Min lyst til at skrive indlæg hænger tilsyneladende sammen med humøret og træningsmængden. Når der ikke har været indlæg længe skyldes det desværre manglen på træning. Ikke bare pga dovenskab men primært på grund af knæet. Status er at knæet føles helt ligesom for et år siden muligvis endda værre!
Jeg gik i oktober 700 km uden nogen smerter eller gener og jeg så det som fremskidt og god genoptræning! Men ak i samme uge som jeg kom hjem begyndte det at værke igen. Jeg forsøgte forsigtigt med 1 km løb og lidt spinning, men det gjorde det straks værre. Jeg har grublet meget over hvad jeg gør der kan provokere det. Trapperne i opgangen? Fodtøjet? Jeg ved det ikke...
Jeg har været en tur forbi Bispebjerg hospital igen for at besøge en kirug og en fysioterapuet. Jeg fik rigtig god behandling og begge tog sig god tid til at forklare, lytte og svare på spørgsmål. Dommen derfra er at noget brusk under knæskallen er blevet generet/overbelastet. De mener ikke, at det er noget der kan fikses ved en operation. Det samme gælder på ydersiden knæet, hvor et ledbånd er skadet. Rådet er at gå med mine indlægssåler, lave knæøvelser og kun træne så længe det ikke generer knæet. Det sidste betyder at jeg har fravalgt alt cykling for en periode og fortrænger min lyst til en løbetur (det har man nemlig når man ikke må!).
Jeg forsøger i stedet at få lidt sved på panden gennem motionsboksning - omdet er lidt ensformigt i længden. Desuden inkluderer det hop og løb som også kan provokere knæet en anelse!
Det er demotiverende og trist ikke at kunne lave det jeg gerne vil - men værst er ikke at vide hvornår det vender og går den rette vej igen. Der er i følge læge og sygehus ikke noget de kan gøre, så næste step bliver nok at prøve at hjælpe på vej med alternative muligheder som fx. akupunktur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar