med stille og rolig fremgang.

Operationsdagen

I tirsdags kom så dagen, hvor jeg fik foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i knæet. Jeg var nr. 2 på dagens liste men skulle alligevel møde 7.30 i tilfælde af at nr. 1 udeblev. Det gjorde hun ikke og jeg måtte derfor vente til klokken blev 11 før end det var min tur.

I mellemtiden fik jeg dog prøvet en sjældenhed - at fylde en indkøbskurv med nyt tøj helt gratis! Fine grønne sutsko og matchende to-delt sæt tøj samt et par trusser i en størrelse, hvor selv sloggi ikke kan følge med.

 

Derefter tre timer i en kølig ventesal og med en næsten tom mave - eneste indhold var sommerfugle! Så selvom jeg har blodårer, der kan gøre enhver junkie misundelig, var de pga kulde og nervøsitet pist borte da sygeplejersken skulle bruge en. Tre stik måtte der til før end der var lagt drop ind. Derefter var det tid til en times middagslur :) Jeg havde frygtet at have kvalme efter narkosen men jeg vågnede op og havde det helt fint! Det første jeg gjorde var selvfølgelig at snakke - og jeg kunne fortælle sygeplejersken at jeg havde drømt jeg var ude at cykle!! :) Da hun kvitterede med at forklare at de havde fjernet slimhindefolder kneb jeg vist en lille glædeståre! Det var en stor letteste at de fandt noget inde i knæet som formodentlig var årsagen til generne.

Jeg ved ikke om det var glæden eller min enorme sult efter 12 timers faste, men i hvert fald havde jeg gevaldig travlt med at komme ud af sengen på opvågningsstuen. Men ak det eneste de bød på var tørre rugbrødsboller med smørreost! Der smuttede dog alligevel et par stykker ned for at tage den værste sult - det skulle vise sig at det tog et par dage at få indhentet det efterslæb 12 timers faste havde betydet!!

Resten af eftermiddagen tilbragte jeg i en behagelig lænestol mens jeg ventede på at snakke med både læge og fysioterapeut. Først derefter gik turen hjem - lige midt i myldretiden! Og der er vel ikke noget mere effektivt til at fremkalde køresyge hvis man samtidig er godt sulten. Typisk at jeg skulle blive skidt når nu jeg var så opmuntret over ikke at have kvalme af narkosen!

Hjemme i sengen satte jeg stor pris på elevationen og at Lars var en god sygehjælper. :)

Mon der er noget i kikkerten?

Det er med en blanding af spændingog nervøsitet at jeg ser frem til på tirsdag, hvor jeg skal i gennem en kikkertoperation med knæet. Jeg er nervøs for selve operationen og hvor slemt det er efterfølgendeat komme ovenpå igen, men allermest er jeg spændt på om de finder årsagen til smerterne og om de kan reparere det!
Til forundersøgelsen blev nævnt at det muligvis kan være en plica (slimhindefold) og at en sådan nemt kan fjernes. Jeg krydser fingre for det.

Tidligere meldinger har været, at en kikkertoperation blev frarådet da det formodentlig ikke ville kunne hjælpe. Efter mange forgæves forsøg med forskellige behandlingstyper, ser jeg dog ingen anden udvej og min egen læge bakkede op. Hun gav mig derfor en henvistning til Gentofte sygehus for at få en second-opinion. De har godt nok ikke nogen speciel idrætsklinik og det er heller ikke noget flot smart sygehus, men personalet er flinke og havde forståelse for mit problem, så jeg forventer at være i gode hænder.

Endnu et kapitel i knæfølgetonen

Min erfaring indenfor behandling af knæskade vokser støt. Siden sidst har mit knæ og jeg været i gennem endnu lidt forskelligt, men desværre uden at løsningen endnu er fundet...

En positiv erfaring er, at mine Supersoles aflaster det irriterede område på ydersiden af knæet. Jeg mærkede det tydeligt på pilgrimsturen, hvor jeg ingen gener havde så længe jeg gik med sålerne. Jeg har derfor været forbi Biomekanikeren for at få lavet endnu et par såler så jeg ikke skal skifte dem lige så meget rundt mellem diverse sko og støvler.

Men sålerne kan desværre ikke få skaden væk. Næste step har været at afprøve akupunktur, der skulle aktivere kroppens helingsprocess af knæet. Jeg har hørt positivt om Acunova (Boel akupuntur2000) gennem andre adventure racere, så derfor faldt valget herpå. Det er ikke traditionel akupunktur, idet der i stedet stikkes i ledene. Jeg fik nåle i knæ, ankler, fødder og lænd. For at få effekt skal der intensiv behandling til 5 dage i træk og hvis det virker, skal der mærkes effekt herefter. Jeg mærkede tydeligt, at det satte gang i hele kroppen og det specielt arbejdede i knæ og lænd i perioden. Jeg tolkede det som positive tegn og håbede det medførte fremgang i knæet. Et par dage efter sidste behandlingen kom så nedturen da jeg trillede 20 min på en motionscykel i lavt gear og tempo. Det resulterede nemlig i gener i knæet. Øv! Alle drømme om at cykle foråret i møde var igen urealistiske og frustrationen var stor. Det var nogle rigtig triste dage indtil jeg kom ovenpå igen. For endnu engang kom troen på at der findes en løsning. 

Nålene sidder i 10-15 min og jeg holder varmen under en infrarød lampe
(der skal ikke drages paralleller til en stukken gris ;o)

Glucosamin skulle have effekt på brusk og jeg har derfor bestilt prøvepakker på nettet og indtager et par piller om dagen forat se om det har effekt. Det er endnu for kort tid til at sige om det virker - men muligvis jeg mærker lidt mindre murren inde i knæet? Eller er det bare ønsketænkning?!

Næste forsøg er chokbølge behandling. Jeg har været afsted til først behandling og kan derfor heller ikke udtale mig om effekten endnu. Men specielt det er det! Nogle minutter med intens smerte lige der i knæet hvor det er allerværst! Men man kommer nu nemt igennem ved tanken om at det kan hjælpe. Kort fortalt går konceptet ud på, at chokbølgerne sendes ind på det skadede område, og hvis skaden skyldes at kroppen er helet forkert fx dannet arvæv kan dette nedbrydes og kroppen kan hele påny. Jeg krydser igen mine fingre og håber det hjælper ellers så står den på endnu en tur forbi et hospital med henblik på en kikkertoperation.

Det dårlige knæ

Min lyst til at skrive indlæg hænger tilsyneladende sammen med humøret og træningsmængden. Når der ikke har været indlæg længe skyldes det desværre manglen på træning. Ikke bare pga dovenskab men primært på grund af knæet. Status er at knæet føles helt ligesom for et år siden muligvis endda værre!

Jeg gik i oktober 700 km uden nogen smerter eller gener og jeg så det som fremskidt og god genoptræning! Men ak i samme uge som jeg kom hjem begyndte det at værke igen. Jeg forsøgte forsigtigt med 1 km løb og lidt spinning, men det gjorde det straks værre. Jeg har grublet meget over hvad jeg gør der kan provokere det. Trapperne i opgangen? Fodtøjet? Jeg ved det ikke...

Jeg har været en tur forbi Bispebjerg hospital igen for at besøge en kirug og en fysioterapuet. Jeg fik rigtig god behandling og begge tog sig god tid til at forklare, lytte og svare på spørgsmål. Dommen derfra er at noget brusk under knæskallen er blevet generet/overbelastet. De mener ikke, at det er noget der kan fikses ved en operation. Det samme gælder på ydersiden knæet, hvor et ledbånd er skadet. Rådet er at gå med mine indlægssåler, lave knæøvelser og kun træne så længe det ikke generer knæet. Det sidste betyder at jeg har fravalgt alt cykling for en periode og fortrænger min lyst til en løbetur (det har man nemlig når man ikke må!).

Jeg forsøger i stedet at få lidt sved på panden gennem motionsboksning - omdet er lidt ensformigt i længden. Desuden inkluderer det hop og løb som også kan provokere knæet en anelse!

Det er demotiverende og trist ikke at kunne lave det jeg gerne vil - men værst er ikke at vide hvornår det vender og går den rette vej igen. Der er i følge læge og sygehus ikke noget de kan gøre, så næste step bliver nok at prøve at hjælpe på vej med alternative muligheder som fx. akupunktur.

Knæskade fortsat

Her er en status på hvordan det går med knæet.

Yderligere behandling
Efter blokaden gik der en uge før end jeg var til kontrol igen. Det var dog for tidligt at vurdere om der var effekt af blokaden, så jeg blev sendt afsted igen uden at være blevet klogere.

Jeg grublede gevaldigt og besluttede mig for at opsøge en sportsfysioterapeut. Jeg har tidligere benyttet Falck Healthcare og har herigennem mødte mange fysioterpeuter, men ingen af dem med specialviden inden for sportsskader. Behandlingen er gratis og jeg har derfor givet det er forsøg. Jeg har dog ikke haft tilfredsstillende oplevelse med dem og derfor ville jeg nu afprøve en privat fys. Formålet med besøget var både at få en sportskyndigs vurdering men også dennes bud på hvad der har forårsaget skaden. Det nytter jo ikke at fikse knæet hvis jeg fortsat gør noget galt der fremprovokerer skaden.

Biomekanikeren:
Jeg har gentagende gang hørt om Biomekanikeren - Kenneth - og kunne få en tid allerede dagen efter jeg ringede. Der var en fornøjelse at møde ham. Han var utrolig grundig i sin undersøgelse af mit bentøj og forklarede hele tiden hvad han undersøgte og tænkte. Endvidere havde han bedt mig medbringe sko og mountainbike. Vi gennemgik indstillingen af mtb'en og klamperne på cykelskoene. Der var ikke her noget grundlæggende galt og det blev kun til et par småjusteringer.

Ved næste behandling fik jeg formet såler der kompenserer for mine deffekter i fødderne, da det med stor sandsynlighed er derfra problemerne stammer. Jeg synes at kunne mærke forbedring idet jeg har ikke gener i knæet konstant. Så jeg krydser fingre for at sålerne er den rette vej frem.

I går var jeg forbi ham igen og fik suppleret med et øvelsesprogram der skal styrke fødder, knæ og hofte. Samtidig blev vi enige om at jeg nu forsøger mig med landevejs cykelture på op til 30 min og med høj kadence. Jep jep allerede i går aftes blev cyklen luftet!

Bispebjerg Idrætsklinik
Forleden var jeg forbi Bispebjerg idrætsklinik, hvor en ultralydsscanning viste, at jeg har en mindre skade på ledbåndet på ydersiden af knæet. Lægens bud er at mine gener skyldes denne skade og muligvis også den forandring jeg har på den ene menisk. Han bekræftede at man ikke umiddelbart bør operere da menisken ser ud til kun at være deffekt indeni (man kan kun reparere hvis det er udvendigt). Han mente heller ikke der var behov for endnu en blokade da jeg kun har mærket begrænset effekt. Mht til ledbåndet er det at væbne mig med endnu mere tålmodighed for det kan tage nogle måneder før end det er helet. Men indtil videre er jeg glad hvis blot det kan holde til øvelser og små cykelture :)

Blokade

-ingen skriveblokade, men en blokade i knæet.

Jeg har igen været forbi sygehuset og denne gang fik jeg to indsprøjtninger med lokal bedøvelse og binyrebarkhormon i knæet. Afhængig af virkningen ved blokaden får lægen en bedre idé om hvad der kan være galt.

Der skulle ikke være nogen særlige bivirkninger ved at få en blokade. Eneste jeg havde læst var noget om at man kunne føle sig hyper-aktiv døgnet efter pga binyrebarkhormonet og med lokal bedøvelsen forventede jeg at smerterne blevet taget. Jeg var derfor noget chokeret, da jeg efter undersøgelsen og blokade havde rigtig ondt i knæet og fik det så dårligt at jeg lå i sengen resten af eftermiddag og aftenen. Inden da følger, at jeg forsøgte selv at køre hjem fra sygehuset men måtte holde ind til siden og vente på at blive hentet af Farfar og Lars. Tak til dem for at ofre en spændende Tour de France etape for sølle mig.
Ja der var ikke megen hyperaktivitet over mig og knæet rumsterede og gjorde ondt. Ikke helt det jeg havde forventet!!

Jeg fik en cd med alle billederne og lægens konklusion af MR skanningen med hjem. Jeg fik også specificeret, at det ikke er en skade jeg har inde i den ene menisk, men en forandring og umiddelbart er der ikke noget problem i det. Da det endvidere er på modsatte side af knæet end hvor jeg har ondt, er det stort set udelukket, at det er deri problemet ligger.

Her er udpluk af billederne - ganske imponerende kamera.

MR scanning

Så har jeg været en tur i MR scanner. Jeg havde studset lidt over hvorfor klinikken lå i en kælder, men nu giver det mening. For at undgå klager over nabostøj! For hold da op en larm. Undersøgelsen tog ca 12 min og der nåede at være en del forskellige høje bankelyde, der alle mindede om slagbor. Ganske enerverende i starten og til sidst nærmest søvndyssende. Jeg har valgt helt rigtig ved ikke at blive jord- og betonarbejder for det ville jeg ikke holde til at høre på i længden.

Et par udfordrende dage for min tålmodighed gik inden der var svar fra lægen. Det var desværre ikke helt så klart et svar som ønsket. Det ser ud til, at der er en skade inde i den bagerste menisk og alt andet ser fint ud. Han kan ikke vurdere om de kan reparere noget ved en kikkertoperation, da det ikke kan ses om der er skade uden på menisken (tror det var sådan han sagde). Det er heller ikke klart om det er menisken jeg har gener fra. Derfor er næste step en blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse. Den kan give en idé om det er noget andet der generer eller om en meniskoperation muligvis kan hjælpe. Jeg håber faktisk mest på det sidste for de seneste uger, hvor jeg ingenting har lavet, er knæet blot blevet meget værre. Nu får jeg gener og smerter blot jeg bevæger mig og indimellem stråler det op i låret. Jeg har derfor svært ved at tro det er overbelastning eller for stram en sene, som der også har været snak om. Hvis en hurtig operation kunne løse det hele ville jeg derfor være glad!

Jeg savner rigtig meget at cykle, men det går ok med at fylde tiden ud med andre aktiviteter. Det nager dog at mærke hvordan formkurven har et dratisk fald og dovenskaben kommer snigende!!

Jeg er defekt

Øv! Mit ventre ben er deffekt og jeg har måtte melde afbud til noget så fedt som Island Explorer den kommende weekend. Suk hvor er jeg frustreret, ærgelig og mut.

Problemet er mit knæ. Efter løbeture og MTB har jeg megen murren i knæet. Det hele startede sidste år med en løbetur hvor det begyndte at jage voldsomt i knæet så jeg ikke kunne løbe videre. Lige så mange fys'er og læger, der har kigget på det - lige så mange forskellige forklaringer har jeg fået. De er dog alle enige om at det ikke er noget alvorlig og jeg måtte gerne træne videre. Nu er det dog desværre blevet værre og jeg er desperat efter en entydig diagnose. Så jeg var et smut forbi lægen igen og har fået henvisning til at få det undersøgt. Da der var gået over en uge uden svar fra det offentlige kontaktede jeg min sundhedsforsikring - og vupti i dag to dage efter havde jeg tid til forundersøgelse på Privat Hospitalet Danmark.

Jeg håber de har tryllestaven klar til at lave magi...men jeg skal nok nærmere sætte mig op til lidt mindre. Jeg vil være godt tilfreds hvis de kan komme med klart svar på hvad det er og hvad der skal til for at afhjælpe det. Jeg synes at have forsøgt så meget uden virkning - fx udstrækning, vippebrædt, mere udstrækning, fiskeolie, øvelser med elastik, is behandling, massage, knæbind og diverse cremer.

Eneste der hjælper er at lave ingenting (og nej det er ikke en permanent løsning!) så udover at melde fra til race, er alle løbeture indstillet og for en stund er "Cykler på arbejde" sat i bero. Uhh hvor jeg ellers savner det og specielt nu hvor vejret indbyder til at cruise op og ned ad Strandvejen!

Men jeg kan jo fylde dunken med Nuun, som jeg med stort besvær har fået skaffet hjem til weekendens race, sætte mig i solen, svede som et svin og drikke 10 l vand for at se om jeg kan få lidt effekt af electrolytterne i Nuun'en alt imens jeg drømmer mig til Bornholm... Uhh det ville have været så fedt et race! Jeg skulle for første gang stille på mix hold og være i gang i op til 24 timer!

Update to timer senere:
Så har jeg været til forundersøgelse - næste step er MR scanning for at se om det er menisken der driller. Jeg er lettet over at lægen tog skaden seriøs, for jeg frygtede blot at få beskeden "Tag det lidt med ro, så går det nok væk" og den har jeg hørt for mange gange til at jeg orker at høre den igen.
Mht scanningen håber jeg på den ene side, at der ikke er noget galt så jeg undgår eventuel operation - men på den anden side må den gerne vise en klar grund til smerterne! Så jeg ved ikke helt hvilket resultat jeg skal krydse fingre for. I stedet for at spekulere for meget vil jeg glæde mig over, at jeg kan forvente at være scannet indenfor en uge!