Ugen startede ud med små forbedringer på cyklen så jeg kom op på at cykle i 5 min med kadance 30 - stadig uden belastning. Jeg var begejstret over den lille fremgang der var dag for dag. Dog var jeg også meget overrasket over, hvor langsomt det gik.
Jeg havde fået indtryk af, at man efter en uge ville være fint gående. Nu begyndte det dog at gå op for mig hvorfor fysioterapeuten på hospitalet foreslog, at jeg var sygemeldt fra arbejde i to uger. Jeg følte adskillige ligheder til en dame på 90 - alting tog lang tid og bare det at gå 500 m til Brugsen var et dagsprojekt og yderligere kunne jeg kun købe få ting for at det ikke blev for tungt at slæbe hjem!
Heldigvis kan meget af mit arbejde klares hjemmefra så hjernecellerne kunne holdes ved lige modsat mine lårmuskler, som dag for dag svandt ind. En skræmmende process, hvor musklerne gjorde ondt og ligeså ondt gjorde synet og tankerne om hvor langt genoptræningsforløbet ville blive.
Hver dag udfordrede jeg ved at lave lidt flere øvelser og selvom jeg holdte igen skete det alligevel at knæet hævede op og blev brændende varmt torsdag aften. ØV...den hårde straf kom dagen derpå hvor jeg var helt flad og sat flere dage tilbage. Det betød, at jeg igen mest var at finde i sengen og krykkerne blev taget i brug igen. En hård uge at komme i gennem og min tålmodighed er blevet sat på en prøve.
Jeg havde fået indtryk af, at man efter en uge ville være fint gående. Nu begyndte det dog at gå op for mig hvorfor fysioterapeuten på hospitalet foreslog, at jeg var sygemeldt fra arbejde i to uger. Jeg følte adskillige ligheder til en dame på 90 - alting tog lang tid og bare det at gå 500 m til Brugsen var et dagsprojekt og yderligere kunne jeg kun købe få ting for at det ikke blev for tungt at slæbe hjem!
Heldigvis kan meget af mit arbejde klares hjemmefra så hjernecellerne kunne holdes ved lige modsat mine lårmuskler, som dag for dag svandt ind. En skræmmende process, hvor musklerne gjorde ondt og ligeså ondt gjorde synet og tankerne om hvor langt genoptræningsforløbet ville blive.
Hver dag udfordrede jeg ved at lave lidt flere øvelser og selvom jeg holdte igen skete det alligevel at knæet hævede op og blev brændende varmt torsdag aften. ØV...den hårde straf kom dagen derpå hvor jeg var helt flad og sat flere dage tilbage. Det betød, at jeg igen mest var at finde i sengen og krykkerne blev taget i brug igen. En hård uge at komme i gennem og min tålmodighed er blevet sat på en prøve.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar