Camino de Santiago

Fire ugers ferie med stikket til dagligdagen trukket - det var hvad vores oktober måned blev brugt på, da vi gik pilgrimstur i Spanien. En rigtig skøn og afstressende ferie!

Vores rejse startede i Pamplona, hvorfra der ventede ca. 710 km vandring til målet Santiago de Compostella. En tur, der bød på mange timer med tid til at tankerne kom vidt omkring, men også sociale oplevelser og mødet med mange andre mennesker.

Som udgangspunkt ligner dagene meget hinanden, hvis man går dybden er der dog alligevel ikke to dage, som var ens. Hver dag bød på mange små sjove oplevelser og nye erfaringer. Men opsummeret så dagene således ud:
Vi står op mellem kl 6-7 således herberget forlades inden kl 8. Morgenmaden indtages enten på herberget eller på den første bar - kaffe til Lars og friskpresset appesinjuice til os begge samt en croissant. Ikke særlig sundt men dog kalorierigt nok til at holde mig mæt lidt tid! Derefter startes dagens etape - typisk med en meget smuk solopgang bag os.

I løbet af formiddagen tilbagelægges en stor andel af dagens kilometer. Selvom solen kommer frem er det stadig køligt indtil midt på eftermiddagen, hvor solen virkelig kan bage selvom temperaturen kun er 12-18 grader. Vi ser primært frem til frokosten for at få de svedige tæer luftet og hvilet benene for maden er desværre kedelig. Det spanske køkken byder som regel på enten bocadillos (baguettes med ost og serano skinke) eller tortilla (æggekage) og i længden bliver det altså meget ensformigt! Vi sætter et godt tempo og går for os selv og ofte i vores egne tanker. Det er mærkelig hvordan der til tider vælter med tanker og minder, mens der på andre tidspunkter er stille. For at sætte tingene i perspektiv til hverdagen så kan der være så meget ro, at man bemærker en myre der går på tværs af stien...

Eftermiddagsvandringen bliver ofte afbrudt af en til flere kaffe-, is- eller vinstop på små hyggelige barer. Der er en mere afslappet stemning og nogle gange følges vi med andre eller hænger lidt længere ud på barerne for at få en sludder. Det er spændende at høre hvad der har bragt de andre pilgrimme til og hvad de forventer at få ud af turen. De fleste gør det, ligesom os, for at få roen og tiden til at fordybe sig i egne tanker. Mange gør det i forbindelse med et skift i livet fx. jobskifte, inden uddannelsesstart eller som starten på pensionisttilværelsen.

Afhængig af længden af dagens etape er vi fremme ved herberget kl 15-19. Gennemsnit for etaperne er 27 km - den korteste var 19 km og de længste var 38 km. På intet tidspunkt er der tvivl om vejen, for der er markeret med gule pile eller muslinge-symboler.

Fremme ved herberget står den på et bad og en smut på en bar for et glas vin (med en pris på ca 1 euro kan man nemt udvikle alkoholiske vaner!) og snik snak med alle de andre. Man finder hurtigt venner på turen for alle går samme vej og man kan ikke undgå at møde flere igen og igen. Stemningen er altid positiv og imødekommende så ofte får man en varm velkomst i baren eller på herberget.

Aftensmaden veksler mellem egen madlavning på herberget og pilgrimsmenu på en restaurant. En pilgrimsmenu er tre retter til ca 10 euro inkl vin og vand. Men oftest med pomfritter som tilbehør og det er ikke den bedste ernæring efter mange kilometer til fods. Til prisen er det dog fint og alle gange bliver vi rigeligt mæt. Vores favorit er i stedet at handle ind så Lars kan kokkerere bl.a. den traditionelle turret "Dalgas gryde" og gerne i stor portion så der er til fællesmiddag med andre pilgrimme.
Herbergerne lukker mellem kl 21.30 - 23.00 - døren låses og lyset slukkes. Det giver dog sig selv at man vil i seng så tidligt for efter dagen strabadser er man træt. Inden øjnene falder i grifles der i dagbogen og lyttes til musik på iPod'en og ørepropperne lægges klar. Nogle gange proppes de i med det samme for på denne tur har jeg virkelig oplevet hvad snorken er!! Jeg troede Lars snorkede - men han har bare tung vejrtrækning! Vi oplever begge nogle nætter hvor vi ikke kan sove pga snorken. Ellers lykkes det som regel at få en fornuftig søvn selvom sengenes kvalitet varierer og benene nogle gange værker mens de forsøger at restituere. Det er en del af pilgrimsturen og vi ville ikke have været foruden! :-)

Således går det i grove træk dag efter dag indtil man står foran katedralen i Santiago. Og som en tysk pilgrim sagde til os: Hvis man ikke allerede ved det, så ved man det nu - at det er vejen og processen og ikke destinationen, der er målet. Det er en underlig tomhed der fylder en når man står ved katedralen og turen er forbi. Kroppen er træt nu hvor den ved man ikke skal gå længere og man føler sig fremmed i en by hvor der vrimler med turister og man som pilgrim egentlig føler sig lidt ved siden af i ens vandretøj. Man ved ikke rigtig hvor og hvad man skal gøre. Så vi gjorde det eneste fornuftige der er at gøre - at hænge ud på baren ved katedralen og hilse på alle de pilgrims-venner der løbende kom til byen i løbet af dagen og den efterfølgende.

Vi hørte dog nogle rygter om noget specielt som kun er for ægte pilgrimme - nemlig pilgrimsmiddag på et 5-stjernet hotel. Traditionen er helt tilbage fra hotellets opstart og går ud på at man til morgen, frokost eller aften stiller sig foran garagen til hotellet og venter. Der er plads til at 10 pilgrimme bliver lukket ind - hvis man vel og mærke kan vise et maks tre dage gammelt pilgrimsbevis frem. Så går man op i køkkenet hvor kokken øser en god lækker portion mad op (det som personalet også selv får) og man bliver henvist til at spise i et lille pilgrims-lokale. Guf man bliver dejlig mæt! 10 pladser lyder af meget lidt - alligevel var der ikke fyldt op, da vi var der. Først og fremmest nok fordi de færreste kender til muligheden og dernæst blev flere af dem, der ventede med os, afvist fordi pilgrimsbeviset var udstedt for mere end tre dage siden eller de endnu ikke havde fået udsted det. Så hermed et tip givet videre til andre.

Vi fik selvfølgelig taget en masse billeder på turen og de kan ses i fotoalbummet fra turen Vi fravalgte det store kamera pga størrelse og vægt så alle billederne er taget med mit Olympus adventure kamera.