søndag den 27. december 2009

Julen

Så er julen veloverstået og det er tid til at slå mave og smide den ekstra polstring der er kommet til. Julen blev tilbragt i Randers ved svigerfamilien. Vi kørte derover d. 24 og ankom til julekonfekt i store mængder, et pyntet juletræ med masser af gaver under og to forventningsfulde børn.



De havde fået en Wii i julegave af nissen allerede om morgenen så ventetiden ikke skulle føles så lang. Senere på dagen ankom mere af svigermekanikken og vi alt blev 12 til bords. Uhm deres middags-tradition byder både på gås, flæskesteg, medister samt brune, hvide og franske kartofler! Der er nok at smæske sig i!! I år var jeg så heldig at finde mandlen, men lige som jeg skulle til at afsløre det, fandt Lars også en mandel frem. Hmm noget var galt og heldigvis kunne alle ved bordet gætte hvem der var den største drillepind!
1. juledag var der julefrokost ved svigermor, hvor endnu mere af familien kom. Igen var der masser af lækker julemad og jeg spiste og spiste - men med næsten god samvittighed for om formiddagen havde Aslan og jeg været ude på en lille frisk løbetur i sneen, der nu var blevet til slush-ice.
2. juledag bød på endnu en julefrokost. Denne gang med noget af min familie (fætre, faster, farfar og kusine samt påhæng og børn) og endnu en gang blev en masse lækker mad indtaget. Aslan og Josi havde også en herlig dag sammen. Selvom Josi også er en hyper-hund gik hun dog kold under juletræet! Men er vi ikke alle lidt flade ovenpå alt jule-ræset :o)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar