mandag den 27. september 2010

Endagstur til Tisvilde

I går formiddags drog Bjarke og jeg til Tisvilde for at gå en lang tur. Området er utrolig flot og varieret - det byder på mange forskellige træer i skoven bl.a de ca 200 år gamle fyrtræer i Troldeskoven, klitter ved stranden, masser af forskellige svampe på denne årstid og fortidsminder der blev forladt ved sandflugten.


Vi tog udgangspunkt i denne folder og forsøgte at følge den gule rute, dog med afstikkere når andre veje så mere spændende ud eller vi mistede sporet. Noget af sporet var endda bekendt idet jeg flere gange har været til MTB løb heroppe. Skoven er herlig at cykle i året rundt - men specielt om vinteren er den at foretrække da den sjældent bliver lige så mudret som så mange andre.

Det blev til en tur på fire timer - selvfølgelig med indlagte pauser; frokost i klitterne med udsigt over kysten samt tilbage over skoven og eftermiddagste ved resterne af Torup landsby.


søndag den 26. september 2010

Klar til at indtage 700 km til fods


Nu nærmer det sig at Lars og jeg drager ud på et stort eventyr. Vi rejser til Spanien for at gå pilgrimtur - for vores vedkommende en tur der er planlagt til ca 700 km tilbagelagt på fire uger. Vi starter vores vandring i Pamplona og målet er Santiago de Compostella.

Vi har ikke læst meget turen idet vi vil tage det som det kommer. Rejsen er nemlig ikke valgt ud fra, at vi vil se noget bestemt eller besøge et specifikt land, men valgt udfra den mentale rejse det bliver at trække stikket ud i fire uger og kun bekymre sig om vejen frem og hvad den byder. Valget faldt på denne rute da den kræver ikke en masse praktisk planlægning idet den er markert godt og der er herberger til overnatning. Vores forberedelse består således næsten kun i at bestille flybilletter. Dog har vi brugt en masse tid på udstyrsshopping og afprøvning - det er jo ikke hver dag man har en undskyldning om at udstyret rent faktisk skal bruges en hel måned.


Det er svært at forholde sig til 700 km, men deler man det op, skal vi i gennemsnit gå ca. 26 km pr dag. Det lyder lidt overvældende, men med ingen andre gøremål har vi mange timer til rådighed. Erfaringen siger at efter de først tre dages vandring har kroppen vendet sig til det og forventningen er at det hen ad vejen vil føles nemt! Jeg har selvfølgelig min frygt for om knæet holder. Vi har udskudt turen så længe som muligt, det bliver for koldt senere, for at give knæet tid. Det går heldigvis fint med at gå og vi krydser vores fingre og ellers må vi finde en løsning dernede. Afsted det skal vi!

mandag den 20. september 2010

Kikset mellemmåltid

Kagendåsen er allerede fyldt igen! Denne gang af lækre sprøde kiks. Jeg fandt min opskrift på sesamkiks frem og mens jeg var i gang, blev det også til Klosterkiks efter en opskrift jeg netop havde set på denne blog.


Kiksene kan spises som de er eller med fx. ost eller pølse og er et lækkert mellemmåltid. Jeg spiser ofte dvs mindst fem gange om dagen (foruden diverse frugt) og i perioder hvor jeg træner meget mindst syv gange. Derfor kræver det nogle gange en pæn portion fantasi at finde på lækre sunde, mættende og nemme ting til alle mellemmåltiderne. Kiksene er et hit da de opfylder mine krav. 


 
Opskriften på Klosterkiks kommer her (så kan jeg altid hurtigt finde den igen):
  • 1½ dl havregryn/byggryn – jeg brugte speltgryn
  • 2 dl frø/kerner gerne blandet eks. birkes, hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø eller græskarkerner
  • 6 dl fuldkornshvedemel – jeg brugte 4 dl alm hvedemel og 2dl grahamsmel
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. bagepulver
  • 1 1/4 dl olivenolie
  • 2 dl vand
  • 1½ spsk. flydende honning
Bland de tørre ingredienser sammen. Tilsæt olie, honning, vand. Ælt godt.
Rul dejen ud (2–3 mm tyk), prik i dejen med en gaffel og skær ud i passende stykker. Evt i mellem bagepapir, så er de også klar til direkte at sættes i ovnen
Bages ved 200 grader i 10–11 minutter på øverste ribbe.

fredag den 17. september 2010

Miss HeelsOnWheels

Når man ikke kan køre sig til præmier må man ty til alternativer og således gik det til at jeg til 4. afdeling af Danmarks største kvinde MTB cup HeelsOnWheels gav den gas som kage-expressen og blev kåret som afdelingens Miss HeelsOnWheels!

Foto: Bo Skakke
Jeg havde iført mig pink forklæde syet i folkeskolen, et par lækre pink Vileda rengøringshandsker og på styret havde jeg kortholder monteret med kagedåse og dug. I kagedåsen var kokostoppe der blev delt ud til de søde hjælpere og fotografer rundt på sporet. Det gav mange herlige smil og sjove kommentarer, så selvom det var et stort mudderbad med masser af vandhuller havde jeg en festlig omgang og kage-expressen rykker gerne ud igen en anden gang.
Præmien var et par fede Numa sports solbriller med udskiftelige glas og etui.

Foto: Henrik Storgaard

mandag den 13. september 2010

WATeam & Fit4Run træningsweekend

Ouch jeg har det som om jeg har battlet med en sumobryder...nå ja det har jeg jo også! Og når man kombinerer det med badutspring på en airtrack, når man ikke har lavet gymnastik i ti år, foruden en steptime, udendørs leg, indendørs boldspil og et trænings-adventurerace - ja så forklarer det jo ganske godt hvorfor jeg har så pokkers ondt i kroppen! Jeg har nærmest kun haft hvilepuls i et par måneder så kroppen er chokeret og brokker sig!! Så megen aktivitet på bare to dage. Ja ok stadig på lav intensitet pga knæet men dog stadig langt mere en hvad der lige var blevet hverdag.

Christa, Malene og Birgitte havde stykket en herligt program sammen til en WATeam & Fit4Run træningsweekend. Fredag aften bød på nat-MTB-orientering. Jeg deltog dog ikke pga knæet, men hørte rygter om en storstilet eftersøgning for at finde Anni ude midt i den mørke skov.

Lørdag var et mix af mange forskellige aktiviter - alle med det formål at bekræfte os i hvor vi har valgt adventure fremfor alt andet. Opvarmningen bestod af step. Det bragte en del smil frem både pga at ingen udover Christa forstod at kombinere arme og ben korrekt men også fordi Birgitte førte sig frem som medhjælper iført grøn heldragt ala Jane Fonda.

Derefter spilledevi udendørs stratego, hvor vi selv var brikker. I starten lidt uoverskueligt men da vi fangede konceptet var det super sjovt. Det er fedt når interval træning kan blive underholdende og så var det også godt for samarbejdsevnerne når der skulle lægges taktik og den skulle eksekveres.
Herefter var der forskellige boldspil i hallen. Uden at hænge nogen ud (for så ville jeg også skulle nævne mig selv) kan jeg blot konstatere at der blev spillet på mange forskellige niveauer. Da vi troede vi skulle i gang med endnu et boldspil tryllede Birgitte et par sumodragter frem i stedet. Oh hvilken jubel der blev. Der blev kæmpet og væltet rundt til stor morskab for alle.

Aftenen blev også præget af forskellige konkurrencer. Det største hit var dog sing-star! Heidi og Zandra førte godt an i konkurrencen imens Tine slog fast hvorfor hun ikke har valgt en karriere som (mandlig)sanger. Uha tror aldrig jeg har hørt en så underholdende duet! Kristin var også på podiet flere gange for at se om hun her kunne hive en sejr hjem - det nagede vist lidt at være kommet på taberholdet ;o)


Der var ikke noget med at sove længe og nyde avisen over en kop kaffe søndag morgen for kl 9 sharp skulle vi stå klar til race-start på et trænings-ar arrangeret af Anders. Der var desværre ingen WAT'er der kunne matche de sejeste af Fit4Run tøserne så de dannede et hold mens WAT dannede et andet. Tilbage var to gravide og jeg til at danne bagtroppen...troede jeg! Damn de gav den da gas alligevel - trods ekstra mave-vægt og utallige tissepauser fulgtes vi fint rundt med de andre hold.

Undervejs måtte vi en tur i en forbandet kold sø, men som friske ar-tøser blev den post selvfølgelig også klaret - mere eller mindre påklædt! En lille underholdende post var slange skift med bind for øjnene. Et tip her er at lægge dækjern og pumpe i en lomme i stedet for på jorden! Derefter var der nogle løbeopgaver hvor vi på skift skulle afsted - det betød dog også at man på skift måtte stå og vente i skoven meget omsværmet...af myg!! Uff hvor de bed. Vi valgte dog at udklæde os som Rødhætte, Ulven og Bedstemor for at undgå de værste stik. Herefter var der ræs mellem mit team og FIt4Run tøserne om at komme først tilbage. Racet og weekenden blev afsluttet med en herlig frokost og masser af guf inden vi sagde farvelog på gensyn til Fyn pigerne.

fredag den 10. september 2010

Gensyn med Chennai


I forrige uge var jeg endnu engang i Indien med arbejdet. Denne gang blev det til en hel uge, så udover en masse arbejde blev der også tid til at komme rundt og se lidt.

Til forskel fra sidst boede vi denne gang på et hotel centralt i byen. Klart en fordel for det gav mulighed for efter arbejde at nå ud og gå en tur, tage ned og opleve stranden, shoppe eller køre tur i auto rigshaw. Alt sammen dog i mørke for da det er tæt på ækvator slukkes der for dagslyset omkring kl 18-18.30 hver dag året rundt.

Det var derfor en stor fornøjelse at have weekenden derude. Lørdag kørte vi en lang tur for at komme ud til en lille hill station - egentlig blot en lille landsby på toppen af en bjergkam på ca 1000 meters højde. Køreturen var heldigvis også en oplevelse for os idet der var mange ting at se på ud af vinduerne - for vores indiske kolleger var det en lidt mere kedelig dag med 7-8 timer i bil! Søndag morgen var vi til to timers yoga-undervisning. Vi havde troet det var på en yogaskole, men det blev afholdt i et lokale i en børnehave - men så fik vi da også set det! Herefter shopppede vi inkl en tur i supermarked for at købe spændende indgredienser med hjem. For at stresse af til flyturen afsluttede vi dagen med en massage behandlinger på hotellet. Damn det er lækkert med 1 times fodmassage!!

Flere detaljer om turen kan fåes ved at se fotoalbummet fra turen.

torsdag den 9. september 2010

Presenting Mr. Focus

Det er faktisk allerede længe siden at en ny flyttede ind - Mr. Focus Mares. En crosser i hvid og sort samt med frække røde detaljer. Til de nørdede kan tilføjes at der er med Shimano 105 gearing.

Det er spas at køre med smallere dæk, racerstyr og en helt anden position på cyklen - men det kræver også tilvending før end jeg stoler helt på den. Styret er smallere end jeg er vandt til og reagerer prompte når der skal drejes! Bremserne er også meget anderledes så jeg er endnu lidt forsigtig med at køre stærkt. Ellers triller den dejlig derud af og det er herligt den kan klare både asfaldt og skovstierne. Bøvlet med knæet har dog gjort, at det først var i går at triptællerens total rundede 30 km!! Så jeg har stadig mange timer tilgode til at lære den at kende :o)

søndag den 5. september 2010

Dejlig søndag

Vækkeuret på den anden side af sengen ringede tidligt i morges pga en søndagsvagt. Egentlig skønt for så kom jeg også tidligt op og efter at have hængt dynerne til luftning og sat vasketøjet over begav jeg mig ud på en god gåtur i selskab med Aslan. En rigtig idyllisk tur med solskin, græssende køer, solsikker og enkelte efterårsblade på stien! Jeg elsker når der begynder at dufte af efterår og luften er kølig men solen luner dejligt.


Jeg elsker også alle de herlige ting man kan lave af alle de frugter og bær som årstiden byder på. I skabet står adskillige små snapse og hygger sig indtil de er klar til vinteren. Desuden er det også blevet til et par flasker blommesaft, blommemarmelade og senest også brombærsyltetøj. Guf!!

Så nu vil jeg med rygsækken fyldt af nybagte boller og hjemmelavet brombærsyltetøj smutte ud og besøge nogle venner. :o)