Musen har flere gange i dagens løb været tæt på afmeldt knappen til aftenens motionsboksningslektion – men noget i mig strittede imod og fortalte, at de lille lag af vinterpolstring, jeg er ved at opbygge, ville have godt af lidt tæsk. Og det skal jeg love for at det fik!! En time hvor pulsen blev jagtet helt op til max og ned igen mange gange – der var tale om heftig interval træning kombineret med styrketræning over syregrænsen! Ahhh jeg havde glemt hvor fantastisk effektiv træning motionsboksning er. Alt bliver kombineret; kondition og styrke for hele kroppen i ét! Samtidig har man en træner, der muligvis lyder lidt tosset når han konstant råber af os - men det virker. Jeg giver mig max og får som belønning et rush af endorfin-kicket.
Det er ikke sidste gang jeg deltager – og så skal det tilføjes at det foregår i det nye fitness område på arbejdet, så en ekstra bonus er, at jeg også lære nye kolleger at kende.
PS. Dagens knock-out var at vente 25 min fordi kystbanen var forsinket! Så byg dog det system til at kunne håndtere lidt sne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar