Træningsweekend på Fyn

Det er en årlig tradition at WATeam og Fit4Run har en fælles træningsweekend. Det går på skift hvem, der arrangerer og sidste gang var det deres tur. Endnu engang havde de arrangeret en varieret, udfordrende, hyggelig og sjov weekend.

Kajakpolo

Vi startede ud fredag aften i svømmehal for at prøve polo kajak eller dvs. nogen havde prøvet det før, for det viste sig at tre af fynboerne var tidligere landsholsspillere! Så de viste os fif til at komme ind og ud af kajakken og gav taktisk input inden kampen blev sat i gang. Dem der kender mig ved også at bold ikke er min styrke, så jeg forsøgte mig med tacklinger. Desværre var den eneste der røg i vandet mig selv, men tilgengæld lykkedes det at score et mål!! Men avs hvor det syrede i vores wat-arme efter et par timer i poolen.

MTB-teknik

Det blev sendt inden vi kom til køjs men med et spækket program var der ikke noget med at sove længe. Der var booket mtb-teknik træning i Vissenbjerg. Stedet levede fuldt ud op til navnet - mange flotte efterårsfavede visne blade og et lille bjerg med stejle sider! Der blev undervist i opkørsler og nedkørsler og instruktøren havde nogle interessante idéer om brugen af forbremsen og vægten lige over cyklen (fremfor tilbage) og gearskifte op ad bakker. Det er bestemt noget jeg skal prøve at lege lidt videre med.

Mini-race

Resten af eftermiddagen foregik i Dalum til mini-race. Et stjerneløb med god blanding af sjove discipliner: orienteringsøvelser, samarbejdsøvelser, hjernevridere, skydning og så noget helt uhørt -ædekonkurrence!! Det gjalt for holdet (på tre personer) om at spise en MEGA romkugle på 700 g. Fy føj da! Den store variation i opgaverne gjorde det umuligt at afgøre hvem der ville vinde. Så det var ganske overraskende at selvom jeg var på holdet der ikke kunne løbe, ikke kunne æde en romkugle og ikke kunne tælle til 6 min med bind for øjnene - ja så løb vi alligevel af med første pladsen! Det var dog de to hold der klarede romkuglen som vi alle var mest imponeret over!

Overnatning
Der var frit valg om man ville ligge på det hårde gulv i kajakklubhuset eller man ville vugges blidt i søvn i en hængekøje i mellem træerne. Gæt selv hvad jeg gjorde!

Det var nogle avancerede hængekøjer med isolering i bunden, pressening over og meget stabile - så der var nærmest garanti for en god nats søvn i den friske frostklare luft!

Stige Ø morgenløb
Igen var der ikke noget med at sove længe for Fyn pigerne vækkede mig næste morgen iført løbetøjet og o-kort over Stige-Ø. Jeg kunne hoppe direkte ud af posen (havde været forudseende og sovet i løbetøjet) og afsted i lunt rundt på de skøre bakker og nyde en fantastisk solopgang.

På hesteryg
Efterfølgende gik turen på landet, hvor der var tur på islændere. Jeg meldte mig dog som fotograf pga allergi, og det gik i så stille et tempo at jeg fint kunne gå med rundt på turen.

Endnu en af de gode weekender, hvor både kondi og humør blev boostet :)

Toppen af Norge

 

En beretning om en forlænget september-weekend i Jotunheimen, Norge.

Det er et dejligt gensyn da vi kører over Valdresflya og ind i Jotunheimen. Solen skinner og vejrmeldingen kunne ikke ønskes bedre. Det er derfor vi, Lars, søster, far, Aslan og jeg, sidder i bilen stuvet fuld af vandreudstyr og friske ben klar til tre dage med det bedste af Norge.

Vi indlogerer os i en lille træhytte i Maurvangen, der oser langt væk af ægte norsk charme. Græs på taget, robuste træmøbler, pejs og små vinduer med udsigt til birketræer og fjelde. En nem aftensmad og derefter til køjs for næste dag skal vi bestige Norges højeste top: Galdhøpiggen, 2469 m.

Galdhøpiggen
Vi starter vores opstigning fra Spiterstulen, men da det ligger på den anden side er nationalparken har vi først knap 2 timers kørsel. Undervejs stopper vi i Lom, hvor vi provianterer med et par store dejlige boller fra det kendte Bakeriet i Lom - så er der kalorier til at klare opturen.

Fra ca. 1100 moh går det ellers bare op, op og op. Først ad små stier, derefter sten og atter sten og til sidst gennem sne og over en bre. Det er uden tvivl hårdt, men belønningen er, at vi har formidabel udsigt over dale, toppe og breer. Vi er godt inde i efteråret heroppe så det er frostgrader inden vi når toppen og der ligger et tyndt lag sne på stenene. På selve toppen har vi ca. -7 grader, skyer og kraftig vind, så alt ekstra tøj er i brug for at holde varmen mens vi spiser madpakken og håber på et hul i skyerne. Det kommer dog ikke, men da vi går nedad kommer vi hurtigt ud af skyerne og har igen fantastisk udsigt. For de uvante (søster og far) er nedturen hård - ikke mindst for knæled men også hovedet. For det kræver hjerneaktivitetet hele tiden at finde en sten at sætte foden på!

Det er fire godt trætte personer og en endnu mere træt hund der vender tilbage til hytten efter en formidabel dag. Rikke brillierer med en lækker chili con carne og derefter er det bare med at finde en seng inden øjnene lukker i.

Bukkelægret
Dagen starter med færgen fra Gjendesheim til Gjendebu, hvor vi undervejs dropper vores bagage ved Memurubu. Derved kan vi nøjes med at bære på dagsrygsække og det er ganske behageligt når turen byder på en næsten lodret opstigning af Bukkelægret. Det giver sved på panden både pga udfordringen men også fordi det er vindstille og solen skinner fra en HELT skyfri himmel. Hvor er det bare skønt!!

Når først Bukkelægret er klaret, går det i jævnt terræn derud af i nogle timer med udsigt ind til gletchere og 2000m toppe. Afslutningen på turen er lidt yo-yo agtig med flere mindre toppen og til slut en spændende nedstigning fordi underlaget er lidt løst og hældningen stejl. Vi indlogerer os på hytten i Memurubu, men må konstatere at maden ikke helt lever op til forventningerne (vi var der også i sommers) - dog er der point for friskfanget ørred fra Gjendesøen!

Besseggen
I dag skal en af Norge's smukkeste (og populære) ruter vandres! Hvor vi i går kun mødte en gruppe på fire personer, er vi i dag ikke alene på noget tidspunkt. En lørdag med solskin lokker mange folk til, men stadig er det en imponerende oplevelse. Det er en lang dagsetape på 7-9 timer inkl pauser. Selve højdepunktet, nemlig Besseggen, er ca 1 time og består af nem klatring op ad en luftig kam. Der er stejlt og langt ned til begge sider, så det kan give lidt sug i maven.

Det er en god oplevelse at kunne give søster og far et indblik i, hvad vi bruger næsten alle vores ferier og hvorfor vi er så begejstrede for de norske fjelde - og det går lige ind! Sidste aften i hytten går snakken allerede om hvornår vi næste gang skal herop og om vi kan tilpasse det så også mor, tante, onkler mv. kan være med!!

Kajak på Mølleåen

En lørdag i september blev kajakkerne spændt på taget og fragtet til Frederiksdal. Derfra roede far og jeg over Lyngby sø og ud gennem Mølleåen til Øresund. Det er en smuk tur igennem frodig natur og forbi gamle møller og historiske bygninger.

Mølleåen udspringer i Bastrup sø og er i alt 36 km lang. Undervejs fra Frederiksdal og ud til Øresund, er der overbæring ved otte gamle møller. Alle møller er oprindeligt blevet brugt til at male mel, men senere begyndte nogle at producere krudt, tekstiler, metalvarer og papir. I dag er det dog kun Strandmøllen som stadig producerer strøm til eget forbrug og den eneste, der stadig huser en erhvervsvirksomhed. De resterende bliver primært brugt til udstillinger, opbevaring eller værksteder.

Vi nåede dog Øresund hurtigere end forventet, så kajak-snuderne blev vendt nordpå og afhentning ved Strandmøllen blev annulleret. Planen var at ro helt til Espergærde!! Meeen da det begyndte at knibe med tiden og kræfterne i mine arme kaldte vi SOS til Lars, der også befandt sig på Øresund (i sin nye jagtbåd). Ham og Aslan kom os til undsætning ved Rungsted og derfra gik det sådan indtil Sletten (for vi måtte jo af princip lige ro det sidste stræk hjem):

Ha så endte jeg alligevel med at have Far på slæb på sådan en strabadserende tur ;)

Idyl i Skåne

Efter successen med adventure race var søster klar på flere nye udfordringer - en ledig weekend og en brainstorm resulterede i at hende og jeg tog på cykeltur med telt til Kullen. Til at bære slæbet fandt vi en cykeltrailer på dba.dk - se bare vores fine karanvane:

Der skal dog siges, at vi ikke ofrede mange penge på traileren og det derfor endte med en kina-model. Den fungerede sådan set fint nok når først den var monteret, men det var ikke let, da målene på quick-låsen lige præcis ikke passede med en standard cykelaksel! Selv cykelhandleren blev sat på en prøve, men i gemmerne fandt han en passende aksel, som kunne monteres på min cykel.

Ak ja det viste sig blot at være starten på mange uheldigheder og modgang! Men som de positive personer vi er (det havde vi pudsigt nok netop proklameret til familien inden vi tog afsted), kunne vi heldigvis grine af, hvor absurd det hele blev. Bare for at nævne

• søster prøver for første gang klik-pedaler og vælter efter 10 m lige foran færgeterminalen og spærrer for bilister, der nysgerrigt kigger til.
• den gode vejrmelding holder bestemt ikke stik og i stedet for sol vågner vi kl 6.30 til voldsomt torden og regnvejr
• da vi tror uvejret er drevet over og det klarer op begiver vi os ud på gåtur til Nimis, men netop da vi står dernede åbner himlen for sluserne igen og torden brager løs. Det var for glat og risikabelt at færdes der, så vi måtte vende om uden at have været rundt på kunstværket
• vi havde vægtoptimeret og erstattet sko med klip-klappere, hvilket ikke er en success i regn og vi må derfor gå tilbage fra Nimis på bare fødder

• da vi skal tanke drikkevand og have frokost går vi hen til den nærliggende lille gård-café, men den er lukket, selvom den i følge flere skilte skulle være åben
• vi opgiver pga vejret at pakke ned og cykle videre og tilbringer i stedet to nætter samme sted, som er lige i udkanten af Kullen naturreservat. Selvfølgelig får vi besøg af en dame, der holder opsyn som kan fortælle at vi ikke må slå telt op der...heldigvis nøjes vi med skrækken, for hun forbarmer sig pga vejret og giver os lov til at blive natten over.

Heldigvis var der også lyspunkter:

• ingen punkteringer
• teltet holder 100% vandtæt
• Rut på Skäret serverer en super æggekage
• jeg nåede at få mavekrampe af at grine et utal af gange
• vi havde en suveræn søster-hygge tur
• vi gør det gerne igen!

WAT a Sisterhood

Som søster selv beskriver det:

Ikke så ringe at bruge sin tirsdag aften på at padle på en luftmadras langs Islands Brygge, blive pisket af brændenælder og tornebuske på fælleden og på at krydse 3 stinkende vandløb og 2 søer. WAT a night, WAT a race - GO team WAT a Sisterhood! :)

Og det var virkelig en dejlig aften med søster! Iklædt ens tøj gav vi den gas (så meget som knæ og kondi tillod) til Skandia Cup på Amager. Vi afventer stadig resultater, men synes selv vi gjorde det ret godt og havde det i hvert fald sjovt.

Racet bestod af cykel-orientering inkl en post i toppen af Bella Sky hotellet, luftmadras-race og orienteringsløb. Der, hvor det blev rigtig adventure, var, at stort set alle postplaceringer krævede forcering af vand - illelugtende vandløb, mudderhuller, søer og sumpe! Jeps søster fik en rigtig introduktion til adventure race når det er bedst.

Der, hvor søster havde sin styrke, var ved luftmadras-race, hvor hun skød afsted med høj fast og modsat samtlige andre i feltet ikke bøvlede med syre i armene...ak ja til sidst måtte jeg endda hænge på slæb efter hende!! Igen et godt element i adventure race, nemlig at man hele tiden må hjælpe hinanden og udnytte hinandens styrker, så man som hold kommer fremad så hurtig som muligt!

Og det bedste - at jeg i dag, dagen derpå, har fået mail fra søster, der spørger til hvornår vi skal race igen :)

Vores billeder fra racet kan ses her

Inline træning

Sidder i toget på vej hjem fra inline træning med VRK (Vesterbro Rulleskøjte Klub). Det er i gennem WATeam jeg har fået mulighed for at deltage i fire mandagstræninger og træningen foregår i Ørestad, så det var dejlig nemt for mig at komme til.

Det var teknik-aften og der blev primært trænet på banen - slalom, et-ben, grundstilling, mere slalom, rødspætter og så blev tingene kombineret til det, der skulle blive en færdig inline-speed-skate-stil...jeg mangler vist lidt endnu!! Jeg fik dog nye input til hvordan jeg skal gøre det bedre og ikke mindst ekstrem balle-træning! Tror der er garanti for spændstige baller indenfor denne sport.

De var meget imødekommende og en broget flok i forskellige niveauer, så man følte sig velkommen til trods for, at man var lidt usikker på benene. Eneste punkt hvor vi, Heidi og jeg, skilte os ud var - bremseklodserne! Det har rigtige speedskatere ikke ;)

Søster på dybt vand

- og det bliver i bogstavligste forstand, når hun på tirsdag får sin debut med Adventure Race!!!! Første disciplin er nemlig luftmadras-race fra Islands Brygge.
Yup hun er tilmeldt til http://www.skandiasportcup.blogspot.com/ sammen med mig :) Det bliver så cool.

Jeg liker min søsters nye gå-på-mod!!

Optur

Sådan ser humør-kurven ud når man døjer med en knæskade:

Op-ned-op-ned osv opture når behandlingen tyder på at have effekt og nedture når der er tilbageskridt.

I dag er humøret heldgivis højt!! Jeg har for første gang i over et år har haft en cykeltur, hvor jeg har kunne træde til i pedalerne uden store gener! Wow jeg var flyvende!!

Det ser ud til at operationen har skaffet mig af med det som rumsterede inde i knæet og genoptræningen går fremad på dette punkt. Knæet er dog stadig "sejt" og bliver trægt hvis ikke det holdes i gang - så der er træning vejen frem! Generne på ydersiden af knæet/låret bøvler jeg desværre stadig med. Så snart jeg forsøger at starte op på lidt løb eller cykling blusser det op. Nu håber jeg dog, koden er knækket, da der siden sidste behandling har været fremskridt - problemet er muligvis at finde i hoften. Det understøttes også ved, at jeg i dag havde effekt af at justere cykelsadlen op, så jeg fik anden vinkel og og dermed brugte hofte/ben lidt anderledes. Så endnu engang er jeg optimistisk og håber jeg snart kan få en rigtig løbetur!

Den hemmelige tur

Jeg var i weekenden hjælper til Kulturhavn på Refshaleøen og en af de aktiviteter, der blev tilbudt var Den hemmelige tur.

Rå og faldefærdige store bygninger præger området

Turguiden var Annette Skov, der tog os med rundt på det spændende område Refshaleøen for "at lede efter det gamle liv og spor af det nye". Annette havde forinden var rundt og banke på dørene for at skaffe adgang til, at vi kunne besøge store bygninger og små finurlige lokaler, der gemmer sig rundt omkring. Undervejs fortalte hun om, hvordan skibsbyggeriet foregik tilbage da B&W husede derude, men også om hvad der sker på området i dag. Mange af bygningerne fungerer i dag som kreative værksteder, hvor der bliver lavet forskellig kunst og musik. Historierne blev inspirerende fortalt og suppleret med små indslag, som fx stimulerede smagssansen.

En hyggekrog med aftensol og udsigt over København

Turen var meget eftertragtet så mon ikke den kommer på programmet igen næste år. Jeg håber det, for det er en alletiders mulighed for at opleve dansk kultur og historie.

Vandretur i Jotunheimen (dag 6-13)

Fortsættelse af beretning fra vores sommerferie i Jotunheimen

Dag 6

I dag gik vi en af de smukkeste og mest populære ruter i Norge - nemlig Besseggen. Flertallet tager den som en endagstur hvor de sejler ud til Memurubu og går tilbage op ad Besseggen. Da vi ikke skulle retur, gik vi i stedet ruten modsat, som er den vej hvor man har udsigten foran sig men også udfordringen i at skulle klatre nedad. Besseggen er nemlig en luftig bjergkam, hvor man har Gjendesøen langt nede på den ene side og Bessvatn på den anden.

Da vi nåede til selve kammen fik vi os dog en overraskelse da flere af de modgående var rædselsslagne på grund af højdeskræk!! Oh vi blev noget spændte på hvad vi skulle nedad - Lars inkl en ca. 25 kg tung rygsæk (han bar alt fællesgrej for at skåne mit knæ)!! Turen nedover gik nu fint og vi fik et par historier med derfra om mødet med de skrækslagne, der klamrede sig til klipperne eller var opløste af gråd!

Efter kammen var der dog langt til Memurubu....vi gik, gik og gik! Frem kom vi dog og vi valgte at slå lejr ved hytten da det var hvad der syntes mest overskuelige.

Dag 7

Morgenen startede med at vi satte pris på at være ved hytten - det blev både til et varmt bad og en kæmpe morgenbuffet. Så var depoterne igen fyldte og vi begav os afsted imod Bukkelægret. Da der igen var lavhængende skyer valgte vi at gå op gennem dalen frem til Bukkelægret, der er en meget stejl sti. Så stejl at der er opsat kæder at tage fat i.

I dag slap vi for de mange kilo da vi om morgenen sendte den store rygsæk fremad med den lille færge på Gjendesøen. Så da vi kom til Gjendbu stod rygsækken fint på kajen og ventede - i silende regnvejr! Endnu engang slog vi lejr ved en hytte for derved at kunne få rygsæk + diverse andre ting hængt op i tørrerummet.

Dag 8

Vejret i dag blev bare bedre og bedre og til frokost bragede solen i gennem! Pudsigt så hurtigt man glemmer de kedelige regnvejrtimer og bare drømmer sig væk i hvor fantastisk de Norske fjelde er. Turen gik til Norge mest benyttede selvbetjeningshytte Olavsbu.

Det er lidt pebret at betale 290 kr pr person (ikke DNT medlem) for en overnatning, men når man tænker på omkostninger til vedligeholdese og opførelse af hytterne virker prisen mere fair. Olavsbu er ved at blive udbygget og alle materialer bliver fløjet dertil med helikopter! Al proviant man kan købe i hytten skal også enten samme vej eller med snescooter om vinteren. DNT står for et stort antal hytter, så selvom Olavsbu er besøgt og derved giver stor indtjening skal også de mindre besøgte hytter vedligeholdes for pengene. Alt i alt i et rigtig fedt koncept. Selvom man er telter kan man have gavn af hytterne - enten når man som os bliver lidt mere magelige eller i nød hvis fjeldet viser sig fra sin barske side.

Vi havde en enkelt hytteovernatning på Hardangervidda for et par år siden og den åbnede vores øjne for det sociale aspekt der kommer oveni. Når man møder folk på disse kanter er det folk med samme glæde for fjeldet og man kommer hurtigt i snak og kan udveksle erfaringer og sjove historier. Lige noget for sådanne snaksaglige personer som os.

Sådan et ophold fik vi også på Olavsbu :)

Dag 9

I dag strålede solen fra morgen til aften og jubelglade trak vi i shorts og t-shirt. Vi havde en fantastisk dag med smukke udsigter og afslappende pauser i solen. Fremme ved hytten Leirvassbu blev det også til en kold øl i solen i selskab med folk der havde været på toptur i området. 

Vi valgte at forkæle os selv med en 3-retters menu inkl vin. Udsigten var fin, men maden og betjeningen kun nogenlunde og vinen dårlig! Vi havde allerede en underlig fornemmelse da vi kom til hytten (privat ejet) da det så øde og forladt ud. Det ligner et sted hvor der tidligere har været en god charme, men i dag virkede det lidt skræmmende. Det manglede simpelthen noget af den gode kultur vi oplevede på alle andre hytter og kombineret med at priserne lige var skruet en anelse op - ja så er det ikke en hytte vi kan anbefale!

PS. en hel dag i solen uden solcreme det bidder...

Dag 10

Endnu en fin vandredag med godt vejr og flotte udsigter. Vi gik til Spiterstulen som en er familieejet hytte (i dag udbygget til adskillige hytter). Selvom stedet er stort og der er mange mennesker føler man sig varmt budt velkommen og får en personlig og god betjening.

Her serverer de også en 3-retter norsk husmandskost - men med mulighed for opfyldning! Tak skæbne det udnyttede Lars så meget at øjnene næsten trillede ud på de to vi delte bord med!!

Dag 11

Planen var en toptur på Gladhøpiggen, der er Norges højeste top, men da der var jubilæums-uge på Spiterstulen tilbød de spændende guidede ture og endda til den formidable pris på 200 kr!! Aldrig har jeg fået så meget værdi for 200 kr i Norge!! Vi var 4 deltagere på turen og 3 guider. Turen gik op til Store Memburutinden 2364 m inkl bræ-vandring over Djevelbreen.

Ingen af os havde før prøvet bræ-vandring så det var en stor oplevelse og vi fik både hoppet over store sprækker og en hul guiderne fandt under noget sne.

Da vi nærmede os toppen var det skyet og lidt småregn men netop som vi nåede derop begyndte det at klare op! Fantastisk at sidde der og se hvordan det hele åbner op og man kan se bjerge længere og længere væk. Wow!

Turen ned gik selvfølgelig hurtigere end op, men det var nu bestemt ikke let at gå i alle de sten. Et par enkelte små snestykker gjorde turen lidt sjovere når man tog en rutsjetur!

Dag 12
Igen i dag var der en spændende guided tur, men ak benene meldte pas! Vi var begge rigtig godt møre af efter mange dages vandring toppet med gårdsdagens udfordring. Vi besluttede derfor at tage en afslapningsdag, hvor vi kunne hente bilen for så at håbe på at restituere til at kunne klare en toptur dagen efter.

Der er busforbindelse i mellem Spiterstulen og Gjendesheim, hvor bilen stod. Vi fandt dog en venlig norsk dame på parkeringspladsen der kunne give os et lift hele turen inkl stop i Lom så vi kunne smovse på norges mest populære bageri. Mere perfekt kunne det ikke blive!

Da vi kom tilbage måtte vi dog sande at benene var for trætte så det ikke skulle blive til endnu en toptur dagen efter. I stedet pakkede vi tingene og kørte fra fjeldet mætte af gode oplevelser, flotte udsigter og mødet med mange andre spændende fjeldvandrere.

Vi valgte at køre den lange vej rundt om Jotunheimen for at opleve Sognefjellvegen, som byder på udsigter ind til toppe og bræer. Vi fortsatte videre ned imod Fagernes, hvor vi overnattede...i bilen! Vejret må have holdt sig i alle de dage, vi havde godt vejr, for nu at frigive alt det opsparede regn. For det stod ned i stænger og selvom vi fandt et stykke græs til teltet var det en stor sump. Så vupti blev dytten modificeret til en lille dobbeltseng :)

Dag 13

Denne dag gik med resten af hjemturen i gennem det smukke Norge og mod mere og mere fladt land og støre og større afstand op til skyerne! Vemodighed over ferien er slut, men også med gode oplevelser, spændstige muskler og idéer til kommende ture :)

Flere billeder fra ferien kan ses i mit picasa-album

Vandretur i Jotunheimen (dag 1-5)

Så er dette års sommerferie allerede minder. Knap to uger med vandring i det fantastiske fjeldområde Jotunheimen i Norge. Der hvor det siges, at Jætterne boede, hvor Norges højeste tinder er, hvor der er gletchere og sne om sommeren og hvor nogle af Norge største naturperler befinder sig.

Dag 1

Vi daffede afsted mandag morgen i bilen og ankom ca 11 timer senere i Bessheim. Planen var egentlig parkering i Gjendesheim - men med en parkeringsafgit på 70 kr pr dag valgte vi at køre 3 km mere og så var parkeringen gratis!

Dag 2

I Bessheim overnattede vi på campingpladsen inden vi næste morgen begav os op og ind på fjeldet. Selvom det var i regn og tåge var humøret højt på grund af glæden over at være på tur igen. Første dag tog vi det roligt og slog allerede lejr ved Russvatn. Lars fandt fiskestangen frem og fangede to lækre fejldørreder, der blev stegt på trangia'en.

Dag 3

Næste dag gik turen til Glitterheim. Der var to ruter at vælge i mellem og vores blev den "interessante" med mange stejle højdemetre - og jo tak det blev det! Først nogle timer i gennem "ur" = sten!! Uff det var hårdt specielt da det begyndte at småregne og stenene blev glatte. Herefter nåede vi til højdemeterne - en stejl passage op ad sten til et pas hvorefter det gik ned igen dog knap så stejlt. Turen op ad krævede at vi var nede og støtte med hænderne men heldigvis havde vi vinden i ryggen til at hjælpe os op ad. På toppen resulterede det dog i at man knapt kunne holde balancen og blev blæst afsted henover passet. Godt møre nåede vi frem, fandt en teltplads ved en lille sø, mæskede os i mad og gik omkuld.



 Dag 4

Dagen efter stod den op toptur til Glittertind - Norge's næsthøjeste bjerg. Vi vidste vi skulle tidligt afsted for, at der var chance for nogenlunde vejr og vi startede da også ud i delvis sol, men allerede kort tid efter begyndte lave skyer at trække ind over. Det resulterede i at vi lidt højere oppe gik ind i skyerne og derefter havde mindre og mindre sigt. Vi havde endda problemer med at finde den markerede rute fordi vi til sidst kun kunne se ca 20 m frem! Toppen er en gletcher så på det sidste stykke var det hele blot hvidt og vi vidste kun, at vi var nået toppen fordi det begyndte at gå nedad igen!!



På vej mod toppen af Glittertind



Dag 5

Denne dag er en dag jeg gerne ville rive ud af historien. Selvom der er luft og masser af plads på fjeldet måtte vi desværre sande at man kommer hinanden meget nær når man er sammen 24/7 og irritationer hurtigt kan vokse sig store.  Der opstod gnidninger i vores lille gruppe som resulterede i at 3. manden drog hjem. Vi fik et par lift og kom retur til bilen så vi kunne sætte ham af ved Fagernes lufthavn.

Herefter kørte Lars og jeg til Gjendesheim, hvor den flinke cafeteria-dame gav os en god pris på parkeringen så vi valgte at parkere her den resterende tid. Vi slog teltet op i vandkanten og gik omkuld efter en noget tummult dag.

Ny feriebolig

Så er tiden kommet hvor vi har investere i et nyt telt! Vores trofaste Jack Wolfskin 3-personer tunneltelt har givet os mange gode oplevelser gennem de sidste 10-12 år. Nu har det dog mistet noget af vandtætheden - specielt i bunden - og så er det altså ikke lige sagen at have med på tur til Norge, hvor der næsten er garanti for regn.

Det store spørgsmål var selvfølgelig: Hvilket telt??

Vi undersøgte markedet som en kombination af googlen og besøg i grejbutikker - i København har både Spejdersport og Friluftsland (i Fields) nemlig teltudstillinger og det er klart at foretrække at se og mærke teltene. Vi udnyttede teltudstillingerne til at kravle ind og ligge i teltene, mærke på materialer og sågar også afprøve hvor let/svært et telt var at slå op!

Efterhånden som vi fik mere viden steg kravene til kvalitet, funktionalitet, størrelse/vægt forhold og heraf også prisen! Men når man i stedet sparer dyre hotelovernatninger, så kan man vel tillade sig det! Så selvom vi i starten mente at Hilleberg var udenfor rækkevidde - ja så endte det med et sådan! Et Hilleberg Kaitum 3GT, der er et meget rummeligt 3-personers tunneltelt med to apsis og stadig en fornuftig vægt ( ca 3,5 kg). Det virkelig lækker kvalitet og mange fede gennemtænkte detaljer fx. kan hele "fronten" foldes væk så man har udsigt fra sovekabinen. Af andre +'er kan nævnes at teltet er hele 185cm bredt hvilket er 25 cm mere end de fleste andre 3-personers tunneltelt, der er siddehøjde i hele sovekabinen, store udluftningshuller og god plads til bagage, støvler og madlavning i de to store apsis.

Selvfølgelig ville vi ikke give fuld pris og tilbudsjagten blev sat ind - visa-kortet endte med at blive kørt igennem ved en østrigsk webbutik, Fliegfix, der havde en markant bedre pris end alle andre. De var ikke så garvede i nethandel men suppleret med en telefonopringning var der styr på ordren og få dage senere ankom boligen!

I weekenden blev teltet testet på en vandretur Esrum sø rundt og vejret sørgede så sandelig for at vandtætheden blev testet!!

WATeam go-high

I pinsen var vi på eventyr i trækronerne med WATeam. Mødestedet var Kragerup Go-high og udfordringen bestod i diverse rebbaner og forhindringer oppe mellem de høje træer.

Der blev varmet op på den lave bane men så steg sværhedsgraden ellers på de efterfølgende baner. Det krævede koncentration og fokus at holde højdeskrækken i skak! Selvom arme, ben og resten af kroppen blev brugt var det nu hovedet, der til sidst var mest træt. Det var overraskende meget energi der gik til hele tiden at forholde sig til højden og tage sig mod til at kaste over den næste forhindring.

I starten krævede det lidt overtalelse at slippe fodfæstet til svævebanerne (op til 300 m lange) men til sidst var de det mest afslappende! Der var bl.a. forskellige linier, reb og træstammer der skulle balanceres på, net der skulle klatres i og gynger i mellem platformene.

Er man til adrenalin og udfordringer i højden kan go-high varmt anbefales!

Genoptræning - uge 3 og 4

Disse uger skete der store fremskridt! Jeg begyndte på arbejde igen dog de første dage med benet opad og tidligt hjem for at slappe af og få is på. Men jeg begyndte at bruge knæbind når knæet skulle belastes og der blev muligt at gå lidt længere, op til et par kilometer, og at sidde med benet nedad i længere i tid.

Hurtigt herefter kunne jeg igen have en normalt hverdag. Det var fantastisk ikke længere at være så begrænset i mine daglige gøremål!
Uge 3 sluttede af med første besøg ved fysioterapoeut ved Sundhedscenteret i Fredensborg og herefter har jeg været der 2-3 gange om ugen! Den ene gang er en times knæ-holdtræning og de to andre er knæ-behandling for at at øge bevægeligheden og styrken. Jeg producerer desværre en del arvæv som gør ondt og giver et sejt/stift knæ. Heldigvis er der effekt efter hver behandling og jeg kan hele tiden se lidt fremgang - selvom det indimellem føles til at gå langsomt. Jeg er stadig optimist omkring at knæet bliver klar til sommerferien, der står på vandretur i Jotunheimen! Indtil da klør jeg på med knæøvelser og gå-ture.

Genoptræning - uge 2

Ugen startede ud med små forbedringer på cyklen så jeg kom op på at cykle i 5 min med kadance 30 - stadig uden belastning. Jeg var begejstret over den lille fremgang der var dag for dag. Dog var jeg også meget overrasket over, hvor langsomt det gik.

Jeg havde fået indtryk af, at man efter en uge ville være fint gående. Nu begyndte det dog at gå op for mig hvorfor fysioterapeuten på hospitalet foreslog, at jeg var sygemeldt fra arbejde i to uger. Jeg følte adskillige ligheder til en dame på 90 - alting tog lang tid og bare det at gå 500 m til Brugsen var et dagsprojekt og yderligere kunne jeg kun købe få ting for at det ikke blev for tungt at slæbe hjem!

Heldigvis kan meget af mit arbejde klares hjemmefra så hjernecellerne kunne holdes ved lige modsat mine lårmuskler, som dag for dag svandt ind. En skræmmende process, hvor musklerne gjorde ondt og ligeså ondt gjorde synet og tankerne om hvor langt genoptræningsforløbet ville blive.
Hver dag udfordrede jeg ved at lave lidt flere øvelser og selvom jeg holdte igen skete det alligevel at knæet hævede op og blev brændende varmt torsdag aften. ØV...den hårde straf kom dagen derpå hvor jeg var helt flad og sat flere dage tilbage. Det betød, at jeg igen mest var at finde i sengen og krykkerne blev taget i brug igen. En hård uge at komme i gennem og min tålmodighed er blevet sat på en prøve.

Genoptræning - uge 1

De første tre dage opholdt jeg mig mest i sengen med benene op og ispose på flere gange i løbet af dagen. Knæet var hævet og pakket ind i både plaster og forbinding så bevægeligheden var meget begrænset.

Fra hospitalet havde jeg fået tre øvelser, der skulle træne knæet i at blive strakt helt ud og bukket. Jeg kunne huske at Bjarke havde skrevet om sit forløb efter en meniskoperation og på hans blog fandt jeg både mine øvelser samt et par ekstra jeg kunne supplere med.

Efter tre døgn skulle jeg fjerne forbindingen, der havde siddet på for at minimere hævelsen efter operationen. Kompressionseffekten fremgik tydeligt da låret bulede klart mere ud ovenfor der, hvor forbindingen stoppede. Der var dog også bonus ved at få den af for hen over natten forsvandt en hel del hævelse.

Ugens sluttede af med at jeg lånte en hometrainer til min cross cykel. Det lykkedes mig at tage 20-30 omdrejninger uden belastning og i meget langsomt tempo. Det store problem var at få benet bukket nok men tricket var at have hælen på pedalen. God afslutning på en uge med stille og rolig fremgang.

Nordkyststien del 2

For et par uger siden var der vandringsdag igen. Denne gang strækningen fra Gilleleje Havn til Tisvildeleje - en tur på 20 km.

Vi valgte ikke at følge den markerede rute hele tiden da vi så vidt muligt ville gå helt ude ved vandet. Det betød en del kilometer i sand og sten og ankler og ben der var godt møre allerede ved frokosten i Rågeleje!

Da vi efter en lækker pizza gik videre ud på anden halvdel måtte vi desværre ind og gå i et sommerhuskvarter. Oprindeligt lå Vincentstien på toppen af de stejle skrænter med udsigt over vandet men pga store jordskred var hele stien forsvundet sammen med dele af sommerhusejernes haver!

Det var nu også hyggeligt at se på de mange forskellige sommerhuse - men første halvdel af turen vinder på grund af natur og udsigt. Det var solskin og helt klart vejr så vi havde fatastisk udsigt til Kullen, Sjællands Odde og på de højeste punkter også til Hesselø (en ø ca 25 km nord for Sjælland). Det var en pudsig oplevelse, at vi ikke kunne se øen nede fra stranden men når vi gik op på skrænterne dukkede øen op i horisonten! Jamen så er jorden nok rund!

Operationsdagen

I tirsdags kom så dagen, hvor jeg fik foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i knæet. Jeg var nr. 2 på dagens liste men skulle alligevel møde 7.30 i tilfælde af at nr. 1 udeblev. Det gjorde hun ikke og jeg måtte derfor vente til klokken blev 11 før end det var min tur.

I mellemtiden fik jeg dog prøvet en sjældenhed - at fylde en indkøbskurv med nyt tøj helt gratis! Fine grønne sutsko og matchende to-delt sæt tøj samt et par trusser i en størrelse, hvor selv sloggi ikke kan følge med.

 

Derefter tre timer i en kølig ventesal og med en næsten tom mave - eneste indhold var sommerfugle! Så selvom jeg har blodårer, der kan gøre enhver junkie misundelig, var de pga kulde og nervøsitet pist borte da sygeplejersken skulle bruge en. Tre stik måtte der til før end der var lagt drop ind. Derefter var det tid til en times middagslur :) Jeg havde frygtet at have kvalme efter narkosen men jeg vågnede op og havde det helt fint! Det første jeg gjorde var selvfølgelig at snakke - og jeg kunne fortælle sygeplejersken at jeg havde drømt jeg var ude at cykle!! :) Da hun kvitterede med at forklare at de havde fjernet slimhindefolder kneb jeg vist en lille glædeståre! Det var en stor letteste at de fandt noget inde i knæet som formodentlig var årsagen til generne.

Jeg ved ikke om det var glæden eller min enorme sult efter 12 timers faste, men i hvert fald havde jeg gevaldig travlt med at komme ud af sengen på opvågningsstuen. Men ak det eneste de bød på var tørre rugbrødsboller med smørreost! Der smuttede dog alligevel et par stykker ned for at tage den værste sult - det skulle vise sig at det tog et par dage at få indhentet det efterslæb 12 timers faste havde betydet!!

Resten af eftermiddagen tilbragte jeg i en behagelig lænestol mens jeg ventede på at snakke med både læge og fysioterapeut. Først derefter gik turen hjem - lige midt i myldretiden! Og der er vel ikke noget mere effektivt til at fremkalde køresyge hvis man samtidig er godt sulten. Typisk at jeg skulle blive skidt når nu jeg var så opmuntret over ikke at have kvalme af narkosen!

Hjemme i sengen satte jeg stor pris på elevationen og at Lars var en god sygehjælper. :)

Mon der er noget i kikkerten?

Det er med en blanding af spændingog nervøsitet at jeg ser frem til på tirsdag, hvor jeg skal i gennem en kikkertoperation med knæet. Jeg er nervøs for selve operationen og hvor slemt det er efterfølgendeat komme ovenpå igen, men allermest er jeg spændt på om de finder årsagen til smerterne og om de kan reparere det!
Til forundersøgelsen blev nævnt at det muligvis kan være en plica (slimhindefold) og at en sådan nemt kan fjernes. Jeg krydser fingre for det.

Tidligere meldinger har været, at en kikkertoperation blev frarådet da det formodentlig ikke ville kunne hjælpe. Efter mange forgæves forsøg med forskellige behandlingstyper, ser jeg dog ingen anden udvej og min egen læge bakkede op. Hun gav mig derfor en henvistning til Gentofte sygehus for at få en second-opinion. De har godt nok ikke nogen speciel idrætsklinik og det er heller ikke noget flot smart sygehus, men personalet er flinke og havde forståelse for mit problem, så jeg forventer at være i gode hænder.

O-gang i Sperrestrup skov

Jeg trængte til frisk luft så jeg tjekkede WATeam kalenderen. Perfekt - der var o-karussel-løb og der ville være selskab af både Margit og Alice. Så mig frem med kompasset og afsted.

Som titlen afslører var der dog ikke tale om o-løb men o-gang for mit vedkommende. Alligevel fik jeg sved på panden og rigtig god orienteringstræning ved at jeg valgte en tilpas svær rute og gik lige på posterne.

Sikke en fantastisk måde at nyde det skønne forårsvejr! Og lige en påmindelse til mig om hvor sjovt jeg synes det er at orientere. Der er i denne måned fokus på orientering i WATeam så måske jeg skal have et par træninger mere ind i kalenderen.

33 km whisky

Bjarke og jeg har igen været ude at gå langt. Denne gang fulgte vi kysten fra Helsingør til Klampenborg - op langs det der også kaldes whiskybæltet. En tur der er på hele 33 km og som resulterer i ømme fødder og trætte ben.

Der er ikke tale om en naturskøn rute, men i stedet kan de mange forskellige boligkvaterer langs Strandvejen studeres. Der er alt fra små rækkehuse, som dog stadig er langt udenfor vores budget, til enorme villaer.

Der er undervejs flere muligheder for spisepause for på de fleste havne er der restaurant. Vores blev på stamstedet på Rungsted havn, hvor Lars, der pga sygdom ikke kunne vandre med, hyggede med os over frokosten.

Rul, rul...

Muligvis der de første meter var en vis sammenligning til rullemarie, men derefter gik det forbløffende godt da jeg forleden fik forårskuller og iførte mig rulleskøjterne.

Turen gik ad Strandvejen fra Nivå til Rungsted Havn og retur. Knap 15 km med fin lige cykelsti hele vejen. På havnen var alt stille og ishuset var endnu ikke åbnet for sæsonen - men på cykelstien var der nu en vældig aktivitet for jeg var ikke ene om at ville ud og nyde, at temperaturen var sneget sig op ad og solen var fremme.

Jeg kan desværre ikke prale af, at det var rå muskelstyrke, der skaffede mig fremdriften - for det står efterhånden skidt til på det punkt. Næ jeg blev pacet frem af indebrændthed og frustration over knæet, men efterhånden som det fik afløb, tog fantasien over og dejlige positive minder og skøre idéer fyldte i stedet hovedet. Se det er derfor jeg bare elsker at komme ud i det fri og dyrke sport!

Endnu et kapitel i knæfølgetonen

Min erfaring indenfor behandling af knæskade vokser støt. Siden sidst har mit knæ og jeg været i gennem endnu lidt forskelligt, men desværre uden at løsningen endnu er fundet...

En positiv erfaring er, at mine Supersoles aflaster det irriterede område på ydersiden af knæet. Jeg mærkede det tydeligt på pilgrimsturen, hvor jeg ingen gener havde så længe jeg gik med sålerne. Jeg har derfor været forbi Biomekanikeren for at få lavet endnu et par såler så jeg ikke skal skifte dem lige så meget rundt mellem diverse sko og støvler.

Men sålerne kan desværre ikke få skaden væk. Næste step har været at afprøve akupunktur, der skulle aktivere kroppens helingsprocess af knæet. Jeg har hørt positivt om Acunova (Boel akupuntur2000) gennem andre adventure racere, så derfor faldt valget herpå. Det er ikke traditionel akupunktur, idet der i stedet stikkes i ledene. Jeg fik nåle i knæ, ankler, fødder og lænd. For at få effekt skal der intensiv behandling til 5 dage i træk og hvis det virker, skal der mærkes effekt herefter. Jeg mærkede tydeligt, at det satte gang i hele kroppen og det specielt arbejdede i knæ og lænd i perioden. Jeg tolkede det som positive tegn og håbede det medførte fremgang i knæet. Et par dage efter sidste behandlingen kom så nedturen da jeg trillede 20 min på en motionscykel i lavt gear og tempo. Det resulterede nemlig i gener i knæet. Øv! Alle drømme om at cykle foråret i møde var igen urealistiske og frustrationen var stor. Det var nogle rigtig triste dage indtil jeg kom ovenpå igen. For endnu engang kom troen på at der findes en løsning. 

Nålene sidder i 10-15 min og jeg holder varmen under en infrarød lampe
(der skal ikke drages paralleller til en stukken gris ;o)

Glucosamin skulle have effekt på brusk og jeg har derfor bestilt prøvepakker på nettet og indtager et par piller om dagen forat se om det har effekt. Det er endnu for kort tid til at sige om det virker - men muligvis jeg mærker lidt mindre murren inde i knæet? Eller er det bare ønsketænkning?!

Næste forsøg er chokbølge behandling. Jeg har været afsted til først behandling og kan derfor heller ikke udtale mig om effekten endnu. Men specielt det er det! Nogle minutter med intens smerte lige der i knæet hvor det er allerværst! Men man kommer nu nemt igennem ved tanken om at det kan hjælpe. Kort fortalt går konceptet ud på, at chokbølgerne sendes ind på det skadede område, og hvis skaden skyldes at kroppen er helet forkert fx dannet arvæv kan dette nedbrydes og kroppen kan hele påny. Jeg krydser igen mine fingre og håber det hjælper ellers så står den på endnu en tur forbi et hospital med henblik på en kikkertoperation.

Nordkyststien del 1

Endnu 25 km tilbagelagt til fods og så endda i det skønneste solskinsvejr! Denne gang kastede Bjarke, Lars og jeg og over turen fra Helsingør til Gilleleje.



Ruten, som vi grove træk fulgte, er markeret som Nordkyststien

Efterhånden som man bevæger sig afsted bliver ruten smukkere og smukkere. Ruten starter i byen, bevæger sig gennem lidt skov, langs Strandvejen, på sti langs vandet og til sidst ad stranden. Meget passende ligger Hornbæk ca halvvejs og her kan man bl.a. få smørrebrød og snaps på den lokale café. Derefter er der god energi i benene til den sidste halvdel og skal der efterfølgende tankes op er der et væld af spisesteder på Gilleleje havn. Vi valgte kaffe og kage på kroen :)

Kaffepause på stranden