I dag da Helle og jeg tog til julemarked på Rosendal gård var det som om at vi trådte ind midt i et rigtigt juleeventyr. Der var skruet fuldt op for idyllen og julecharmen ved den gamle gård. Både børn og voksne hyggede sig med at klappe husdyrene, tage en ponyridetur eller en tur i hestevogn, købe dansk designet julepynt eller nyde en kop varm glögg. Det var et tiltalende foto i avisen, der lokkede os derud og det var bestemt en fornøjelse.
Udenfor gik gæs, høns og en enkelt kalkun omkring. Der blev også solgt billige faserne og ænder, så jeg købte ænder med hjem og det blev dagen, hvor jeg lærte at flå en and! Når man bor med en jæger er det praktisk at kunne og gråand smager fantastisk.
Indenfor døren blev man budt velkommen af fire grisebasser, der gik og gryntede. Ellers var der ren hygge med mængder af julepynt og halm på gulvet. Efter et par gange frem og tilbage mellem alle sagerne fik vi begge udvalgt hvad der skulle hjem og pynte i stuerne. Herefter lunede vi os med glögg og pebernødder. En perfekt afslappet eftermiddag i eventyrland.
Der er sgu da ikke særligt idyllisk, når der hænger 6 døde dyr i en snor, Signe!!!!
SvarSletDet handler vist om øjnene der ser det. Jeg væmmes ikke ved det. Det er jo en stor gård, hvor det både hører juletræsmarker og jagtmarker til. Så at der også bliver solgt vildt virker ganske naturligt. Du er vel forbi det stadie, hvor du tror kødet kommer fra supermarkedet ik?
SvarSlet