I går formiddags drog Bjarke og jeg til Tisvilde for at gå en lang tur. Området er utrolig flot og varieret - det byder på mange forskellige træer i skoven bl.a de ca 200 år gamle fyrtræer i Troldeskoven, klitter ved stranden, masser af forskellige svampe på denne årstid og fortidsminder der blev forladt ved sandflugten.
Vi tog udgangspunkt i denne folder og forsøgte at følge den gule rute, dog med afstikkere når andre veje så mere spændende ud eller vi mistede sporet. Noget af sporet var endda bekendt idet jeg flere gange har været til MTB løb heroppe. Skoven er herlig at cykle i året rundt - men specielt om vinteren er den at foretrække da den sjældent bliver lige så mudret som så mange andre.
Det blev til en tur på fire timer - selvfølgelig med indlagte pauser; frokost i klitterne med udsigt over kysten samt tilbage over skoven og eftermiddagste ved resterne af Torup landsby.
Det kan anbefales!
SvarSletDet kan det nemlig! Glæder mig til at se alle dine fotos fra turen.
SvarSlet