Kengis siger...

Toppen af Norge

2011-10-20T09:31:00.000+02:00

En beretning om en forlænget september-weekend i Jotunheimen, Norge.

Det er et dejligt gensyn da vi kører over Valdresflya og ind i Jotunheimen. Solen skinner og vejrmeldingen kunne ikke ønskes bedre. Det er derfor vi, Lars, søster, far, Aslan og jeg, sidder i bilen stuvet fuld af vandreudstyr og friske ben klar til tre dage med det bedste af Norge.

Vi indlogerer os i en lille træhytte i Maurvangen, der oser langt væk af ægte norsk charme. Græs på taget, robuste træmøbler, pejs og små vinduer med udsigt til birketræer og fjelde. En nem aftensmad og derefter til køjs for næste dag skal vi bestige Norges højeste top: Galdhøpiggen, 2469 m.

Galdhøpiggen
Vi starter vores opstigning fra Spiterstulen, men da det ligger på den anden side er nationalparken har vi først knap 2 timers kørsel. Undervejs stopper vi i Lom, hvor vi provianterer med et par store dejlige boller fra det kendte Bakeriet i Lom - så er der kalorier til at klare opturen.

Fra ca. 1100 moh går det ellers bare op, op og op. Først ad små stier, derefter sten og atter sten og til sidst gennem sne og over en bre. Det er uden tvivl hårdt, men belønningen er, at vi har formidabel udsigt over dale, toppe og breer. Vi er godt inde i efteråret heroppe så det er frostgrader inden vi når toppen og der ligger et tyndt lag sne på stenene. På selve toppen har vi ca. -7 grader, skyer og kraftig vind, så alt ekstra tøj er i brug for at holde varmen mens vi spiser madpakken og håber på et hul i skyerne. Det kommer dog ikke, men da vi går nedad kommer vi hurtigt ud af skyerne og har igen fantastisk udsigt. For de uvante (søster og far) er nedturen hård - ikke mindst for knæled men også hovedet. For det kræver hjerneaktivitetet hele tiden at finde en sten at sætte foden på!

Det er fire godt trætte personer og en endnu mere træt hund der vender tilbage til hytten efter en formidabel dag. Rikke brillierer med en lækker chili con carne og derefter er det bare med at finde en seng inden øjnene lukker i.

Bukkelægret
Dagen starter med færgen fra Gjendesheim til Gjendebu, hvor vi undervejs dropper vores bagage ved Memurubu. Derved kan vi nøjes med at bære på dagsrygsække og det er ganske behageligt når turen byder på en næsten lodret opstigning af Bukkelægret. Det giver sved på panden både pga udfordringen men også fordi det er vindstille og solen skinner fra en HELT skyfri himmel. Hvor er det bare skønt!!

Når først Bukkelægret er klaret, går det i jævnt terræn derud af i nogle timer med udsigt ind til gletchere og 2000m toppe. Afslutningen på turen er lidt yo-yo agtig med flere mindre toppen og til slut en spændende nedstigning fordi underlaget er lidt løst og hældningen stejl. Vi indlogerer os på hytten i Memurubu, men må konstatere at maden ikke helt lever op til forventningerne (vi var der også i sommers) - dog er der point for friskfanget ørred fra Gjendesøen!

Besseggen
I dag skal en af Norge's smukkeste (og populære) ruter vandres! Hvor vi i går kun mødte en gruppe på fire personer, er vi i dag ikke alene på noget tidspunkt. En lørdag med solskin lokker mange folk til, men stadig er det en imponerende oplevelse. Det er en lang dagsetape på 7-9 timer inkl pauser. Selve højdepunktet, nemlig Besseggen, er ca 1 time og består af nem klatring op ad en luftig kam. Der er stejlt og langt ned til begge sider, så det kan give lidt sug i maven.

Det er en god oplevelse at kunne give søster og far et indblik i, hvad vi bruger næsten alle vores ferier og hvorfor vi er så begejstrede for de norske fjelde - og det går lige ind! Sidste aften i hytten går snakken allerede om hvornår vi næste gang skal herop og om vi kan tilpasse det så også mor, tante, onkler mv. kan være med!!

Kajak på Mølleåen

2011-09-12T20:03:00.031+02:00

En lørdag i september blev kajakkerne spændt på taget og fragtet til Frederiksdal. Derfra roede far og jeg over Lyngby sø og ud gennem Mølleåen til Øresund. Det er en smuk tur igennem frodig natur og forbi gamle møller og historiske bygninger.

Mølleåen udspringer i Bastrup sø og er i alt 36 km lang. Undervejs fra Frederiksdal og ud til Øresund, er der overbæring ved otte gamle møller. Alle møller er oprindeligt blevet brugt til at male mel, men senere begyndte nogle at producere krudt, tekstiler, metalvarer og papir. I dag er det dog kun Strandmøllen som stadig producerer strøm til eget forbrug og den eneste, der stadig huser en erhvervsvirksomhed. De resterende bliver primært brugt til udstillinger, opbevaring eller værksteder.

Vi nåede dog Øresund hurtigere end forventet, så kajak-snuderne blev vendt nordpå og afhentning ved Strandmøllen blev annulleret. Planen var at ro helt til Espergærde!! Meeen da det begyndte at knibe med tiden og kræfterne i mine arme kaldte vi SOS til Lars, der også befandt sig på Øresund (i sin nye jagtbåd). Ham og Aslan kom os til undsætning ved Rungsted og derfra gik det sådan indtil Sletten (for vi måtte jo af princip lige ro det sidste stræk hjem):

Ha så endte jeg alligevel med at have Far på slæb på sådan en strabadserende tur ;)

Idyl i Skåne

2011-08-28T20:53:00.001+02:00

Efter successen med adventure race var søster klar på flere nye udfordringer - en ledig weekend og en brainstorm resulterede i at hende og jeg tog på cykeltur med telt til Kullen. Til at bære slæbet fandt vi en cykeltrailer på dba.dk - se bare vores fine karanvane:

Der skal dog siges, at vi ikke ofrede mange penge på traileren og det derfor endte med en kina-model. Den fungerede sådan set fint nok når først den var monteret, men det var ikke let, da målene på quick-låsen lige præcis ikke passede med en standard cykelaksel! Selv cykelhandleren blev sat på en prøve, men i gemmerne fandt han en passende aksel, som kunne monteres på min cykel.

Ak ja det viste sig blot at være starten på mange uheldigheder og modgang! Men som de positive personer vi er (det havde vi pudsigt nok netop proklameret til familien inden vi tog afsted), kunne vi heldigvis grine af, hvor absurd det hele blev. Bare for at nævne

søster prøver for første gang klik-pedaler og vælter efter 10 m lige foran færgeterminalen og spærrer for bilister, der nysgerrigt kigger til.
den gode vejrmelding holder bestemt ikke stik og i stedet for sol vågner vi kl 6.30 til voldsomt torden og regnvejr
da vi tror uvejret er drevet over og det klarer op begiver vi os ud på gåtur til Nimis, men netop da vi står dernede åbner himlen for sluserne igen og torden brager løs. Det var for glat og risikabelt at færdes der, så vi måtte vende om uden at have været rundt på kunstværket
vi havde vægtoptimeret og erstattet sko med klip-klappere, hvilket ikke er en success i regn og vi må derfor gå tilbage fra Nimis på bare fødder

da vi skal tanke drikkevand og have frokost går vi hen til den nærliggende lille gård-café, men den er lukket, selvom den i følge flere skilte skulle være åben
vi opgiver pga vejret at pakke ned og cykle videre og tilbringer i stedet to nætter samme sted, som er lige i udkanten af Kullen naturreservat. Selvfølgelig får vi besøg af en dame, der holder opsyn som kan fortælle at vi ikke må slå telt op der...heldigvis nøjes vi med skrækken, for hun forbarmer sig pga vejret og giver os lov til at blive natten over.

Heldigvis var der også lyspunkter:

ingen punkteringer
teltet holder 100% vandtæt
Rut på Skäret serverer en super æggekage
jeg nåede at få mavekrampe af at grine et utal af gange
vi havde en suveræn søster-hygge tur
vi gør det gerne igen!

WAT a Sisterhood

2011-08-24T21:16:00.000+02:00

Som søster selv beskriver det:

Ikke så ringe at bruge sin tirsdag aften på at padle på en luftmadras langs Islands Brygge, blive pisket af brændenælder og tornebuske på fælleden og på at krydse 3 stinkende vandløb og 2 søer. WAT a night, WAT a race - GO team WAT a Sisterhood! :)

Og det var virkelig en dejlig aften med søster! Iklædt ens tøj gav vi den gas (så meget som knæ og kondi tillod) til Skandia Cup på Amager. Vi afventer stadig resultater, men synes selv vi gjorde det ret godt og havde det i hvert fald sjovt.

Racet bestod af cykel-orientering inkl en post i toppen af Bella Sky hotellet, luftmadras-race og orienteringsløb. Der, hvor det blev rigtig adventure, var, at stort set alle postplaceringer krævede forcering af vand - illelugtende vandløb, mudderhuller, søer og sumpe! Jeps søster fik en rigtig introduktion til adventure race når det er bedst.

Der, hvor søster havde sin styrke, var ved luftmadras-race, hvor hun skød afsted med høj fast og modsat samtlige andre i feltet ikke bøvlede med syre i armene...ak ja til sidst måtte jeg endda hænge på slæb efter hende!! Igen et godt element i adventure race, nemlig at man hele tiden må hjælpe hinanden og udnytte hinandens styrker, så man som hold kommer fremad så hurtig som muligt!

Og det bedste - at jeg i dag, dagen derpå, har fået mail fra søster, der spørger til hvornår vi skal race igen :)

Vores billeder fra racet kan ses her

Inline træning

2011-08-22T20:43:00.000+02:00

Sidder i toget på vej hjem fra inline træning med VRK (Vesterbro Rulleskøjte Klub). Det er i gennem WATeam jeg har fået mulighed for at deltage i fire mandagstræninger og træningen foregår i Ørestad, så det var dejlig nemt for mig at komme til.

Det var teknik-aften og der blev primært trænet på banen - slalom, et-ben, grundstilling, mere slalom, rødspætter og så blev tingene kombineret til det, der skulle blive en færdig inline-speed-skate-stil...jeg mangler vist lidt endnu!! Jeg fik dog nye input til hvordan jeg skal gøre det bedre og ikke mindst ekstrem balle-træning! Tror der er garanti for spændstige baller indenfor denne sport.

De var meget imødekommende og en broget flok i forskellige niveauer, så man følte sig velkommen til trods for, at man var lidt usikker på benene. Eneste punkt hvor vi, Heidi og jeg, skilte os ud var - bremseklodserne! Det har rigtige speedskatere ikke ;)

Søster på dybt vand

2011-08-19T09:35:00.000+02:00

- og det bliver i bogstavligste forstand, når hun på tirsdag får sin debut med Adventure Race!!!! Første disciplin er nemlig luftmadras-race fra Islands Brygge.
Yup hun er tilmeldt til http://www.skandiasportcup.blogspot.com/ sammen med mig :) Det bliver så cool.

Jeg liker min søsters nye gå-på-mod!!

Optur

2011-08-16T22:57:00.000+02:00

Sådan ser humør-kurven ud når man døjer med en knæskade:

Op-ned-op-ned osv opture når behandlingen tyder på at have effekt og nedture når der er tilbageskridt.

I dag er humøret heldgivis højt!! Jeg har for første gang i over et år har haft en cykeltur, hvor jeg har kunne træde til i pedalerne uden store gener! Wow jeg var flyvende!!

Det ser ud til at operationen har skaffet mig af med det som rumsterede inde i knæet og genoptræningen går fremad på dette punkt. Knæet er dog stadig "sejt" og bliver trægt hvis ikke det holdes i gang - så der er træning vejen frem! Generne på ydersiden af knæet/låret bøvler jeg desværre stadig med. Så snart jeg forsøger at starte op på lidt løb eller cykling blusser det op. Nu håber jeg dog, koden er knækket, da der siden sidste behandling har været fremskridt - problemet er muligvis at finde i hoften. Det understøttes også ved, at jeg i dag havde effekt af at justere cykelsadlen op, så jeg fik anden vinkel og og dermed brugte hofte/ben lidt anderledes. Så endnu engang er jeg optimistisk og håber jeg snart kan få en rigtig løbetur!

Den hemmelige tur

2011-08-08T22:27:00.000+02:00

Jeg var i weekenden hjælper til Kulturhavn på Refshaleøen og en af de aktiviteter, der blev tilbudt var Den hemmelige tur.

Rå og faldefærdige store bygninger præger området

Turguiden var Annette Skov, der tog os med rundt på det spændende område Refshaleøen for "at lede efter det gamle liv og spor af det nye". Annette havde forinden var rundt og banke på dørene for at skaffe adgang til, at vi kunne besøge store bygninger og små finurlige lokaler, der gemmer sig rundt omkring. Undervejs fortalte hun om, hvordan skibsbyggeriet foregik tilbage da B&W husede derude, men også om hvad der sker på området i dag. Mange af bygningerne fungerer i dag som kreative værksteder, hvor der bliver lavet forskellig kunst og musik. Historierne blev inspirerende fortalt og suppleret med små indslag, som fx stimulerede smagssansen.

En hyggekrog med aftensol og udsigt over København

Turen var meget eftertragtet så mon ikke den kommer på programmet igen næste år. Jeg håber det, for det er en alletiders mulighed for at opleve dansk kultur og historie.

Vandretur i Jotunheimen (dag 6-13)

2011-07-22T11:27:00.000+02:00

Fortsættelse af beretning fra vores sommerferie i Jotunheimen

Dag 6

I dag gik vi en af de smukkeste og mest populære ruter i Norge - nemlig Besseggen. Flertallet tager den som en endagstur hvor de sejler ud til Memurubu og går tilbage op ad Besseggen. Da vi ikke skulle retur, gik vi i stedet ruten modsat, som er den vej hvor man har udsigten foran sig men også udfordringen i at skulle klatre nedad. Besseggen er nemlig en luftig bjergkam, hvor man har Gjendesøen langt nede på den ene side og Bessvatn på den anden.

Da vi nåede til selve kammen fik vi os dog en overraskelse da flere af de modgående var rædselsslagne på grund af højdeskræk!! Oh vi blev noget spændte på hvad vi skulle nedad - Lars inkl en ca. 25 kg tung rygsæk (han bar alt fællesgrej for at skåne mit knæ)!! Turen nedover gik nu fint og vi fik et par historier med derfra om mødet med de skrækslagne, der klamrede sig til klipperne eller var opløste af gråd!

Efter kammen var der dog langt til Memurubu....vi gik, gik og gik! Frem kom vi dog og vi valgte at slå lejr ved hytten da det var hvad der syntes mest overskuelige.

Dag 7

Morgenen startede med at vi satte pris på at være ved hytten - det blev både til et varmt bad og en kæmpe morgenbuffet. Så var depoterne igen fyldte og vi begav os afsted imod Bukkelægret. Da der igen var lavhængende skyer valgte vi at gå op gennem dalen frem til Bukkelægret, der er en meget stejl sti. Så stejl at der er opsat kæder at tage fat i.

I dag slap vi for de mange kilo da vi om morgenen sendte den store rygsæk fremad med den lille færge på Gjendesøen. Så da vi kom til Gjendbu stod rygsækken fint på kajen og ventede - i silende regnvejr! Endnu engang slog vi lejr ved en hytte for derved at kunne få rygsæk + diverse andre ting hængt op i tørrerummet.

Dag 8

Vejret i dag blev bare bedre og bedre og til frokost bragede solen i gennem! Pudsigt så hurtigt man glemmer de kedelige regnvejrtimer og bare drømmer sig væk i hvor fantastisk de Norske fjelde er. Turen gik til Norge mest benyttede selvbetjeningshytte Olavsbu.

Det er lidt pebret at betale 290 kr pr person (ikke DNT medlem) for en overnatning, men når man tænker på omkostninger til vedligeholdese og opførelse af hytterne virker prisen mere fair. Olavsbu er ved at blive udbygget og alle materialer bliver fløjet dertil med helikopter! Al proviant man kan købe i hytten skal også enten samme vej eller med snescooter om vinteren. DNT står for et stort antal hytter, så selvom Olavsbu er besøgt og derved giver stor indtjening skal også de mindre besøgte hytter vedligeholdes for pengene. Alt i alt i et rigtig fedt koncept. Selvom man er telter kan man have gavn af hytterne - enten når man som os bliver lidt mere magelige eller i nød hvis fjeldet viser sig fra sin barske side.

Vi havde en enkelt hytteovernatning på Hardangervidda for et par år siden og den åbnede vores øjne for det sociale aspekt der kommer oveni. Når man møder folk på disse kanter er det folk med samme glæde for fjeldet og man kommer hurtigt i snak og kan udveksle erfaringer og sjove historier. Lige noget for sådanne snaksaglige personer som os.

Sådan et ophold fik vi også på Olavsbu :)

Dag 9

I dag strålede solen fra morgen til aften og jubelglade trak vi i shorts og t-shirt. Vi havde en fantastisk dag med smukke udsigter og afslappende pauser i solen. Fremme ved hytten Leirvassbu blev det også til en kold øl i solen i selskab med folk der havde været på toptur i området.

Vi valgte at forkæle os selv med en 3-retters menu inkl vin. Udsigten var fin, men maden og betjeningen kun nogenlunde og vinen dårlig! Vi havde allerede en underlig fornemmelse da vi kom til hytten (privat ejet) da det så øde og forladt ud. Det ligner et sted hvor der tidligere har været en god charme, men i dag virkede det lidt skræmmende. Det manglede simpelthen noget af den gode kultur vi oplevede på alle andre hytter og kombineret med at priserne lige var skruet en anelse op - ja så er det ikke en hytte vi kan anbefale!

PS. en hel dag i solen uden solcreme det bidder...

Dag 10

Endnu en fin vandredag med godt vejr og flotte udsigter. Vi gik til Spiterstulen som en er familieejet hytte (i dag udbygget til adskillige hytter). Selvom stedet er stort og der er mange mennesker føler man sig varmt budt velkommen og får en personlig og god betjening.

Her serverer de også en 3-retter norsk husmandskost - men med mulighed for opfyldning! Tak skæbne det udnyttede Lars så meget at øjnene næsten trillede ud på de to vi delte bord med!!

Dag 11

Planen var en toptur på Gladhøpiggen, der er Norges højeste top, men da der var jubilæums-uge på Spiterstulen tilbød de spændende guidede ture og endda til den formidable pris på 200 kr!! Aldrig har jeg fået så meget værdi for 200 kr i Norge!! Vi var 4 deltagere på turen og 3 guider. Turen gik op til Store Memburutinden 2364 m inkl bræ-vandring over Djevelbreen.

Ingen af os havde før prøvet bræ-vandring så det var en stor oplevelse og vi fik både hoppet over store sprækker og en hul guiderne fandt under noget sne.

Da vi nærmede os toppen var det skyet og lidt småregn men netop som vi nåede derop begyndte det at klare op! Fantastisk at sidde der og se hvordan det hele åbner op og man kan se bjerge længere og længere væk. Wow!

Turen ned gik selvfølgelig hurtigere end op, men det var nu bestemt ikke let at gå i alle de sten. Et par enkelte små snestykker gjorde turen lidt sjovere når man tog en rutsjetur!

Dag 12
Igen i dag var der en spændende guided tur, men ak benene meldte pas! Vi var begge rigtig godt møre af efter mange dages vandring toppet med gårdsdagens udfordring. Vi besluttede derfor at tage en afslapningsdag, hvor vi kunne hente bilen for så at håbe på at restituere til at kunne klare en toptur dagen efter.

Der er busforbindelse i mellem Spiterstulen og Gjendesheim, hvor bilen stod. Vi fandt dog en venlig norsk dame på parkeringspladsen der kunne give os et lift hele turen inkl stop i Lom så vi kunne smovse på norges mest populære bageri. Mere perfekt kunne det ikke blive!

Da vi kom tilbage måtte vi dog sande at benene var for trætte så det ikke skulle blive til endnu en toptur dagen efter. I stedet pakkede vi tingene og kørte fra fjeldet mætte af gode oplevelser, flotte udsigter og mødet med mange andre spændende fjeldvandrere.

Vi valgte at køre den lange vej rundt om Jotunheimen for at opleve Sognefjellvegen, som byder på udsigter ind til toppe og bræer. Vi fortsatte videre ned imod Fagernes, hvor vi overnattede...i bilen! Vejret må have holdt sig i alle de dage, vi havde godt vejr, for nu at frigive alt det opsparede regn. For det stod ned i stænger og selvom vi fandt et stykke græs til teltet var det en stor sump. Så vupti blev dytten modificeret til en lille dobbeltseng :)

Dag 13

Denne dag gik med resten af hjemturen i gennem det smukke Norge og mod mere og mere fladt land og støre og større afstand op til skyerne! Vemodighed over ferien er slut, men også med gode oplevelser, spændstige muskler og idéer til kommende ture :)

Flere billeder fra ferien kan ses i mit picasa-album

Vandretur i Jotunheimen (dag 1-5)

2011-07-22T09:25:00.000+02:00

Så er dette års sommerferie allerede minder. Knap to uger med vandring i det fantastiske fjeldområde Jotunheimen i Norge. Der hvor det siges, at Jætterne boede, hvor Norges højeste tinder er, hvor der er gletchere og sne om sommeren og hvor nogle af Norge største naturperler befinder sig.

Dag 1

Vi daffede afsted mandag morgen i bilen og ankom ca 11 timer senere i Bessheim. Planen var egentlig parkering i Gjendesheim - men med en parkeringsafgit på 70 kr pr dag valgte vi at køre 3 km mere og så var parkeringen gratis!

Dag 2

I Bessheim overnattede vi på campingpladsen inden vi næste morgen begav os op og ind på fjeldet. Selvom det var i regn og tåge var humøret højt på grund af glæden over at være på tur igen. Første dag tog vi det roligt og slog allerede lejr ved Russvatn. Lars fandt fiskestangen frem og fangede to lækre fejldørreder, der blev stegt på trangia'en.

Dag 3

Næste dag gik turen til Glitterheim. Der var to ruter at vælge i mellem og vores blev den "interessante" med mange stejle højdemetre - og jo tak det blev det! Først nogle timer i gennem "ur" = sten!! Uff det var hårdt specielt da det begyndte at småregne og stenene blev glatte. Herefter nåede vi til højdemeterne - en stejl passage op ad sten til et pas hvorefter det gik ned igen dog knap så stejlt. Turen op ad krævede at vi var nede og støtte med hænderne men heldigvis havde vi vinden i ryggen til at hjælpe os op ad. På toppen resulterede det dog i at man knapt kunne holde balancen og blev blæst afsted henover passet. Godt møre nåede vi frem, fandt en teltplads ved en lille sø, mæskede os i mad og gik omkuld.

Dag 4

Dagen efter stod den op toptur til Glittertind - Norge's næsthøjeste bjerg. Vi vidste vi skulle tidligt afsted for, at der var chance for nogenlunde vejr og vi startede da også ud i delvis sol, men allerede kort tid efter begyndte lave skyer at trække ind over. Det resulterede i at vi lidt højere oppe gik ind i skyerne og derefter havde mindre og mindre sigt. Vi havde endda problemer med at finde den markerede rute fordi vi til sidst kun kunne se ca 20 m frem! Toppen er en gletcher så på det sidste stykke var det hele blot hvidt og vi vidste kun, at vi var nået toppen fordi det begyndte at gå nedad igen!!

På vej mod toppen af Glittertind

Dag 5

Denne dag er en dag jeg gerne ville rive ud af historien. Selvom der er luft og masser af plads på fjeldet måtte vi desværre sande at man kommer hinanden meget nær når man er sammen 24/7 og irritationer hurtigt kan vokse sig store. Der opstod gnidninger i vores lille gruppe som resulterede i at 3. manden drog hjem. Vi fik et par lift og kom retur til bilen så vi kunne sætte ham af ved Fagernes lufthavn.

Herefter kørte Lars og jeg til Gjendesheim, hvor den flinke cafeteria-dame gav os en god pris på parkeringen så vi valgte at parkere her den resterende tid. Vi slog teltet op i vandkanten og gik omkuld efter en noget tummult dag.

Ny feriebolig

2011-06-21T09:56:00.000+02:00

Så er tiden kommet hvor vi har investere i et nyt telt! Vores trofaste Jack Wolfskin 3-personer tunneltelt har givet os mange gode oplevelser gennem de sidste 10-12 år. Nu har det dog mistet noget af vandtætheden - specielt i bunden - og så er det altså ikke lige sagen at have med på tur til Norge, hvor der næsten er garanti for regn.

Det store spørgsmål var selvfølgelig: Hvilket telt??

Vi undersøgte markedet som en kombination af googlen og besøg i grejbutikker - i København har både Spejdersport og Friluftsland (i Fields) nemlig teltudstillinger og det er klart at foretrække at se og mærke teltene. Vi udnyttede teltudstillingerne til at kravle ind og ligge i teltene, mærke på materialer og sågar også afprøve hvor let/svært et telt var at slå op!

Efterhånden som vi fik mere viden steg kravene til kvalitet, funktionalitet, størrelse/vægt forhold og heraf også prisen! Men når man i stedet sparer dyre hotelovernatninger, så kan man vel tillade sig det! Så selvom vi i starten mente at Hilleberg var udenfor rækkevidde - ja så endte det med et sådan! Et Hilleberg Kaitum 3GT, der er et meget rummeligt 3-personers tunneltelt med to apsis og stadig en fornuftig vægt ( ca 3,5 kg). Det virkelig lækker kvalitet og mange fede gennemtænkte detaljer fx. kan hele "fronten" foldes væk så man har udsigt fra sovekabinen. Af andre +'er kan nævnes at teltet er hele 185cm bredt hvilket er 25 cm mere end de fleste andre 3-personers tunneltelt, der er siddehøjde i hele sovekabinen, store udluftningshuller og god plads til bagage, støvler og madlavning i de to store apsis.

Selvfølgelig ville vi ikke give fuld pris og tilbudsjagten blev sat ind - visa-kortet endte med at blive kørt igennem ved en østrigsk webbutik, Fliegfix, der havde en markant bedre pris end alle andre. De var ikke så garvede i nethandel men suppleret med en telefonopringning var der styr på ordren og få dage senere ankom boligen!

I weekenden blev teltet testet på en vandretur Esrum sø rundt og vejret sørgede så sandelig for at vandtætheden blev testet!!

WATeam go-high

2011-06-13T13:02:00.006+02:00

I pinsen var vi på eventyr i trækronerne med WATeam. Mødestedet var Kragerup Go-high og udfordringen bestod i diverse rebbaner og forhindringer oppe mellem de høje træer.

Der blev varmet op på den lave bane men så steg sværhedsgraden ellers på de efterfølgende baner. Det krævede koncentration og fokus at holde højdeskrækken i skak! Selvom arme, ben og resten af kroppen blev brugt var det nu hovedet, der til sidst var mest træt. Det var overraskende meget energi der gik til hele tiden at forholde sig til højden og tage sig mod til at kaste over den næste forhindring.

I starten krævede det lidt overtalelse at slippe fodfæstet til svævebanerne (op til 300 m lange) men til sidst var de det mest afslappende! Der var bl.a. forskellige linier, reb og træstammer der skulle balanceres på, net der skulle klatres i og gynger i mellem platformene.

Er man til adrenalin og udfordringer i højden kan go-high varmt anbefales!

Genoptræning - uge 3 og 4

2011-06-12T22:43:00.000+02:00

Disse uger skete der store fremskridt! Jeg begyndte på arbejde igen dog de første dage med benet opad og tidligt hjem for at slappe af og få is på. Men jeg begyndte at bruge knæbind når knæet skulle belastes og der blev muligt at gå lidt længere, op til et par kilometer, og at sidde med benet nedad i længere i tid.

Hurtigt herefter kunne jeg igen have en normalt hverdag. Det var fantastisk ikke længere at være så begrænset i mine daglige gøremål!
Uge 3 sluttede af med første besøg ved fysioterapoeut ved Sundhedscenteret i Fredensborg og herefter har jeg været der 2-3 gange om ugen! Den ene gang er en times knæ-holdtræning og de to andre er knæ-behandling for at at øge bevægeligheden og styrken. Jeg producerer desværre en del arvæv som gør ondt og giver et sejt/stift knæ. Heldigvis er der effekt efter hver behandling og jeg kan hele tiden se lidt fremgang - selvom det indimellem føles til at gå langsomt. Jeg er stadig optimist omkring at knæet bliver klar til sommerferien, der står på vandretur i Jotunheimen! Indtil da klør jeg på med knæøvelser og gå-ture.

Genoptræning - uge 2

2011-05-18T20:54:00.003+02:00

Ugen startede ud med små forbedringer på cyklen så jeg kom op på at cykle i 5 min med kadance 30 - stadig uden belastning. Jeg var begejstret over den lille fremgang der var dag for dag. Dog var jeg også meget overrasket over, hvor langsomt det gik.

Jeg havde fået indtryk af, at man efter en uge ville være fint gående. Nu begyndte det dog at gå op for mig hvorfor fysioterapeuten på hospitalet foreslog, at jeg var sygemeldt fra arbejde i to uger. Jeg følte adskillige ligheder til en dame på 90 - alting tog lang tid og bare det at gå 500 m til Brugsen var et dagsprojekt og yderligere kunne jeg kun købe få ting for at det ikke blev for tungt at slæbe hjem!

Heldigvis kan meget af mit arbejde klares hjemmefra så hjernecellerne kunne holdes ved lige modsat mine lårmuskler, som dag for dag svandt ind. En skræmmende process, hvor musklerne gjorde ondt og ligeså ondt gjorde synet og tankerne om hvor langt genoptræningsforløbet ville blive.
Hver dag udfordrede jeg ved at lave lidt flere øvelser og selvom jeg holdte igen skete det alligevel at knæet hævede op og blev brændende varmt torsdag aften. ØV...den hårde straf kom dagen derpå hvor jeg var helt flad og sat flere dage tilbage. Det betød, at jeg igen mest var at finde i sengen og krykkerne blev taget i brug igen. En hård uge at komme i gennem og min tålmodighed er blevet sat på en prøve.

Genoptræning - uge 1

2011-05-14T20:52:00.001+02:00

De første tre dage opholdt jeg mig mest i sengen med benene op og ispose på flere gange i løbet af dagen. Knæet var hævet og pakket ind i både plaster og forbinding så bevægeligheden var meget begrænset.

Fra hospitalet havde jeg fået tre øvelser, der skulle træne knæet i at blive strakt helt ud og bukket. Jeg kunne huske at Bjarke havde skrevet om sit forløb efter en meniskoperation og på hans blog fandt jeg både mine øvelser samt et par ekstra jeg kunne supplere med.

Efter tre døgn skulle jeg fjerne forbindingen, der havde siddet på for at minimere hævelsen efter operationen. Kompressionseffekten fremgik tydeligt da låret bulede klart mere ud ovenfor der, hvor forbindingen stoppede. Der var dog også bonus ved at få den af for hen over natten forsvandt en hel del hævelse.

Ugens sluttede af med at jeg lånte en hometrainer til min cross cykel. Det lykkedes mig at tage 20-30 omdrejninger uden belastning og i meget langsomt tempo. Det store problem var at få benet bukket nok men tricket var at have hælen på pedalen. God afslutning på en uge med stille og rolig fremgang.

Nordkyststien del 2

2011-05-10T23:04:00.000+02:00

For et par uger siden var der vandringsdag igen. Denne gang strækningen fra Gilleleje Havn til Tisvildeleje - en tur på 20 km.

Vi valgte ikke at følge den markerede rute hele tiden da vi så vidt muligt ville gå helt ude ved vandet. Det betød en del kilometer i sand og sten og ankler og ben der var godt møre allerede ved frokosten i Rågeleje!

Da vi efter en lækker pizza gik videre ud på anden halvdel måtte vi desværre ind og gå i et sommerhuskvarter. Oprindeligt lå Vincentstien på toppen af de stejle skrænter med udsigt over vandet men pga store jordskred var hele stien forsvundet sammen med dele af sommerhusejernes haver!

Det var nu også hyggeligt at se på de mange forskellige sommerhuse - men første halvdel af turen vinder på grund af natur og udsigt. Det var solskin og helt klart vejr så vi havde fatastisk udsigt til Kullen, Sjællands Odde og på de højeste punkter også til Hesselø (en ø ca 25 km nord for Sjælland). Det var en pudsig oplevelse, at vi ikke kunne se øen nede fra stranden men når vi gik op på skrænterne dukkede øen op i horisonten! Jamen så er jorden nok rund!

Operationsdagen

2011-05-06T23:29:00.002+02:00

I tirsdags kom så dagen, hvor jeg fik foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i knæet. Jeg var nr. 2 på dagens liste men skulle alligevel møde 7.30 i tilfælde af at nr. 1 udeblev. Det gjorde hun ikke og jeg måtte derfor vente til klokken blev 11 før end det var min tur.

I mellemtiden fik jeg dog prøvet en sjældenhed - at fylde en indkøbskurv med nyt tøj helt gratis! Fine grønne sutsko og matchende to-delt sæt tøj samt et par trusser i en størrelse, hvor selv sloggi ikke kan følge med.

Derefter tre timer i en kølig ventesal og med en næsten tom mave - eneste indhold var sommerfugle! Så selvom jeg har blodårer, der kan gøre enhver junkie misundelig, var de pga kulde og nervøsitet pist borte da sygeplejersken skulle bruge en. Tre stik måtte der til før end der var lagt drop ind. Derefter var det tid til en times middagslur :) Jeg havde frygtet at have kvalme efter narkosen men jeg vågnede op og havde det helt fint! Det første jeg gjorde var selvfølgelig at snakke - og jeg kunne fortælle sygeplejersken at jeg havde drømt jeg var ude at cykle!! :) Da hun kvitterede med at forklare at de havde fjernet slimhindefolder kneb jeg vist en lille glædeståre! Det var en stor letteste at de fandt noget inde i knæet som formodentlig var årsagen til generne.

Jeg ved ikke om det var glæden eller min enorme sult efter 12 timers faste, men i hvert fald havde jeg gevaldig travlt med at komme ud af sengen på opvågningsstuen. Men ak det eneste de bød på var tørre rugbrødsboller med smørreost! Der smuttede dog alligevel et par stykker ned for at tage den værste sult - det skulle vise sig at det tog et par dage at få indhentet det efterslæb 12 timers faste havde betydet!!

Resten af eftermiddagen tilbragte jeg i en behagelig lænestol mens jeg ventede på at snakke med både læge og fysioterapeut. Først derefter gik turen hjem - lige midt i myldretiden! Og der er vel ikke noget mere effektivt til at fremkalde køresyge hvis man samtidig er godt sulten. Typisk at jeg skulle blive skidt når nu jeg var så opmuntret over ikke at have kvalme af narkosen!

Hjemme i sengen satte jeg stor pris på elevationen og at Lars var en god sygehjælper. :)

Mon der er noget i kikkerten?

2011-04-28T22:27:00.000+02:00

Det er med en blanding af spændingog nervøsitet at jeg ser frem til på tirsdag, hvor jeg skal i gennem en kikkertoperation med knæet. Jeg er nervøs for selve operationen og hvor slemt det er efterfølgendeat komme ovenpå igen, men allermest er jeg spændt på om de finder årsagen til smerterne og om de kan reparere det!
Til forundersøgelsen blev nævnt at det muligvis kan være en plica (slimhindefold) og at en sådan nemt kan fjernes. Jeg krydser fingre for det.

Tidligere meldinger har været, at en kikkertoperation blev frarådet da det formodentlig ikke ville kunne hjælpe. Efter mange forgæves forsøg med forskellige behandlingstyper, ser jeg dog ingen anden udvej og min egen læge bakkede op. Hun gav mig derfor en henvistning til Gentofte sygehus for at få en second-opinion. De har godt nok ikke nogen speciel idrætsklinik og det er heller ikke noget flot smart sygehus, men personalet er flinke og havde forståelse for mit problem, så jeg forventer at være i gode hænder.

O-gang i Sperrestrup skov

2011-04-19T22:33:00.001+02:00

Jeg trængte til frisk luft så jeg tjekkede WATeam kalenderen. Perfekt - der var o-karussel-løb og der ville være selskab af både Margit og Alice. Så mig frem med kompasset og afsted.

Som titlen afslører var der dog ikke tale om o-løb men o-gang for mit vedkommende. Alligevel fik jeg sved på panden og rigtig god orienteringstræning ved at jeg valgte en tilpas svær rute og gik lige på posterne.

Sikke en fantastisk måde at nyde det skønne forårsvejr! Og lige en påmindelse til mig om hvor sjovt jeg synes det er at orientere. Der er i denne måned fokus på orientering i WATeam så måske jeg skal have et par træninger mere ind i kalenderen.

33 km whisky

2011-04-03T20:59:00.000+02:00

Bjarke og jeg har igen været ude at gå langt. Denne gang fulgte vi kysten fra Helsingør til Klampenborg - op langs det der også kaldes whiskybæltet. En tur der er på hele 33 km og som resulterer i ømme fødder og trætte ben.

Der er ikke tale om en naturskøn rute, men i stedet kan de mange forskellige boligkvaterer langs Strandvejen studeres. Der er alt fra små rækkehuse, som dog stadig er langt udenfor vores budget, til enorme villaer.

Der er undervejs flere muligheder for spisepause for på de fleste havne er der restaurant. Vores blev på stamstedet på Rungsted havn, hvor Lars, der pga sygdom ikke kunne vandre med, hyggede med os over frokosten.

Rul, rul...

2011-03-24T18:43:00.000+01:00

Muligvis der de første meter var en vis sammenligning til rullemarie, men derefter gik det forbløffende godt da jeg forleden fik forårskuller og iførte mig rulleskøjterne.

Turen gik ad Strandvejen fra Nivå til Rungsted Havn og retur. Knap 15 km med fin lige cykelsti hele vejen. På havnen var alt stille og ishuset var endnu ikke åbnet for sæsonen - men på cykelstien var der nu en vældig aktivitet for jeg var ikke ene om at ville ud og nyde, at temperaturen var sneget sig op ad og solen var fremme.

Jeg kan desværre ikke prale af, at det var rå muskelstyrke, der skaffede mig fremdriften - for det står efterhånden skidt til på det punkt. Næ jeg blev pacet frem af indebrændthed og frustration over knæet, men efterhånden som det fik afløb, tog fantasien over og dejlige positive minder og skøre idéer fyldte i stedet hovedet. Se det er derfor jeg bare elsker at komme ud i det fri og dyrke sport!

Endnu et kapitel i knæfølgetonen

2011-03-17T22:24:00.000+01:00

Min erfaring indenfor behandling af knæskade vokser støt. Siden sidst har mit knæ og jeg været i gennem endnu lidt forskelligt, men desværre uden at løsningen endnu er fundet...

En positiv erfaring er, at mine Supersoles aflaster det irriterede område på ydersiden af knæet. Jeg mærkede det tydeligt på pilgrimsturen, hvor jeg ingen gener havde så længe jeg gik med sålerne. Jeg har derfor været forbi Biomekanikeren for at få lavet endnu et par såler så jeg ikke skal skifte dem lige så meget rundt mellem diverse sko og støvler.

Men sålerne kan desværre ikke få skaden væk. Næste step har været at afprøve akupunktur, der skulle aktivere kroppens helingsprocess af knæet. Jeg har hørt positivt om Acunova (Boel akupuntur2000) gennem andre adventure racere, så derfor faldt valget herpå. Det er ikke traditionel akupunktur, idet der i stedet stikkes i ledene. Jeg fik nåle i knæ, ankler, fødder og lænd. For at få effekt skal der intensiv behandling til 5 dage i træk og hvis det virker, skal der mærkes effekt herefter. Jeg mærkede tydeligt, at det satte gang i hele kroppen og det specielt arbejdede i knæ og lænd i perioden. Jeg tolkede det som positive tegn og håbede det medførte fremgang i knæet. Et par dage efter sidste behandlingen kom så nedturen da jeg trillede 20 min på en motionscykel i lavt gear og tempo. Det resulterede nemlig i gener i knæet. Øv! Alle drømme om at cykle foråret i møde var igen urealistiske og frustrationen var stor. Det var nogle rigtig triste dage indtil jeg kom ovenpå igen. For endnu engang kom troen på at der findes en løsning.

Nålene sidder i 10-15 min og jeg holder varmen under en infrarød lampe
(der skal ikke drages paralleller til en stukken gris ;o)

Glucosamin skulle have effekt på brusk og jeg har derfor bestilt prøvepakker på nettet og indtager et par piller om dagen forat se om det har effekt. Det er endnu for kort tid til at sige om det virker - men muligvis jeg mærker lidt mindre murren inde i knæet? Eller er det bare ønsketænkning?!

Næste forsøg er chokbølge behandling. Jeg har været afsted til først behandling og kan derfor heller ikke udtale mig om effekten endnu. Men specielt det er det! Nogle minutter med intens smerte lige der i knæet hvor det er allerværst! Men man kommer nu nemt igennem ved tanken om at det kan hjælpe. Kort fortalt går konceptet ud på, at chokbølgerne sendes ind på det skadede område, og hvis skaden skyldes at kroppen er helet forkert fx dannet arvæv kan dette nedbrydes og kroppen kan hele påny. Jeg krydser igen mine fingre og håber det hjælper ellers så står den på endnu en tur forbi et hospital med henblik på en kikkertoperation.

Nordkyststien del 1

2011-03-15T22:46:00.000+01:00

Endnu 25 km tilbagelagt til fods og så endda i det skønneste solskinsvejr! Denne gang kastede Bjarke, Lars og jeg og over turen fra Helsingør til Gilleleje.

Ruten, som vi grove træk fulgte, er markeret som Nordkyststien

Efterhånden som man bevæger sig afsted bliver ruten smukkere og smukkere. Ruten starter i byen, bevæger sig gennem lidt skov, langs Strandvejen, på sti langs vandet og til sidst ad stranden. Meget passende ligger Hornbæk ca halvvejs og her kan man bl.a. få smørrebrød og snaps på den lokale café. Derefter er der god energi i benene til den sidste halvdel og skal der efterfølgende tankes op er der et væld af spisesteder på Gilleleje havn. Vi valgte kaffe og kage på kroen :)

Kaffepause på stranden

WATeam læringsadventurerace

2011-03-06T22:47:00.001+01:00

Post i sigte...

af med skoene..

og ud i smeltevandet...

En af posterne ved WATeams læringsadventurerace. Et mini race på knap 5 timer hvor fokus var på at blive en bedre adventure racer. Racet var opdelt i forskellige modes; læringsmode, racemode og reflektionsmode. Under læringsmode blev aktiviteten indlært og øvet, i racemode var tempoet højt så aktiviteten blev udført under stress og i reflektionsmode var tempoet lavt så holdet kunne evaluere gennemførslen af aktiviteten. Specielt sidstnævnte gav ny viden om hvordan udførslen kunne forbedres og samarbejdet udnyttes endnu bedre.

Racet bestod af en fin blanding af adventure race discipliner: MTB-O, MTB med rulleskift, teknisk MTB, orientering til fods, hjernevridere, samarbejdsøvelser, bike-n-run og ikke mindst skiftezoner. Under orienteringen til fods skulle holdet "go-hard" dvs. gå i direkte linie til posterne. Det bød på ture i gennem tæt krat, granskov og hen over frosne moseområder samt god træning af kompaskurser.

Samlet set en rigtig god lørdag og opstart på en ny sæson.

Furesø rundt vol. II

2011-02-27T13:07:00.001+01:00

Så foreslog Bjarke, at vi igen skulle en tur rundt om Furesø - men denne gang til fods! Det var Lars og jeg straks klar på dog havde Lars indvendinger imod at sidde i en kold skov og spise kedelig madpakke. Med dette udgangspunkt tog jeg mig af de få praktiske planlægningsmomenter (så kender vi rollefordelingen igen).

Vi mødtes søndag kl 10 ved Holte station og begyndte turen med Bjarke som vejviser. Ca 22 km er der rundt og meget passende ligger Furesø Marina halvvejs. Her indtog vi en dejlig buffet, men selv på en grå og kold søndag i februar er der fuldt hus - så jeg kunne kun bestille plads i lænestolene. Men det generede nu ikke de gæve vandrere der blot nød at sidde blødt og med benene diskret slænget op.

Det er en flot tur med udsigt over søen, der denne dag var frossen på overfladen. Man kunne dog ønske sig, at ruten var markeret op de steder hvor man pga private huse ikke kan gå helt nede langs søbreden. Men vi lærer det jo nok - for det er sikkert ikke sidste gang vi er søen rundt.

Årets kolde gys

2011-02-20T12:42:00.000+01:00

Igen i år lykkedes det mig at lokke nogle med til vinterbadning og således blev en ny WATeam vinteraktivitet indført da Mette, Karen og jeg drog til Ribersborg kallbadshus i Malmø. Stedet har masser af charme, saunaer med udsigt over Øresund og en velbesøgt café. Der hyggesnakkes i saunaen og hvis solen skinner holder de hårdhudede også til på bænken udenfor!
Konceptet er simpelt: 5 * (varm sauna + kold dukkert i Øresund) + brunch = extrem velvære i kroppen.

Spændende om det bliver en disciplin til Kong Vinter næste år - ideen er hermed givet videre og vi er i hvert fald klar!

Skøjteprinsesse for en dag

2011-01-16T23:50:00.002+01:00

WATeam fællestræning byder altid på nye sjove udfordringer og i dag var det skøjteløb på Arresø.

Aftenen forinden modtog jeg en mail hvori der stod at "isen er spændende" og "medbring en rygsæk med ekstra tøj. Rygsækken fungerer som redningsvest og det ekstra tøj er til når nogen falder i". Jo tak jeg havde mine overvejelser om det nu var helt forsvarlig aktivitet og om hvor actionpræget en dag det ville blive!

Afsted tog jeg, for jeg har længe gerne ville med på en af Runes langskøjteture og selvfølgelig var der ikke ingen grund til bekymring. Rune havde med sine ca. 30 års erfaring i skøjteture på Arresø, daglige observationer af isen (der er smuk udsigt fra stuen over søen!) og alt i sikkerhedsudstyr helt styr på det. Desværre kunne han ikke kontrollere isens tilstand og vi måtte flere steder tage til takke med et lag sluch-ice ovenpå isen. Isen var rigelig tyk til at kunne bære men slushen umliggjorde nogle steder at skøjte og det blev til en underlig gangart der gav krampende fødder! Heldigvis blev det bedre da vi kom et stykke ud på søen og vi kunne få fornemmelsen af et flow. Turen gik ca 4km på tværs af søen og retur med frokostpause halvvejs på den modsatte bred.

Det var spændende at se de mange forskellige farver og strukturer der var i isen og høre Rune forklare hvordan isen kan ændre sig. Naturen er nu imponerende!

Hvis vejrmeldingen holder spår Rune at der næste weekend vil være rigtig god glat is! Så hvis invitationen er der, svinger jeg gerne forbi Christa og Runes hyggelige landsted igen for at opleve endnu mere flow i skøjterne!

Jul med ski på

2011-01-16T16:29:00.000+01:00

Da Lars havde arbejde i julen og der ikke var optakt til en stor svigerfamilie-juleaften valgte jeg i stedet at tage med min egen familie på juleferie i Østrig. En tradition der i år havde 10-års jubilæum (de senere år har jeg dog ikke været fast deltager)!

Turen går altid til området omkring Schladmingen, hvor vi bor på samme hyggelige pensionat "Oberhorner". Stedet er et lille familiedrevet landsted med egen stald. I gennem årene er det blevet udbygget og moderniseret meget og senest er det kommet welness med bl.a. sauna og dampbad. Fra pensionatet er der 10-30 min kørsel til flere forskellige bjerge som alle er dækket af liftkortet. Næsten hver dag kører vi derfor til et nyt sted for variationens skyld. Min favorit er Planai, da det er stort sted med mange forskellige pister og mulighed for lange nedfarter.

Der var som sædvanlig fin sne så alle lifte og pister var åbne. Dog var der flere dage rigtig koldt men så var der undskyldning for en ekstra kop varm kakao eller glühwein i hytterne. Pga knæet var det ikke et helt tosset valg og det blev da også til mest ski de dage hvor var pisterne var gode og det kunne foregå i afslappet stil.

Et forsinket glædelig jul til alle!

Det dårlige knæ

2011-01-15T23:14:00.000+01:00

Min lyst til at skrive indlæg hænger tilsyneladende sammen med humøret og træningsmængden. Når der ikke har været indlæg længe skyldes det desværre manglen på træning. Ikke bare pga dovenskab men primært på grund af knæet. Status er at knæet føles helt ligesom for et år siden muligvis endda værre!

Jeg gik i oktober 700 km uden nogen smerter eller gener og jeg så det som fremskidt og god genoptræning! Men ak i samme uge som jeg kom hjem begyndte det at værke igen. Jeg forsøgte forsigtigt med 1 km løb og lidt spinning, men det gjorde det straks værre. Jeg har grublet meget over hvad jeg gør der kan provokere det. Trapperne i opgangen? Fodtøjet? Jeg ved det ikke...

Jeg har været en tur forbi Bispebjerg hospital igen for at besøge en kirug og en fysioterapuet. Jeg fik rigtig god behandling og begge tog sig god tid til at forklare, lytte og svare på spørgsmål. Dommen derfra er at noget brusk under knæskallen er blevet generet/overbelastet. De mener ikke, at det er noget der kan fikses ved en operation. Det samme gælder på ydersiden knæet, hvor et ledbånd er skadet. Rådet er at gå med mine indlægssåler, lave knæøvelser og kun træne så længe det ikke generer knæet. Det sidste betyder at jeg har fravalgt alt cykling for en periode og fortrænger min lyst til en løbetur (det har man nemlig når man ikke må!).

Jeg forsøger i stedet at få lidt sved på panden gennem motionsboksning - omdet er lidt ensformigt i længden. Desuden inkluderer det hop og løb som også kan provokere knæet en anelse!

Det er demotiverende og trist ikke at kunne lave det jeg gerne vil - men værst er ikke at vide hvornår det vender og går den rette vej igen. Der er i følge læge og sygehus ikke noget de kan gøre, så næste step bliver nok at prøve at hjælpe på vej med alternative muligheder som fx. akupunktur.

Motionsboksning

2010-12-07T22:26:00.000+01:00

Musen har flere gange i dagens løb været tæt på afmeldt knappen til aftenens motionsboksningslektion – men noget i mig strittede imod og fortalte, at de lille lag af vinterpolstring, jeg er ved at opbygge, ville have godt af lidt tæsk. Og det skal jeg love for at det fik!! En time hvor pulsen blev jagtet helt op til max og ned igen mange gange – der var tale om heftig interval træning kombineret med styrketræning over syregrænsen! Ahhh jeg havde glemt hvor fantastisk effektiv træning motionsboksning er. Alt bliver kombineret; kondition og styrke for hele kroppen i ét! Samtidig har man en træner, der muligvis lyder lidt tosset når han konstant råber af os - men det virker. Jeg giver mig max og får som belønning et rush af endorfin-kicket.
Det er ikke sidste gang jeg deltager – og så skal det tilføjes at det foregår i det nye fitness område på arbejdet, så en ekstra bonus er, at jeg også lære nye kolleger at kende.

PS. Dagens knock-out var at vente 25 min fordi kystbanen var forsinket! Så byg dog det system til at kunne håndtere lidt sne.

Det er fodkoldt

2010-12-02T13:59:00.000+01:00

Nu jeg er omkring fødderne og kulden raser udenfor kommer jeg til at tænke over alle mine problemer med at holde varmen om fødderne. Det er nemlig et evigt problem for mig når temperaturen er under 10 grader og jeg er udendørs!

Suk, jeg leder stadig efter de ideelle løsninger til når jeg fx. cykler, står på ski eller aftenhygger om bålet. Jeg har forsøgt med mig med fryseposer, den tykkeste model af skoovertræk, diverse uldsokker, faconsyede sokker, vand- og vindtætte sokker, cayennepeber, inder- og ydersokker og hjemmesyede dunsokker.

Cayennepeber skulle hjælpe med at holde blodcirkulationen i gang - effekten var mere at mine tæer lignede cocktailpølser med duft af gryderet!

Forleden læste jeg dette indlæg, og lige præcis denne kombi af både skoovertræk og de vand- og vindtætte sokker må afprøves næste gang for at se om det har bedre virkning.
Nogle andre gode forslag jeg skal afprøve for at sikre mig lune tæer?? Skiferien nærmer sig og mine tæer blegner allerede ved tanken om kulden!

Camino fødder

2010-12-01T20:25:00.000+01:00

Av av man får set lidt af hvert når pilgrimmene lufter fødder!

Fødderne er selvsagt noget af det der bliver hårdest ramt når man pludselig traver så mange kilometer dag efter dag. Hver dag var der folk, som havde gang i nåle, rensevæske, compeed og sportstape!

For nogle er forklaringerne åbenlyse, men der var overraskende mange der ikke havde gjort store overvejelser i forhold til at passe på fødderne. Jeg undres stadig over nogles valg af fodtøj! Se bare her - da der ikke var plads til tæerne blev der klippet huller:

Af de eksempler jeg så var årsagerne til skaderne:

Fodtøj der var for småt. Fødderne hæver lidt når de bliver varme og er der ikke noget plads giver det vabler.
Storetåneglen var ikke blevet klippet. Avs en øm storetå det giver!
Fodtøj der svuppede i hælen. Så skal der ikke mange kilometer til før end det gnaver.
Fodtøj med for lidt stødabsorbering i forfoden fx løbesko. Det er hårdt for trædepuderne og sten kan gnave op i foden gennem den tynde sål. Her mødte vi en hvr hele forfoden var flækket nedenunder. Respekt for at han fortsatte med at gå!
Fødderne var for fugtige. Tippet her at lufte fødderne så ofte som muligt og evt skifte sokker løbende. Dette kostede mig et par enkelte små vabler da jeg i dovenskab ikke gad tage støvlerne af på næstsidste dag!

Nu vil jeg glæde mig til at følge DR2's "julekalender" om Caminoen og se hvorledes Bertelsen får fremstillet turen. Og måske nyde et fodbad imens! Fødderne trænger stadig til lidt pleje for den hårde hud vil af, nu hvor der ikke er brug for den i kontor-dagligdagen.

Camino de Santiago

2010-11-22T13:56:00.000+01:00

Fire ugers ferie med stikket til dagligdagen trukket - det var hvad vores oktober måned blev brugt på, da vi gik pilgrimstur i Spanien. En rigtig skøn og afstressende ferie!

Vores rejse startede i Pamplona, hvorfra der ventede ca. 710 km vandring til målet Santiago de Compostella. En tur, der bød på mange timer med tid til at tankerne kom vidt omkring, men også sociale oplevelser og mødet med mange andre mennesker.

Som udgangspunkt ligner dagene meget hinanden, hvis man går dybden er der dog alligevel ikke to dage, som var ens. Hver dag bød på mange små sjove oplevelser og nye erfaringer. Men opsummeret så dagene således ud:
Vi står op mellem kl 6-7 således herberget forlades inden kl 8. Morgenmaden indtages enten på herberget eller på den første bar - kaffe til Lars og friskpresset appesinjuice til os begge samt en croissant. Ikke særlig sundt men dog kalorierigt nok til at holde mig mæt lidt tid! Derefter startes dagens etape - typisk med en meget smuk solopgang bag os.

I løbet af formiddagen tilbagelægges en stor andel af dagens kilometer. Selvom solen kommer frem er det stadig køligt indtil midt på eftermiddagen, hvor solen virkelig kan bage selvom temperaturen kun er 12-18 grader. Vi ser primært frem til frokosten for at få de svedige tæer luftet og hvilet benene for maden er desværre kedelig. Det spanske køkken byder som regel på enten bocadillos (baguettes med ost og serano skinke) eller tortilla (æggekage) og i længden bliver det altså meget ensformigt! Vi sætter et godt tempo og går for os selv og ofte i vores egne tanker. Det er mærkelig hvordan der til tider vælter med tanker og minder, mens der på andre tidspunkter er stille. For at sætte tingene i perspektiv til hverdagen så kan der være så meget ro, at man bemærker en myre der går på tværs af stien...

Eftermiddagsvandringen bliver ofte afbrudt af en til flere kaffe-, is- eller vinstop på små hyggelige barer. Der er en mere afslappet stemning og nogle gange følges vi med andre eller hænger lidt længere ud på barerne for at få en sludder. Det er spændende at høre hvad der har bragt de andre pilgrimme til og hvad de forventer at få ud af turen. De fleste gør det, ligesom os, for at få roen og tiden til at fordybe sig i egne tanker. Mange gør det i forbindelse med et skift i livet fx. jobskifte, inden uddannelsesstart eller som starten på pensionisttilværelsen.

Afhængig af længden af dagens etape er vi fremme ved herberget kl 15-19. Gennemsnit for etaperne er 27 km - den korteste var 19 km og de længste var 38 km. På intet tidspunkt er der tvivl om vejen, for der er markeret med gule pile eller muslinge-symboler.

Fremme ved herberget står den på et bad og en smut på en bar for et glas vin (med en pris på ca 1 euro kan man nemt udvikle alkoholiske vaner!) og snik snak med alle de andre. Man finder hurtigt venner på turen for alle går samme vej og man kan ikke undgå at møde flere igen og igen. Stemningen er altid positiv og imødekommende så ofte får man en varm velkomst i baren eller på herberget.

Aftensmaden veksler mellem egen madlavning på herberget og pilgrimsmenu på en restaurant. En pilgrimsmenu er tre retter til ca 10 euro inkl vin og vand. Men oftest med pomfritter som tilbehør og det er ikke den bedste ernæring efter mange kilometer til fods. Til prisen er det dog fint og alle gange bliver vi rigeligt mæt. Vores favorit er i stedet at handle ind så Lars kan kokkerere bl.a. den traditionelle turret "Dalgas gryde" og gerne i stor portion så der er til fællesmiddag med andre pilgrimme.
Herbergerne lukker mellem kl 21.30 - 23.00 - døren låses og lyset slukkes. Det giver dog sig selv at man vil i seng så tidligt for efter dagen strabadser er man træt. Inden øjnene falder i grifles der i dagbogen og lyttes til musik på iPod'en og ørepropperne lægges klar. Nogle gange proppes de i med det samme for på denne tur har jeg virkelig oplevet hvad snorken er!! Jeg troede Lars snorkede - men han har bare tung vejrtrækning! Vi oplever begge nogle nætter hvor vi ikke kan sove pga snorken. Ellers lykkes det som regel at få en fornuftig søvn selvom sengenes kvalitet varierer og benene nogle gange værker mens de forsøger at restituere. Det er en del af pilgrimsturen og vi ville ikke have været foruden! :-)

Således går det i grove træk dag efter dag indtil man står foran katedralen i Santiago. Og som en tysk pilgrim sagde til os: Hvis man ikke allerede ved det, så ved man det nu - at det er vejen og processen og ikke destinationen, der er målet. Det er en underlig tomhed der fylder en når man står ved katedralen og turen er forbi. Kroppen er træt nu hvor den ved man ikke skal gå længere og man føler sig fremmed i en by hvor der vrimler med turister og man som pilgrim egentlig føler sig lidt ved siden af i ens vandretøj. Man ved ikke rigtig hvor og hvad man skal gøre. Så vi gjorde det eneste fornuftige der er at gøre - at hænge ud på baren ved katedralen og hilse på alle de pilgrims-venner der løbende kom til byen i løbet af dagen og den efterfølgende.

Vi hørte dog nogle rygter om noget specielt som kun er for ægte pilgrimme - nemlig pilgrimsmiddag på et 5-stjernet hotel. Traditionen er helt tilbage fra hotellets opstart og går ud på at man til morgen, frokost eller aften stiller sig foran garagen til hotellet og venter. Der er plads til at 10 pilgrimme bliver lukket ind - hvis man vel og mærke kan vise et maks tre dage gammelt pilgrimsbevis frem. Så går man op i køkkenet hvor kokken øser en god lækker portion mad op (det som personalet også selv får) og man bliver henvist til at spise i et lille pilgrims-lokale. Guf man bliver dejlig mæt! 10 pladser lyder af meget lidt - alligevel var der ikke fyldt op, da vi var der. Først og fremmest nok fordi de færreste kender til muligheden og dernæst blev flere af dem, der ventede med os, afvist fordi pilgrimsbeviset var udstedt for mere end tre dage siden eller de endnu ikke havde fået udsted det. Så hermed et tip givet videre til andre.

Vi fik selvfølgelig taget en masse billeder på turen og de kan ses i fotoalbummet fra turen Vi fravalgte det store kamera pga størrelse og vægt så alle billederne er taget med mit Olympus adventure kamera.

Endagstur til Tisvilde

2010-09-27T14:07:00.002+02:00

I går formiddags drog Bjarke og jeg til Tisvilde for at gå en lang tur. Området er utrolig flot og varieret - det byder på mange forskellige træer i skoven bl.a de ca 200 år gamle fyrtræer i Troldeskoven, klitter ved stranden, masser af forskellige svampe på denne årstid og fortidsminder der blev forladt ved sandflugten.

Vi tog udgangspunkt i denne folder og forsøgte at følge den gule rute, dog med afstikkere når andre veje så mere spændende ud eller vi mistede sporet. Noget af sporet var endda bekendt idet jeg flere gange har været til MTB løb heroppe. Skoven er herlig at cykle i året rundt - men specielt om vinteren er den at foretrække da den sjældent bliver lige så mudret som så mange andre.

Det blev til en tur på fire timer - selvfølgelig med indlagte pauser; frokost i klitterne med udsigt over kysten samt tilbage over skoven og eftermiddagste ved resterne af Torup landsby.

Klar til at indtage 700 km til fods

2010-09-26T21:04:00.000+02:00

Nu nærmer det sig at Lars og jeg drager ud på et stort eventyr. Vi rejser til Spanien for at gå pilgrimtur - for vores vedkommende en tur der er planlagt til ca 700 km tilbagelagt på fire uger. Vi starter vores vandring i Pamplona og målet er Santiago de Compostella.

Vi har ikke læst meget turen idet vi vil tage det som det kommer. Rejsen er nemlig ikke valgt ud fra, at vi vil se noget bestemt eller besøge et specifikt land, men valgt udfra den mentale rejse det bliver at trække stikket ud i fire uger og kun bekymre sig om vejen frem og hvad den byder. Valget faldt på denne rute da den kræver ikke en masse praktisk planlægning idet den er markert godt og der er herberger til overnatning. Vores forberedelse består således næsten kun i at bestille flybilletter. Dog har vi brugt en masse tid på udstyrsshopping og afprøvning - det er jo ikke hver dag man har en undskyldning om at udstyret rent faktisk skal bruges en hel måned.

Det er svært at forholde sig til 700 km, men deler man det op, skal vi i gennemsnit gå ca. 26 km pr dag. Det lyder lidt overvældende, men med ingen andre gøremål har vi mange timer til rådighed. Erfaringen siger at efter de først tre dages vandring har kroppen vendet sig til det og forventningen er at det hen ad vejen vil føles nemt! Jeg har selvfølgelig min frygt for om knæet holder. Vi har udskudt turen så længe som muligt, det bliver for koldt senere, for at give knæet tid. Det går heldigvis fint med at gå og vi krydser vores fingre og ellers må vi finde en løsning dernede. Afsted det skal vi!

Kikset mellemmåltid

2010-09-20T22:53:00.000+02:00

Kagendåsen er allerede fyldt igen! Denne gang af lækre sprøde kiks. Jeg fandt min opskrift på sesamkiks frem og mens jeg var i gang, blev det også til Klosterkiks efter en opskrift jeg netop havde set på denne blog.

Kiksene kan spises som de er eller med fx. ost eller pølse og er et lækkert mellemmåltid. Jeg spiser ofte dvs mindst fem gange om dagen (foruden diverse frugt) og i perioder hvor jeg træner meget mindst syv gange. Derfor kræver det nogle gange en pæn portion fantasi at finde på lækre sunde, mættende og nemme ting til alle mellemmåltiderne. Kiksene er et hit da de opfylder mine krav.

Opskriften på Klosterkiks kommer her (så kan jeg altid hurtigt finde den igen):

1½ dl havregryn/byggryn – jeg brugte speltgryn
2 dl frø/kerner gerne blandet eks. birkes, hørfrø, solsikkekerner, sesamfrø eller græskarkerner
6 dl fuldkornshvedemel – jeg brugte 4 dl alm hvedemel og 2dl grahamsmel
½ tsk. salt
½ tsk. bagepulver
1 1/4 dl olivenolie
2 dl vand
1½ spsk. flydende honning

Bland de tørre ingredienser sammen. Tilsæt olie, honning, vand. Ælt godt.
Rul dejen ud (2–3 mm tyk), prik i dejen med en gaffel og skær ud i passende stykker. Evt i mellem bagepapir, så er de også klar til direkte at sættes i ovnen
Bages ved 200 grader i 10–11 minutter på øverste ribbe.

Miss HeelsOnWheels

2010-09-17T12:05:00.000+02:00

Når man ikke kan køre sig til præmier må man ty til alternativer og således gik det til at jeg til 4. afdeling af Danmarks største kvinde MTB cup HeelsOnWheels gav den gas som kage-expressen og blev kåret som afdelingens Miss HeelsOnWheels!

Foto: Bo Skakke

Jeg havde iført mig pink forklæde syet i folkeskolen, et par lækre pink Vileda rengøringshandsker og på styret havde jeg kortholder monteret med kagedåse og dug. I kagedåsen var kokostoppe der blev delt ud til de søde hjælpere og fotografer rundt på sporet. Det gav mange herlige smil og sjove kommentarer, så selvom det var et stort mudderbad med masser af vandhuller havde jeg en festlig omgang og kage-expressen rykker gerne ud igen en anden gang.
Præmien var et par fede Numa sports solbriller med udskiftelige glas og etui.

Foto: Henrik Storgaard

WATeam & Fit4Run træningsweekend

2010-09-13T18:37:00.001+02:00

Ouch jeg har det som om jeg har battlet med en sumobryder...nå ja det har jeg jo også! Og når man kombinerer det med badutspring på en airtrack, når man ikke har lavet gymnastik i ti år, foruden en steptime, udendørs leg, indendørs boldspil og et trænings-adventurerace - ja så forklarer det jo ganske godt hvorfor jeg har så pokkers ondt i kroppen! Jeg har nærmest kun haft hvilepuls i et par måneder så kroppen er chokeret og brokker sig!! Så megen aktivitet på bare to dage. Ja ok stadig på lav intensitet pga knæet men dog stadig langt mere en hvad der lige var blevet hverdag.

Christa, Malene og Birgitte havde stykket en herligt program sammen til en WATeam & Fit4Run træningsweekend. Fredag aften bød på nat-MTB-orientering. Jeg deltog dog ikke pga knæet, men hørte rygter om en storstilet eftersøgning for at finde Anni ude midt i den mørke skov.

Lørdag var et mix af mange forskellige aktiviter - alle med det formål at bekræfte os i hvor vi har valgt adventure fremfor alt andet. Opvarmningen bestod af step. Det bragte en del smil frem både pga at ingen udover Christa forstod at kombinere arme og ben korrekt men også fordi Birgitte førte sig frem som medhjælper iført grøn heldragt ala Jane Fonda.

Derefter spilledevi udendørs stratego, hvor vi selv var brikker. I starten lidt uoverskueligt men da vi fangede konceptet var det super sjovt. Det er fedt når interval træning kan blive underholdende og så var det også godt for samarbejdsevnerne når der skulle lægges taktik og den skulle eksekveres.
Herefter var der forskellige boldspil i hallen. Uden at hænge nogen ud (for så ville jeg også skulle nævne mig selv) kan jeg blot konstatere at der blev spillet på mange forskellige niveauer. Da vi troede vi skulle i gang med endnu et boldspil tryllede Birgitte et par sumodragter frem i stedet. Oh hvilken jubel der blev. Der blev kæmpet og væltet rundt til stor morskab for alle.

Aftenen blev også præget af forskellige konkurrencer. Det største hit var dog sing-star! Heidi og Zandra førte godt an i konkurrencen imens Tine slog fast hvorfor hun ikke har valgt en karriere som (mandlig)sanger. Uha tror aldrig jeg har hørt en så underholdende duet! Kristin var også på podiet flere gange for at se om hun her kunne hive en sejr hjem - det nagede vist lidt at være kommet på taberholdet ;o)

Der var ikke noget med at sove længe og nyde avisen over en kop kaffe søndag morgen for kl 9 sharp skulle vi stå klar til race-start på et trænings-ar arrangeret af Anders. Der var desværre ingen WAT'er der kunne matche de sejeste af Fit4Run tøserne så de dannede et hold mens WAT dannede et andet. Tilbage var to gravide og jeg til at danne bagtroppen...troede jeg! Damn de gav den da gas alligevel - trods ekstra mave-vægt og utallige tissepauser fulgtes vi fint rundt med de andre hold.

Undervejs måtte vi en tur i en forbandet kold sø, men som friske ar-tøser blev den post selvfølgelig også klaret - mere eller mindre påklædt! En lille underholdende post var slange skift med bind for øjnene. Et tip her er at lægge dækjern og pumpe i en lomme i stedet for på jorden! Derefter var der nogle løbeopgaver hvor vi på skift skulle afsted - det betød dog også at man på skift måtte stå og vente i skoven meget omsværmet...af myg!! Uff hvor de bed. Vi valgte dog at udklæde os som Rødhætte, Ulven og Bedstemor for at undgå de værste stik. Herefter var der ræs mellem mit team og FIt4Run tøserne om at komme først tilbage. Racet og weekenden blev afsluttet med en herlig frokost og masser af guf inden vi sagde farvelog på gensyn til Fyn pigerne.

Gensyn med Chennai

2010-09-10T15:19:00.001+02:00

I forrige uge var jeg endnu engang i Indien med arbejdet. Denne gang blev det til en hel uge, så udover en masse arbejde blev der også tid til at komme rundt og se lidt.

Til forskel fra sidst boede vi denne gang på et hotel centralt i byen. Klart en fordel for det gav mulighed for efter arbejde at nå ud og gå en tur, tage ned og opleve stranden, shoppe eller køre tur i auto rigshaw. Alt sammen dog i mørke for da det er tæt på ækvator slukkes der for dagslyset omkring kl 18-18.30 hver dag året rundt.

Det var derfor en stor fornøjelse at have weekenden derude. Lørdag kørte vi en lang tur for at komme ud til en lille hill station - egentlig blot en lille landsby på toppen af en bjergkam på ca 1000 meters højde. Køreturen var heldigvis også en oplevelse for os idet der var mange ting at se på ud af vinduerne - for vores indiske kolleger var det en lidt mere kedelig dag med 7-8 timer i bil! Søndag morgen var vi til to timers yoga-undervisning. Vi havde troet det var på en yogaskole, men det blev afholdt i et lokale i en børnehave - men så fik vi da også set det! Herefter shopppede vi inkl en tur i supermarked for at købe spændende indgredienser med hjem. For at stresse af til flyturen afsluttede vi dagen med en massage behandlinger på hotellet. Damn det er lækkert med 1 times fodmassage!!

Flere detaljer om turen kan fåes ved at se fotoalbummet fra turen.

Presenting Mr. Focus

2010-09-09T09:40:00.000+02:00

Det er faktisk allerede længe siden at en ny flyttede ind - Mr. Focus Mares. En crosser i hvid og sort samt med frække røde detaljer. Til de nørdede kan tilføjes at der er med Shimano 105 gearing.

Det er spas at køre med smallere dæk, racerstyr og en helt anden position på cyklen - men det kræver også tilvending før end jeg stoler helt på den. Styret er smallere end jeg er vandt til og reagerer prompte når der skal drejes! Bremserne er også meget anderledes så jeg er endnu lidt forsigtig med at køre stærkt. Ellers triller den dejlig derud af og det er herligt den kan klare både asfaldt og skovstierne. Bøvlet med knæet har dog gjort, at det først var i går at triptællerens total rundede 30 km!! Så jeg har stadig mange timer tilgode til at lære den at kende :o)

Dejlig søndag

2010-09-05T12:49:00.000+02:00

Vækkeuret på den anden side af sengen ringede tidligt i morges pga en søndagsvagt. Egentlig skønt for så kom jeg også tidligt op og efter at have hængt dynerne til luftning og sat vasketøjet over begav jeg mig ud på en god gåtur i selskab med Aslan. En rigtig idyllisk tur med solskin, græssende køer, solsikker og enkelte efterårsblade på stien! Jeg elsker når der begynder at dufte af efterår og luften er kølig men solen luner dejligt.

Jeg elsker også alle de herlige ting man kan lave af alle de frugter og bær som årstiden byder på. I skabet står adskillige små snapse og hygger sig indtil de er klar til vinteren. Desuden er det også blevet til et par flasker blommesaft, blommemarmelade og senest også brombærsyltetøj. Guf!!

Så nu vil jeg med rygsækken fyldt af nybagte boller og hjemmelavet brombærsyltetøj smutte ud og besøge nogle venner. :o)

Knæskade fortsat

2010-08-21T17:38:00.001+02:00

Her er en status på hvordan det går med knæet.

Yderligere behandling
Efter blokaden gik der en uge før end jeg var til kontrol igen. Det var dog for tidligt at vurdere om der var effekt af blokaden, så jeg blev sendt afsted igen uden at være blevet klogere.

Jeg grublede gevaldigt og besluttede mig for at opsøge en sportsfysioterapeut. Jeg har tidligere benyttet Falck Healthcare og har herigennem mødte mange fysioterpeuter, men ingen af dem med specialviden inden for sportsskader. Behandlingen er gratis og jeg har derfor givet det er forsøg. Jeg har dog ikke haft tilfredsstillende oplevelse med dem og derfor ville jeg nu afprøve en privat fys. Formålet med besøget var både at få en sportskyndigs vurdering men også dennes bud på hvad der har forårsaget skaden. Det nytter jo ikke at fikse knæet hvis jeg fortsat gør noget galt der fremprovokerer skaden.

Biomekanikeren:
Jeg har gentagende gang hørt om Biomekanikeren - Kenneth - og kunne få en tid allerede dagen efter jeg ringede. Der var en fornøjelse at møde ham. Han var utrolig grundig i sin undersøgelse af mit bentøj og forklarede hele tiden hvad han undersøgte og tænkte. Endvidere havde han bedt mig medbringe sko og mountainbike. Vi gennemgik indstillingen af mtb'en og klamperne på cykelskoene. Der var ikke her noget grundlæggende galt og det blev kun til et par småjusteringer.

Ved næste behandling fik jeg formet såler der kompenserer for mine deffekter i fødderne, da det med stor sandsynlighed er derfra problemerne stammer. Jeg synes at kunne mærke forbedring idet jeg har ikke gener i knæet konstant. Så jeg krydser fingre for at sålerne er den rette vej frem.

I går var jeg forbi ham igen og fik suppleret med et øvelsesprogram der skal styrke fødder, knæ og hofte. Samtidig blev vi enige om at jeg nu forsøger mig med landevejs cykelture på op til 30 min og med høj kadence. Jep jep allerede i går aftes blev cyklen luftet!

Bispebjerg Idrætsklinik
Forleden var jeg forbi Bispebjerg idrætsklinik, hvor en ultralydsscanning viste, at jeg har en mindre skade på ledbåndet på ydersiden af knæet. Lægens bud er at mine gener skyldes denne skade og muligvis også den forandring jeg har på den ene menisk. Han bekræftede at man ikke umiddelbart bør operere da menisken ser ud til kun at være deffekt indeni (man kan kun reparere hvis det er udvendigt). Han mente heller ikke der var behov for endnu en blokade da jeg kun har mærket begrænset effekt. Mht til ledbåndet er det at væbne mig med endnu mere tålmodighed for det kan tage nogle måneder før end det er helet. Men indtil videre er jeg glad hvis blot det kan holde til øvelser og små cykelture :)

Gribskov gilde

2010-08-13T17:06:00.002+02:00

I år kunne vi fejre 5 års jubilæum for Gribskov gildet.

Idéen startede til Lars' 30 års fødselsdag, der blev holdt på Multebjerg sheltersplads i Gribskov. Vi havde et vennepar med som ikke var så meget for sådan noget udendørs, så de tog hjem til midnat mens de andre gæster blev og overnattede i shelters. De fortrød dog beslutningen og ville råde bod på det ved, at vi sammen skulle holde en sommerfest mere derude. Den opfordring tog vi straks op og et par måneder senere blev det først Gribskov gilde afholdt.

Nu er det 5. gilde blevet afholdt og endnu engang i strålende solskin! Hvert år bliver venner og bekendte inviteret og vi plejer at ende med at være 15-20 personer. Undervejs er en masse traditioner blevet opbygget og således er der hvert år flæsk over bål, snobrød, lækker bålmiddag, skumfiduser og en masse hygge, sang om bålet og snorken i shelterne.

Det er dejlig nemt at holde fest i skoven og der er mange fordele:

-der er skønt og sundt med frisk luft
-ingen rengøring og oprydning inden gæsterne kommer
-minimal oprydning når gæster tager afsted
-der er altid plads til flere
-der er plads til aktiviteter som fx. et spil bold eller Kubb
-ingen står alene i køkkenet for at lave maden
-gæster deltager selv i madlavningen
-ingen skal køre hjem

-og så er det endda ganske gratis af benytte shelterspladser og de fleste pladser kan bookes på forhånd. Oversigt og bookning sker på "Ud i naturen"

Vi ses næste år til Gribskov gilde i august!

Legetårn for voksne

2010-08-12T15:40:00.000+02:00

Et par gange er jeg stødt på nedenstående legetårne og nu har jeg også fået det afprøvet og hey - sådan et ville jeg da gerne have på min hjemmebane til at krydre løbeturene! På tårnet er en god blanding af fitness maskiner udført i metal og træ. Der er mulighed for træning af diverse muskler i både ben, arme, ryg og mave og så er det endda overdækket så man kan underholde sig her, hvis der kommer en byge.

Dette tårn står ved Amager Strandpark, men jeg har også set et ved Utterslev Mose.

Heels on Wheels 1.afd

2010-08-08T21:00:00.000+02:00

Der var masser af østrogen og pink i St. Dyrehave ved Hillerød da Danmarks største mtb-cup kun for kvinder blev skudt i gang! Det er WATeam der står bag arrangementet og jeg havde i den forbindelse en opgave som hjælper - jeg fik den fornemme opgave at stå i indskrivningen. Det passede mig perfekt for så kunne jeg få hilst på alle tøserne!

Endvidere er jeg tilmeldt alle afdelinger som rytter, men kan jo pga knæet ikke give den gas. I stedet var jeg at finde som bagerste rytter, hvor jeg forblev den ene omgang jeg trillede.

Det var en anderledes oplevelse at køre dernede hvor tempoet er til hygge-snak, der hvor nogle venter på hinanden, hvor man stopper og låner værktøj ud til cykelreperation og hvor tempoet er så langsomt at myggene kan nå at stikke, man oplever hver en rod på sporet og bliver overhalet med en omgang af de hurtigste!

Det er utrolig festligt at deltage i og herligt at opleve kvinder i alle niveauer deltage. En af dem jeg snakkede med var sågar for første gang ude og køre mtb! Hun benyttede sig af muligheden for at leje en mtb til løbet. Der blev også slået rekord med 112 kvinder på sporet. Der er selvfølgelig også plads til gutter - de er med som banevagter og fotografer :o)

Kajakpolo

2010-08-03T11:31:00.001+02:00

Ømme hæle, blå mærker på knæene, trætte skuldre men et kæmpe smil var resultatet af WAT fællestræning den første mandag i august. Vi var taget til Furesøen for at prøve kajakpolo og havde en kyndig instruktør, der gerne viste seje tricks frem. De krævede dog lidt større overarme end vi var udrustet med og mere teknik end man kan nå på et par timer. Det var alligevel et par sjove timer og masser af vandpjaskeri.

Flere prøve at tilte rundt i kajakken - nogle bevidst og andre ikke. Enkelte forsøgte sig også med grønlændervendinger - og jeg måtte sande at det er for længe siden til at jeg liiige kunne huske detaljerne! Tine's næse-klemme blev i den forbindelse meget populær, for sø-vand i næsen giver ondt i kraniet!

Det var herligt at møde flere nye piger, der benyttede muligheden for at møde WAT-medlemmer og fornemme stemningen i foreningen - jeg håber at se dem igen og gerne som medlemmer.

Jeg er helt sikkert klar igen næste gang fællestræningen står på kajakpolo - ligner jeg ikke det?

Kullentur

2010-07-29T16:01:00.001+02:00

Vi havde for et par weekender siden besøg af svigerfamilie - svigersøster og tilhørende to søde børn. Selvom jeg var på arbejde et par af dagene var der tid til at ses og hygge. Det blev til grill-aftener på stranden, leg med kajakkerne og lørdag en tur til Kullen. Det er fedt når man kan videregive sine egne erfaring og naturperler til andre og opleve deres begejstring for det man selv brænder for. For børnene var det også første udlandstur og der ingen af de tre, der havde været på klipper før så det var rigtig eventyr at gå og klatre rundt derovre. Svigersøster blev også lokket til at prøve en rapelletur og klarede det uden tøven og i fin stil. Strabadserne blev afsluttet på caféen med vafler med is - det kan anbefales!

Kullen er et fantastisk naturreservat med mulighed for mange naturoplevelser. Man kan følge vandreruter rundt på stierne eller selv udforske ture på klipperne, dykke langs kysten, klatre på klipperne, spille golf, ro kajak, spise kage eller vafler på caféerne, besøge det imponerende kunstværk Nimis eller blot sidde på en bænk og nyde den dejlige udsigt.
Med en beliggenhed kun 35 km Helsingborg er det ideelt til dagsture - vi kan nå fra hoveddør til klipper på ca 1½ time.

Jeg flyver på min cykel...

2010-07-26T15:31:00.000+02:00

sådan føltes det i hvert fald i 20 min søndag eftermiddag!! Knæet værkede kun lidt, så efter et par dage med vasketøj, vaffelbagning og middagslur kunne jeg ikke dy mig for en lille tur på cyklen i den lokale skov.
Oh hvilket rush!!! Når man har haft ufrivillig pause fra cyklen i en måned er det fantastisk at mærke cyklen under sig og vinden i håret. Det gav humøret et boost og så må vi se hvordan knæet tager det efterfølgende. Umiddelbart er knæet blevet bedre end de seneste tre uger, så jeg nu er tilbage med samme niveau af gener som tidligere.

Men jeg vil ha' mer' mer' mer'!!! Heldigvis er cykling godt for knæene, så med lidt lav gearing og flade strækninger håber jeg det går an. Desuden flytter mit arbejde lokation om et par uger, så jeg får dobbelt så lang afstand når jeg begynder på "Jeg cykler til arbejde" igen. Cubine er mest til skov så jeg overvejer om hun skal have selskab af en laber cross cykel. Uh jo og jeg har faktisk været forbi en cykeldealer og set på Focus Mares. Jeg er stadig på lidt ukendt territorie når der gælder cross og racere, men argumentet for en cross frem for racer er, at den er mere robust således den er bedre egnet til kørsel i det danske efterårsvejr og ikke mindst, at den er med på en smuttur gennem skoven. Den giver også mulighed for at afprøve cyclocross.

Til jer der ikke ved så meget om cykler kan siges, at en cross ligner en racer, men den er mere robust, er født med grove dæk (jeg vil dog skifte til "glatte" dæk om sommeren) og har andre bremser. Cyclocross minder til gengæld mere om mountainbike race, dog med forhindringer hvor man skal af og løbe med cyklen på skulderen! Det lyder og ser spøjst ud så får en jeg cross må det nok afprøves!

Hvis der sidder nogen som ved endnu mere om cross vil jeg gerne have gode tips og tricks med på vejen!

Blokade

2010-07-25T11:59:00.000+02:00

-ingen skriveblokade, men en blokade i knæet.

Jeg har igen været forbi sygehuset og denne gang fik jeg to indsprøjtninger med lokal bedøvelse og binyrebarkhormon i knæet. Afhængig af virkningen ved blokaden får lægen en bedre idé om hvad der kan være galt.

Der skulle ikke være nogen særlige bivirkninger ved at få en blokade. Eneste jeg havde læst var noget om at man kunne føle sig hyper-aktiv døgnet efter pga binyrebarkhormonet og med lokal bedøvelsen forventede jeg at smerterne blevet taget. Jeg var derfor noget chokeret, da jeg efter undersøgelsen og blokade havde rigtig ondt i knæet og fik det så dårligt at jeg lå i sengen resten af eftermiddag og aftenen. Inden da følger, at jeg forsøgte selv at køre hjem fra sygehuset men måtte holde ind til siden og vente på at blive hentet af Farfar og Lars. Tak til dem for at ofre en spændende Tour de France etape for sølle mig.
Ja der var ikke megen hyperaktivitet over mig og knæet rumsterede og gjorde ondt. Ikke helt det jeg havde forventet!!

Jeg fik en cd med alle billederne og lægens konklusion af MR skanningen med hjem. Jeg fik også specificeret, at det ikke er en skade jeg har inde i den ene menisk, men en forandring og umiddelbart er der ikke noget problem i det. Da det endvidere er på modsatte side af knæet end hvor jeg har ondt, er det stort set udelukket, at det er deri problemet ligger.

Her er udpluk af billederne - ganske imponerende kamera.

Topbetjening fra Polar

2010-07-23T13:59:00.000+02:00

Man bliver mægtig glad når man kører forbi Polar for at få skiftet batteri i det ene pulsur og reklamerer over en knækket rem på det andet og går derfra med nyt batteri og ny rem på BEGGE ure og alt det uden at betale én krone! Tusind for rigtig god service siger jeg bare!!

Modellen jeg har er RS200sd - designet blev dog ved Polar besøget også opdateret så det ser ud som RS300x (se billedet). Jeg har ikke et stort behov for mange målinger og valgte primært uret for at have et sportsur. Til uret kan benyttes pulsmåler og fodpod.

Pulsmåler:
I starten brugte jeg pulsmåleren for at få en fornemmelse af, hvilke zoner jeg ligger i ved forskellig intensitet. Jeg har ikke haft brug for det til at kontrollere min indsats til races, hvor nogle bruger målingen for at undgå at lægge for hårdt ud. Det har været nok for mig blot at lytte til kroppen.

Fodpod:
Fodpod'en monteres på skoen og måler løbedistancen. Egentlig ville jeg gerne bruge den, for det er rart at vide hvor langt jeg har løbet men pod'en løb (høhø) hurtig tør for batteri og siden har den ligget i skuffen. Måske den også ligger der fordi der er tale om old-school teknologi i forhold til GPS og at den kun kan måle distance ved løb. Men mit behov er ikke stort nok eller også er jeg for nærrig til at opgradere, så jeg lever glad videre med mit Polar ur, der nu ser helt nyt og lækkert ud.

MR scanning

2010-07-20T11:56:00.001+02:00

Så har jeg været en tur i MR scanner. Jeg havde studset lidt over hvorfor klinikken lå i en kælder, men nu giver det mening. For at undgå klager over nabostøj! For hold da op en larm. Undersøgelsen tog ca 12 min og der nåede at være en del forskellige høje bankelyde, der alle mindede om slagbor. Ganske enerverende i starten og til sidst nærmest søvndyssende. Jeg har valgt helt rigtig ved ikke at blive jord- og betonarbejder for det ville jeg ikke holde til at høre på i længden.

Et par udfordrende dage for min tålmodighed gik inden der var svar fra lægen. Det var desværre ikke helt så klart et svar som ønsket. Det ser ud til, at der er en skade inde i den bagerste menisk og alt andet ser fint ud. Han kan ikke vurdere om de kan reparere noget ved en kikkertoperation, da det ikke kan ses om der er skade uden på menisken (tror det var sådan han sagde). Det er heller ikke klart om det er menisken jeg har gener fra. Derfor er næste step en blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse. Den kan give en idé om det er noget andet der generer eller om en meniskoperation muligvis kan hjælpe. Jeg håber faktisk mest på det sidste for de seneste uger, hvor jeg ingenting har lavet, er knæet blot blevet meget værre. Nu får jeg gener og smerter blot jeg bevæger mig og indimellem stråler det op i låret. Jeg har derfor svært ved at tro det er overbelastning eller for stram en sene, som der også har været snak om. Hvis en hurtig operation kunne løse det hele ville jeg derfor være glad!

Jeg savner rigtig meget at cykle, men det går ok med at fylde tiden ud med andre aktiviteter. Det nager dog at mærke hvordan formkurven har et dratisk fald og dovenskaben kommer snigende!!

En sommerweekend

2010-07-12T15:09:00.003+02:00

Det helbreder jo ikke knæet at sidde derhjemme og spise tudekiks! Men hvad laver man så når man ikke kan være på Bornholm og race? Tjoe der er jo stadig et væld af muligheder i det skønne vejr og jeg fik stykket en begivenhedsrig weekend sammen.

Tricks og spring:
Aslan takker mig for at vi fik tid til at deltage i nogle sessioner på en hundetræningslejr. Vi fik trænet en masse agility og så nogle nye tricks vi skal have lært. Glæd jer til at besøge Aslan - jeg forventer snart, at han kan bukke for jer, når han byder jer velkommen!

Det er dog meget varmt at være sort hund for tiden, så det er med at finde de små skyggesteder.

Kajak og grill:

Er en rigtig god kombination, hvor man lokker nogle venner med på stranden for at grille og derefter tager en tur i kajakkerne. Skønt! Pulsen kom da også lidt op da Bjarke udfordrede mig til at ro om kap!

Øresundscruise og bådkiggeri:

Når temperaturen bliver høj er det rart at være på vandet - så det var ganske passende at Lars havde lavet en aftale om at prøve en speedbåd søndag. Det blev til et par timer med skumsprøjt og blæst i håret ude på Øresund. Om eftermiddagen gik vi tur til Nivå havn, fik en kop kaffe og kiggede på både. Anledningen er at Lars har fået speedbådskørekort gennem arbejdet. Det er ikke fordi vi skal have båd - men det er jo meget sjovt at kigge og drømme og man ved jo aldrig. Indtil videre kan han låne båd gennem fiskeforeningen og får jo nok en del ture i arbejdets nye speedbåd. Jeg håber, jeg en dag får mulighed for at hænge efter den i en badering!

Jeg er defekt

2010-07-07T16:26:00.000+02:00

Øv! Mit ventre ben er deffekt og jeg har måtte melde afbud til noget så fedt som Island Explorer den kommende weekend. Suk hvor er jeg frustreret, ærgelig og mut.

Problemet er mit knæ. Efter løbeture og MTB har jeg megen murren i knæet. Det hele startede sidste år med en løbetur hvor det begyndte at jage voldsomt i knæet så jeg ikke kunne løbe videre. Lige så mange fys'er og læger, der har kigget på det - lige så mange forskellige forklaringer har jeg fået. De er dog alle enige om at det ikke er noget alvorlig og jeg måtte gerne træne videre. Nu er det dog desværre blevet værre og jeg er desperat efter en entydig diagnose. Så jeg var et smut forbi lægen igen og har fået henvisning til at få det undersøgt. Da der var gået over en uge uden svar fra det offentlige kontaktede jeg min sundhedsforsikring - og vupti i dag to dage efter havde jeg tid til forundersøgelse på Privat Hospitalet Danmark.

Jeg håber de har tryllestaven klar til at lave magi...men jeg skal nok nærmere sætte mig op til lidt mindre. Jeg vil være godt tilfreds hvis de kan komme med klart svar på hvad det er og hvad der skal til for at afhjælpe det. Jeg synes at have forsøgt så meget uden virkning - fx udstrækning, vippebrædt, mere udstrækning, fiskeolie, øvelser med elastik, is behandling, massage, knæbind og diverse cremer.

Eneste der hjælper er at lave ingenting (og nej det er ikke en permanent løsning!) så udover at melde fra til race, er alle løbeture indstillet og for en stund er "Cykler på arbejde" sat i bero. Uhh hvor jeg ellers savner det og specielt nu hvor vejret indbyder til at cruise op og ned ad Strandvejen!

Men jeg kan jo fylde dunken med Nuun, som jeg med stort besvær har fået skaffet hjem til weekendens race, sætte mig i solen, svede som et svin og drikke 10 l vand for at se om jeg kan få lidt effekt af electrolytterne i Nuun'en alt imens jeg drømmer mig til Bornholm... Uhh det ville have været så fedt et race! Jeg skulle for første gang stille på mix hold og være i gang i op til 24 timer!

Update to timer senere:
Så har jeg været til forundersøgelse - næste step er MR scanning for at se om det er menisken der driller. Jeg er lettet over at lægen tog skaden seriøs, for jeg frygtede blot at få beskeden "Tag det lidt med ro, så går det nok væk" og den har jeg hørt for mange gange til at jeg orker at høre den igen.
Mht scanningen håber jeg på den ene side, at der ikke er noget galt så jeg undgår eventuel operation - men på den anden side må den gerne vise en klar grund til smerterne! Så jeg ved ikke helt hvilket resultat jeg skal krydse fingre for. I stedet for at spekulere for meget vil jeg glæde mig over, at jeg kan forvente at være scannet indenfor en uge!

Træningsmakkere og solo-træning

2010-06-29T22:07:00.000+02:00

Ja der er kun et sæt skøjter på vejen - det var nemlig endnu en solo-træning. Jeg nyder uden tvivl at træne med selskab, men det kan også være skønt at være afsted alene. Det er for mig mere flexibelt og giver mulighed for at være impulsiv. Det bedste ved at træne alene er dog den ro det giver til at tankerne myldrer frem. I takt med at pulsen stiger kommer der mange tanker og idéer frem! Jeg finder løsninger til problemer i dagligdagen, energi til at kaste mig over nye projekter og motivationen til at sætte og nå nye mål. Det er en fantastiske bivirkning ved at dyrke motion, når man får sådan et energiboost! Tidligere da jeg dyrkede gymnastik og løb i ny og næ opnåede jeg ikke denne effekt, så det kan stadig være helt overvældende at opleve!!

Jeg vil dog tilføje at jeg altid har lidt selskab. Jeg har nemlig to tro træningsmakkere:

Min pink Ipod, der altid kan hæve stemningen:

Turbo-hunden Aslan, der altid kan løbe fra mig i en spurt (Han lader sig gerne udfordre!):

Lyngby Multi Motion

2010-06-24T22:14:00.020+02:00

AR-rygsækken har igen været pakket og hjelmen spændt.

I lørdags deltog jeg i Lyngby Multi Motion, der er et race der kræver lidt af kondien og mullerne men allermest af samarbejdet på teamet. Der er ikke tale om et reelt adventure race men mere som navnet også siger multi motion med en masse sjove udfordringer.

Dagen er spækket med diverse samarbejdsøvelser og logiske tænkeopgaver. Det gælder således ikke kun om at være de hurtigste og stærkeste for at vinde. Vi erfarede da også at vores viden har huller hvad angår eventyr og udenlandske flag og derfor måtte vi ud på en ekstra løbetur som straf. Multi Motion er derfor også et oplagt race at afprøve nye holdkombinationer på og således stillede jeg med Birgitte og Dorte. En succes - tjae vi er godt tilfredse med vores 1. plads :P

Racet bestod af en startopgav, tre sløjfer, vendeopgaver og en målopgave. For at jeg selv kan huske opgaverne til eventuel senere brug, og andre måske kan bruge det som inspiration, er her en liste over opgaverne til racet:

Startopgaven:

Kortet skulle hentes vha lidt akrobatik da det hang i en snor ca 2,5 m oppe. Derefter skulle en 1½ liters dunk skulle fyldes med vand ved hjælp af en ½ liters flaske og to snore. Man måtte ikke røre flaskerne mens der blev hældt.

Sløjfe 1:

Bestod kun af en post som var et o-løb kaldet "Perler på en sno" fordi posterne lå som sådan. Dog med den finte at nogle poster manglede!! Ud af 26 poster var kun 18 til stede. Det gjalt således om at være sikker på sin orientering så man vidste at det ikke var fordi man stod forkert at posten ikke kunne findes.

Vendeopgave:

Ringridning på cykel inkl forhindringer såsom en bænk, dæk og brædder.

Sløjfe 2:

Turen gik til Lyngby sø hvor der var en kano etape krydset med diverse spørgsmål. Svarede man forkert på mindst 3 spørgsmål betød det et lille straf o-løb

Herefter videre til en samarbejdsopgave hvor man skulle løfte en stor spand med sand blot ved hjælp af tre snore og en overklippet cykelslange.

Næste post var affyrring af vandballoner fra en katapult. Ballonerne skulle gribes i et lagen.

Vendeopgave:

Dart, hvor hver person skulle kaste 3 pile samt kegle (noget ala bowling). Samlet skulle der opnåes et bestemt antal point ellers var der strafløb på trapperne i hallen.

Sløjfe 3:

Første post var et fedt MTB-O i Geels. Første post lå foroven af kælkebakken, så der skulle foretages et vejvalg mellem omvej eller højdemetre.

Herefter skulle der skydes med elektronisk luftgevær og derefter en løbetur i skoven for at finde bogstaver, der dannede ordet Mountainbike.

Næste post krævede igen masser af samarbejde. Ved hjælp af 3 sodavandskasser (to bundet sammen i en lang snor) og et brædt skulle vi krydse et felt på ca 15-20 meter. Den ene person med bind for øjnene.

Ved næstsidste opgave skulle vi samler brikker til at samle et kvadrat. Brikkerne lå placeret rundt i skoven ved poster vi selv skulle indtegne på et kort. Placeringen af posterne blev fundet ud fra deres længde- og breddegrader - nogle beregninger der krævede lommeregner, så hold der havde husket en sådan eller en mobil havde en klar fordel.

Sidste opgave handlede om morse. En sætning skrevet vha morsealfabetet skulle af en person kommunikeres via fagter til de andre på holdet. Derefter skulle sætningen tydes - men et oversat alfabet blev dog stillet til rådighed!

Målopgave:

Endelig ved målopgaven som var en tur i stigbøjer mellem træerne.

Det eneste der herefter ventede os var præmieoverrækkelsen :)

WAT A RACE

2010-06-15T16:22:00.000+02:00

Så kan jeg også skrive på adventure-cv'et at jeg har været med til at arrangere et adventure race!

Lørdag d. 5. juni blev WAT A RACE afholdt efter måneders forberedelse og planlægning. Vi synes selv det blev et fantastisk race og ud fra deltagernes roser lyder det til at de er enige. Hvor er det herligt!

Vi var selvfølgelig meget spændte på hvordan dagen ville forløbe og specielt omkring det logistiske. Vi kørte et koncept med obligatoriske og valgfrie poster for at både nye og garvede kunne "følges rundt" og komme i mål indenfor et par timer. Vinderholdet kom ind efter 9.16 og resten mellem 10-12 timer. Det er fedt at både deltagere og crew forstod konceptet og alle kom i mål så tæt. Det betød et fælles after-party med god mad, erfaringsudveksling fra dagen, masser af lodtrækningspræmier og vindere der blev hyldet. Noget der efter min mening ellers er lidt en mangelvare ved flere adventure races.

Selvfølgelig var der også småfejl ved racet. Vi har fået deltagerne til at melde tilbage med ris og ros og det blev brugt som input til vores evalueringsmøde i går. Vi vil jo gerne gøre det endnu bedre næste gang vi laver race...og jeg kan afsløre at der var positiv stemning for at afholde race igen næste år. Så hold øje med websitet - der bliver snart meldt en dato ud. På siden kan også findes resultater samt links til beretning og masser af billeder.

I forbindelse med racet sendte DGI en pressemeddelelse ud - den endte i følgende lille artikel: Nordkysten

Vil du se min smukke navle?

2010-06-07T11:26:00.002+02:00

Så tjek Politiken fra i lørdags eller netversionen

Hilsen

Miss Vildbasse

Update - indscannet artikel fra avisen:

Mini a-race

2010-05-29T11:03:00.003+02:00

Endnu engang fik jeg fornøjelse af at race på Amager, men denne gang en helt anden oplevelse. Øen viste sig nemlig fra en anden side og jeg fik hilst på nogle af de samme steder som sidst, bare i fint solskin. Denne gang i selskab af hele WATeam.

Et par af tøserne havde arrangeret et lille fyraftensrace med spændende discipliner. Bl.a:

bike'n'blade: en cykler den anden står på rulleskøjter
3-leg run: det ene ben er bundet sammen med makkerens ene ben
samarbejdsøvelse: den ene ifører den anden bikini ved brug af grill-tænger! Spændende hvornår denne disciplin kommer til at indgå i andres races...måske det skulle indføres til WAT A RACE?

Som man nok fornemmer en aften, hvor fokus var på det sociale og ren spas.

Fotokonkurrence

2010-05-27T16:02:00.000+02:00

I forlængelse af "Vi cykler på arbejde" kampagnen har arbejdet lavet en fotokonkurrence. Hver uge i maj kan man indsende fotos fra sine cykelture og der bliver kåret ugens foto. Jeg har sendt nogle fotos ind og vandt de to første uger!!

For hvert foto man sender ind får man lodder i konkurrencen om cykeljakker til hele ens "Vi cykler på arbejde"- hold. Min kollega og jeg er opsat på at vinde og har derfor sat ekstra ind her i slutspurten. Det er blevet til en lille stribe af fotos og underholdningen var stor da de skulle tages.

Bemærk den skjulte reklame for Racegear's kortholdere - det er da multifunktionelt tilbehør til cyklen!

Der læses på vej til arbejde

Frokosten er anrettet

På tur i pausen - der samles kilometer ind til holdet

Nyt reklame foto til firmaet??

Komfortabel kontorstol

På vej fra møde

Tøjkrise!

2010-05-25T22:10:00.000+02:00

Åh åh hvad skal jeg dog tage på? Jeg kigger ind i klædeskabet og forsøger at vælge hvad der lige vil passe til dagen. Det ene sidder ikke helt perfekt, det andet er for sart, det trejde er for varmt og sådan kunne jeg fortsætte.
Et typisk situation inden jeg skal udendørs og være aktiv. Jeg skimter ud af vinduet, tjekker termometeret og forsøger at skyde mig ind på den rette påklædning som hverken er for kold eller varm og som matcher mængden af nedbør. Jo større dagens udfordring er, jo sværre er valget. Til en kort træning går det an at have det lidt for varmt og på vej til job har jeg gerne en let jakke i tasken. Men under et race kan jeg jo hverken slæbe ekstra med og ej heller bruge tid på omklædninger undervejs. So what to do?

Løsningen er at få erfaringer. Den eneste måde jeg kan blive bedre rustet til at vælge er ved at prøve forskellige kombinationer af og ikke mindst at være ude i alt slags vejr! Mine ture til og fra jobbet giver god mulighed for at afprøve diverse muligheder og samtidig har jeg netop oprettet et dokument, hvor jeg lister races inkl vejrforhold, tid og påklædning så jeg kan få mig en lille erfaringsbase. For jeg glemmer nemt præcis hvad jeg havde på samt hvordan temperaturen var og ikke mindst er det vigtigt at huske de forbedringer, der skal gøres næste gang. :)

Hustler-hygge

2010-05-23T14:14:00.000+02:00

Hustlerne forstår at skabe gode oplevelser! Udover H12 kan deres pinsehygge anbefales :) De havde været så flinke at invitere WATeam med i skoven til en dejlig eftermiddag i det grønne. Appetitten blev sikret ved, at vi lagde ud med et lille mtb-løb på en 3*5km rute. Derefter var der lækker grill-mad, champagnesprøjt fra løbets vindere, rift om en masse lækre lodtrækningspræmier og stor ståhej under en stafet indeholdende øl, skumfiduser, mariekiks, balloner og brugte cykelslanger!

Endnu et godt arrangement jeg ser frem til er fyraftens race i WATeam. Er du pige og overvejer at melde dig ind i WATeam er det dagen at møde op på. Det er en aften, der byder på forskellige discpliner og opgaver indenfor adventure race men i et tempo, hvor alle kan deltage og der er plads til masser af det sociale!

Man bli'r hvad man spiser

2010-05-20T21:50:00.000+02:00

- jo tak, jeg glæder mig allerede til at mærke fremskridtet næste gang, der står svømning på programmet, vi spiser nemlig fisk! Jægeren har været ved Øresund med fiskestangen og i går bød han på fem friske fladfisk og i dag herlige hornfisk, der blev smidt på grillen. Sagde hun grillen?? Jeps årets første grillmad, nu hvor solen skinnede og vi nærmede os 20 grader!

Klods-major

2010-05-19T19:03:00.001+02:00

På et adventure race i regnvejr bliver cyklen vist lige så slidt som mig. Der skulle derfor nusses og pudses lidt om Cubine før end hun var ovenpå igen. Forledes fik hun hele turen med sæbe og olie, men i morgens inden turen gik på job måtte en ekstra indsats til.
Nu hvor dækkene var helt rene skulle det grove dæk skiftes til et forår/sommer dæk - den sag var nemt klaret og samtidig blev vand og sand fra slangeskift til a-race også fjernet. Næste issue var, at min bagbremse var mere end helt slidt væk. De mere erfarne har fortalt mig at det er en let sag at skifte bremseklodser....det er det helt sikkert også når man har prøvet det!!

Men første gang er altså noget andet. Det gik nemt at fjerne de brugte klodser - men så gik den hellere ikke længere for der var jo ikke plads til de nye! Så er det godt man har google som sin ven :o) På denne side, sammen med mange andre gode råd, fandt jeg løsningen:

"Brug gamle bremseklodser til at presse stemplerne tilbage i bremsekaliberen. Monter de gamle klodser, tving en stor skruetrækker ind mellem dem og vrik til stemplerne er presset ud. Brug ALDRIG de nye klodser sammen med en skruetrækker -klodserne bliver ødelagt."

Løsningen er hermed givet videre til andre første-gangs-bremseklods-skiftere og jeg siger tak til Kasper/Dansk-mtb.dk

Belønningen for indsatsen var en tur med oprullede ærmer i strålende solskin. Wow hvor var det varmt og herligt - sådan som et rigtigt forår skal være! Lad der komme mere af det.

Præmie

2010-05-19T14:11:00.000+02:00

Haha det er sgu god humor når der i præmien fra a-race ligger et målebånd fra De danske vægtkonsulenter!! Den kan både fortælle BMI og udfra taljemålet sige om man er sund eller overvægtig. Det er vist ikke det mest relevante for folk der deltager i adventure races.

Til gengæld er jeg vild med den pink drikkedunk! Hvilket match, at det blev WATeam, der vandt dem :o)

A-race

2010-05-19T09:43:00.001+02:00

Wauw hvor var vi bare seje ;-) Nr. 3 i mixrækken!

Et udfordrende adventure race på 10 timer i silende regn og med masser af blæst på den flade ø Amager. Hver en afkrog er blevet besøgt og fødderne er blevet dyppet i stort set alle søer, åer og i sundet.

Vores dag startede allerede kl 5 i Kongelundshallen. Der var først briefing kl 7 men inden da skulle posterne tegnes ind på vores kort og ruten planlægges, da posterne kunne tages i vilkårlig rækkefølge. Fedt selv at lægge taktik for dagen og en ekstra stor bonus, at jeg også fik overblik af posterne så jeg hele dagen i gennem havde en fornemmelse af hvor vi var og kunne supplere med orienteringen.

Starten gik kl 8 med en lille øvelse, hvor nogle bogstaver skulle findes. Ganske nemt men en masse virvar af mennesker overalt - herligt så var racet virkelig i gang. Der var to poster undervejs med åbningstider og for at passe dem ind valgte vi at starte ud med o-løbet. Det viste sig også at være et rigtig klogt valg for os svage løbere at få klaret løbet med friske ben. Til stor morskab "fulgtes" vi rundt med flere andre - efter hver post blev vi overhalet, men flere gange glippede deres detalje-orienteringen og vi kunne let og elegant klippe posten først. Når det gentog sig ved en del poster kunne man altså ikke undgå at trække på smilebåndet. Det er sin sag at hamle op med de orienteringsevner Alice har!

Efter o-løbet gik turen rundt på Amager - i grove træk langs hele kysten med mange spændende postplaceringer. Mange af dem bød på våde tæer når vand skulle krydses. Den dybeste vandpassage gik til navlen og stadig iført sko og tøj - det var alligevel gennemblødt af regn. Jeg kan så lige tilføje at Sealskin sokker mister deres funktion når man går i vand til over sokkekanten. Uhm en hel dag med fødderne i et koldt soppebassin :P

Den ene post med åbningstid var i Fields. En tovbane var spændt på tværs og vi fik en svævetur henover. Sjovt indslag - helt sikkert også for de mange publikum! Næste post med åbningstid var en rotur i kanalerne ved Christians Havn. Det var slet ikke så romantisk som det kunne lyde, for regnen silede ned og vi blev kolde og kunne ikke få årene til at makke ret! Selv lidt skønsang fra undertegnede vakte ikke begejstring hos skipperen. Tilbage på cyklerne og sparke i pedalerne så vi kunne få varmen igen.

Resten af tiden fløj vi afsted på cyklerne og nuppede post efter post. Altså bortset fra vi lige måtte fikse tre punkteringer undervejs!! Og så endda to af dem hos mig. Hvad sker der lige?? Jeg har ikke haft en punktering i over et år og så nupper jeg to på samme dag. Så er det godt vi er fingernemme og laver slangeskift i en vaks vending.

Vores timing var perfekt (ikke at det var bevidst men mere et resultat af at Heidi trak igennem på cyklen) og vi ramte basecamp lige tids nok til at nå bike-n-run og den afsluttende post som var en tovbro over en å der skulle passeres med cykler. På grund af kø blev den et par minutter over lukketid men det var godkendt (ellers var der også tre tøser, der var svømmet over åen!). Herefter var det direkte til Daniels varme store bil, der kort efter var omdannet til en rodet dame-omklædning.

To gode tips der er værd at give videre:
-det er en fordel at laminere kort og klippekort når dmi lover store mængder af vand!
-det er slet ikke så svært at lave en snotter (pudse næse uden papir) og følelsen er fantastisk!

Det rakte til en 3. plads i mixrækken! Af resultatlisten fremgår det også at ud af 44 hold var det kun 8 hold der tog alle poster - heriblandt os!! Vi har stadig travlt med at klappe os selv på skuldrene for det var mere end hvad vi havde forventet - for hvad kan man tro på når ingen på holdet har løbetrænet flere måneder og Alice endda bærer rundt på en "huleboer".

Dagen var en succes både pga. podieplaceringen men også fordi racet var godt arrangeret og vi hele vejen igennem mødte glade racere og hjælpere. Det fedeste for os var dog at opleve hvor stærkt et hold vi var fordi vi supplerede hinanden så godt. Vi fungerede som et homogent hold på trods af, at vi ikke er lige stærke i alle discipliner og efter racet var vi alle tre lige trætte med lige ømme ben!

A-race teaser

2010-05-16T17:28:00.000+02:00

I går deltog jeg er i en rigtig fedt adventure race på Amager. Indtil jeg finder energi til at skrive en beretning derfra kan I se det indslag de viste i TV lorry. Klik her

Mudderspætte

2010-05-12T08:39:00.002+02:00

Dette er ikke en sygdom:

-men prisen for at ligge på hjul i regnvejr. Fotoet blev taget af Daniel til H12 efter min første omgang.

På podiet til H12

2010-05-11T08:48:00.004+02:00

Det her føles fedt:

En 3.plads i dame trio med WATeam.

H12 er kort fortalt et 12-timers mountainbike løb, hvor man kan deltage enten som solo-rytter eller på 3-personers hold. Man kører omgange på en ca 9 km lang rute. Vi valgte kun at køre en omgang ad gangen per person (andre tager dobbeltture) for at kunne holde vores omgangstider. Det betød korte pauser og en masse omklædning pga vejret. For mit vedkommende blev det til syv omgange a ca 33-36 min.

Efter nogle timer havde vi indtaget 3. pladsen og det tydede på at hvis vi forsatte stilen ville vi kunne holde den. Der var dog desværre store problemer med tidstagningen, så vi var ikke mere overbeviste end at der stadig blev givet gas helt til slut. Lidt til irritation men alligevel en dag med spænding og forventninger - som viste som at blive opfyldt. Hold k... det var fedt at skulle på podiet og sprøjte med boblevand! Det gør jeg gerne igen :o)

22km og ikke længere

2010-05-07T08:25:00.001+02:00

Jeg har tilmeldt mig "Vi cykler på arbejde" kampagnen og for at kunne registrere korrekt har jeg målt jeg ruten til op. På slum fra google-maps var det 24 km men min gps siger nu kun 22 km! Ak jeg beklager de fejl der måtte være i tidligere blogindlæg og skal nok cykle lidt omveje for at indhente de manglende kilometer. :)

Shhh...

2010-05-06T15:24:00.001+02:00

der er lidt stille for vi ligger i vores nye madrasser...altså pligterne bliver selvfølgelig passet men ellers gælder det om så hurtigt som muligt at komme hjem i seng. Elevation er et hit!! Madrasser er også gode men vi er stadig i tilvendingsperioden. Det er dog bestemt skønt at ligge meget bedre med ryggen.

Og så lige et foto fra agility:

Aslan sidder nysgerrigt og følger med.

Han har lånt et dækken af Bertram - det er koldt i regn og blæst.

Men cykler du kun?

2010-04-30T14:35:00.000+02:00

Ok jeg laver heldigvis også andet end at cykle, spise og bage...

Hver tirsdag er en time blevet sat af til kvalitetstid - bare ham og mig! Altså Aslan og jeg. Vi er startet til agility. Det er virkelig festligt! Det er en broget forsamling af hunde (og dertilhørende ejere) der tropper op og der er garanti for et godt grin. Stemningen er behageligt afslappet og vi går hurtigt fremad med nye forhindringer. Indtil videre har vi lært lave spring, tunnel og pose-tunnel. Det går legende let og hurtigt for belønningen er lækre godbidder.

Underholdningen består i de forskellige hundes tilgang til træningen. For at starte med mig selv - så har jeg en hund, der mens vi venter på vores tur, sidder med ryggen til og spejder ud over markerne efter fugle eller andet vildt. Jagt er bare hans favorit. Det næstbedste efter jagt er dog godbidder, så når vi er i gang med øvelser har han fint fokus, bliver ikke forstyrret af andre hunde og kommer når der bliver kaldt. Det gælder bestemt ikke flere af de andre.

-Der er den lille puddel, der fiser afsted gennem forhindringerne for at snuppe godbidden og derefter tage en store rundtur i galop! Haha ejeren kan slet ikke fange den.
-Der de to terrier der hellere vil slås. Så snart snoren slippes på en af den løber den afsted mod den anden for at tage et lille slagsmål. Haha det ser herligt ud når ejerne tonser rundt efter dem!
-Så er der teenagepigen med en hund på størrelse med hende selv. Hunden tager det hele meeeeget afslappet og lunter afsted - den fatter ikke engang, at der er en godbid før end den bliver præsenteret lige for næsen af den!
-Så er der border collien der laver øvelserne flot - hvis bare ejeren løber forrest! Hehe så får hun da lidt ekstra motion.

Ihh hvor jeg glæder mig til at se hvad næste gang byder på!

Der bliver cyklet og sat en rekord

2010-04-29T13:40:00.002+02:00

Denne uge er det gået forrygende let med cyklingen. De to første dage cyklede jeg kun ud til arbejdet fordi Lars hentede mig så vi kunne nå ud og afprøve nye madrasser og få bestilt. Det gav benene lidt mere ro til at kunne restituere og tirsdag satte jeg endda personlig rekord; jeg cyklede til arbejde på 47 min! Udover friske ben bidrog en cocktail af let medvind, musik fra min nye iPod, ingen røde lydkryds, godt humør og aggressioner over distræte og hensynsløse trafikanter!

Onsdag blev det til i alt 54 km - de hårdeste var dog de 20 der blev tilbagelagt til WATtræning. Vi var ved Isterød for at træne på H12 sporet og der blev øvet både sving, nedkørsler, hastighed på ujævne stræk og overhalings-teknik! Ved sidstnævnte gik der dog konkurrence i den i stedet, så det blev til ren rå ræs på sporet. Jeg kan mærke det har givet godt med de mange kilometer på landevejen - MEN jeg mangler noget interval træning for at få mere styr på pulsen og vejrtræningen! Alt i alt en fantastisk træning og i super selskab af både WATtøser og gæster.

Nææ en fin kæde med vedhæng...

2010-04-23T15:00:00.000+02:00

...og endda med rødt i! Det er selvfølgelig til Cubine :) I første omgang har hun dog kun gjort sig fortjent til en ny kæde - for at få vedhænget må der flere kilometer til.

Morgenens erfaringer...

2010-04-23T09:45:00.000+02:00

-at cykle i hagl føles som en heftig ansigtspeeling
-fryseposer om fødderne gør ikke at man har tørre varme fødder
-det føles absurd, at cykle i en kæmpe regnbyge hele turen mens der er blå himmel når ser sig over skulderen
-mit tough kamera kan tage fotos i regnvejr
-min nye jakke er et hit

Mere om cykling til job

2010-04-22T20:20:00.005+02:00

Det er altså ikke hver dag, at det er en fornøjelse at cykle til arbejde!!

Vejret denne uge har været lidt udfordrende! Meget koldt og med nedbør. Forleden resulterede det i en meget forfrossen mig. Regnjakken var på, men ben, fødder og hænder blev mere og mere kolde i takt med at tøjet blev gennemblødt. Til sidst sad jeg bare i sadlen og bandede, mens jeg ønskede jeg snart var fremme. Jo tak, det giver gode erfaringer om påklædning (og ikke mindst idéer til nyt udstyr) at prøve sådan en uge. :)

Her er et par billeder af mine ynkelige fødder. Først var de helt hvide/gule. På billedet er de begyndt at komme til live igen og få normal rød farve - og det er efter ca. en halv time inkl et varmt bad:

Noget der dog kan opmuntre de kedelige hjemture er når jeg finder nogle landevejsryttere, der gerne vil have mig på hjul hjem ad Strandvejen. Det hæver tempoen og pulsen en hel del! Fed træning. I går mente to gæve herrer dog, at jeg så også måtte være med til at trække. Ava?? En pige på mtb skal trække to herrer på landevejscykler?! Nå ja jeg skal i hvert fald ikke dømmes som en svag tøs, så jeg gav den alt hvad jeg havde og fik en super træning ud af det. Jeg indrømmer, at jeg var presset, men jeg håber alligevel, at jeg møder dem igen en anden dag.

Alene hjemme igen

2010-04-22T20:08:00.000+02:00

Uha uha det er nogle gange en fræk aftensmad jeg får når jeg er alene hjemme...

Det er der jo ingen ben i.

Askeskyen, der ændrede planerne

2010-04-20T20:47:00.001+02:00

En askesky kom ind over landet og lukkede for flytrafikken...og min arbejdsrejse til Indien blev aflyst. Arbejdsmæssigt rigtig ærgeligt. Turen bliver dog blot udskudt og jeg håber der er plads i min kalender til den tid. Privat havde jeg selvfølgelig set frem til at opleve mere indisk kultur og er lidt skuffet over snevejr fremfor 35 grader! Men på den positive side er at jeg så var hjemme på Lars' fødseldag! Det var hyggeligt at fejre ham og spise lækker middag med rådyr ryg og kølle. Uhmm...

Forårsromantik

2010-04-16T22:47:00.000+02:00

En rulleskøjtetur for to til Rungsted havn, middag på italiensk restaurant og årets første isvaffel. Det er en skønt at få sådan en invitation en fredag aften med solskin og forår i luften.

Dagens morgentur

2010-04-15T22:22:00.000+02:00

Et par fotos fra morgens cykeltur til arbejde. De er taget med min nye følgesvend - Olympus Mju Tough 8010, der fremover vil deltage i mine træninger og races.

OBS uskarpheden på billederne skyldes selvfølgelig mit høje tempo på cyklen! ;o)

Udsigten langs Strandvejen:

Det går stærkt med så store hjul:

Jeg testede også video funktionaliteten af. Lige en advarsel - filmen er ikke velegnet for sippede sjæle. Der er tale om intet mindre end mig med morgenøjne, forfrosne kinder og meget stønnende/snøftende!

Tak

2010-04-15T20:41:00.004+02:00

Tak til alle der var med til at fejre min fødselsdag!

Både til Lars og familien der var med til at give mig en rigtig dejlig dag på ferien og til alle vennerne der kom forbi i søndags til kage-party. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og dejligt at gense jer alle.

Alle skal også alle have rigtig mange tak for de gode gaver jeg har fået. Jeg sætter stor pris på dem alle - kameraet er taget i brug, sadeltasken er monteret på cyklen, Ipod'en kommer til at gøre cykelturene endnu sjovere, lidt godter fra kurven er allerede blevet nydt, jeg ser frem til at købe lækre sager i Friluftsland og Løberen samt at have en hygge-tur med søster på the-café og at blive bedre til at stå på ski og imens jeg skriver dette drikker jeg the af mit nye krus (uh håber jeg huskede det hele!). Hold op hvor er jeg heldig at have så mange søde venner, der endda forkæler mig med dejlige gaver.

Søster skal også have et ekstra tak for at hjælpe mig i køkkenet med at lave alle kagerne. Det var endnu engang sjovt at lege med sugarpaste, farver og flødeskum sammen med dig. Jeg glæder mig til næste gang!

Fødselsdagskage

2010-04-15T20:34:00.000+02:00

Søster var så sød at hjælpe mig med at bage alle kagerne til i søndags. Her er resultaterne:

Jeg cykler og cykler

2010-04-14T22:04:00.000+02:00

Foråret er kommet og dermed også starten for mit cykelprojekt! Jeg skal fremover cykle til og fra arbejde så ofte som muligt. Jeg har fået en forrygende start med pragtfuldt vejr og kan nu bryste mig af 4 dage i træk at have cyklet de 24 km hver vej. Jeg giver mig selv et stort skulderklap for det overgår allerede mine egne forventninger. Jeg skal dog stadig optimere lidt på rutinerne for at det glider lidt lettere. Der er sin sag hver dag at skulle klæde om fem gange og bade to!

Når jeg møder om morgenen snupper jeg min taske med tøj og toiletsager på kontoret og daffer ned til omklædningslokalet, hvor der er to bruserum. Jeg er bestemt ikke den eneste, der benytter det og efter blot et par morgener fornemmer jeg, at der eksistere et lille fællesskab blandt dem, der cykler til arbejde (med behov for bad efterfølgende). Det føles dog lidt som om jeg har forvildet mig ind i herrernes omklædningsrum for hver morgen har jeg hilst på herrer i bar overkrop (den ene endda nøgen) og de ser lidt chokerede ud når de opdager, at det er en pige der har været i bruserummet. De er nu flinke og frisk på en sludder mens jeg lægger make-up og de har gang i barberskummet. En pudsig måde at lære nye kolleger at kende - og mon jeg kan genkende dem i kantinen når de har tøj på :P

Jeg har faktisk aldrig helt forstået dem, der cyklede en masse kilometer til og fra arbejde. På en måde imponerende men på den anden side helt tosset! Så det er en meget underlig tanke, at jeg måske er ved at bliv en af dem...! Motivationen finder jeg i, at jeg skal i form inden foråret og sommerens cykelløb og adventure races jeg gerne vil deltage i. Selvom jeg har løbet lidt henover vinteren er det langt fra nok til at jeg er i form. Tværtimod! Ved lidt udfordringer kan det mærkes i luftveje og bryst og kvalmen banker på! Bentøjet skal også trænes for knæet bøvler jeg desværre stadig med, men det ser ud til at fungere når bare belastningen ikke er for hård. Så jeg håber der er lys forude og jeg kan blive klar til at give den gas!!

Vi ses derude - jeg er at finde på Strandvejen både morgen og eftermiddag og tilbyder gerne et baghjul mod lidt godt selskab.

Verdens farligste sti

2010-04-06T08:31:00.001+02:00

Det vildste og største adrenalin rush jeg har prøvet!! Pfew det var en heftig oplevelse. Stedet er El Chorro i Andalusien/Sydspanien og stien hedder El Camino del Rey - også kaldet "Verdens farligste sti". Stien går udenpå klipperne ind i en kløft og der er ca 50-70 m ned. Den blev bygget for ca. 100 år siden som transportvej for at komme ind i bunden af kløften, hvor der var vandkraft.

For at undgå at folk går på stien, er den første og sidste del af stien revet ned. Der er ingen garantier for at hverken sti eller sikringer holder og selvom man har snakket om at restaurere den er det aldrig blevet til noget. Stien blev lukket omkring årtusindeskiftet pga dødsfald, men alligevel begiver mange sig dagligt afsted. Og i påskeferien var det vores tur...

I hovedet snurrer tanker om, at der ingen chancer er for at overleve hvis man falder ned og tilliden til rustne bolte, jernrør, greb og wire er ikke stor, så hjertet sidder helt oppe i halsen, der er voldsom gelé i knæene og en underlig følelse i maven (jeg glemte endda at jeg var sulten!!!!). Alligevel går det langsomt fremad skridt for skridt mens jeg forsøger at nyde lidt af den formidable udsigt.

Fordi det første stykke af stien mangler skal man klatre op ad en anden rute. Det er først over nogle jernrør, der stikker ud fra klipperne - allerede her er min puls høj og jeg er tæt på at gå i panik på midterste jernrør. Dernæst følger en lille stykke fin sti, der ville have været helt uproblematisk hvis ikke det var fordi, der ingen sikringer er! Det giver en ro da karabinen igen bliver klikket i en sikring (om end det måske blot er falsk tryghed med de rustne håndtag der er). Herefter noget let klatring, men tankerne kredser om højderne og det virker alligevel svært - specielt grubler jeg over når det skal klatres nedad på tilbage vejen og endnu mere gyser jeg ved tanken om at skulle retur over jernrørerne! Nå, for nu må jeg fokusere på at komme videre.

Endelig er vi oppe på stien og her er den endda bred og med gelænder! Halløj hvor det går...lige indtil vi kommer rundt om et hjørne og stien er smuldret væk! Det er blot et kæmpe hul med udsigt direkte ned ad klipperne til vandet ca 70 meter under os. Tilbage er kun en stålskinne (jernbaneskinne?) vi må balancere på mens vi støtter på klippen/holder i wiren. Der bliver udtrykt nogle bekymringer og pivede bemærkninger men over kommer jeg da. Men ak, der er ikke langt før end næste hul dukker op. Da det er endnu værre og med større afstand til klippen beslutter vi at vende om. Adrenalinen har pumpet længe og der venter en interessant nedtur som der også skal være overskud til. Da jeg skal tilbage over hullet igen er det dog med lidt større selvsikkerhed så der bliver smilet til Lars der tager nogle fede fotos af mig, der her bagefter kan genkalde fornemmelsen og suset.

Selvom det kun blev en kort tur på stien, har vi trods alt klaret et par af de svære passager og under alle omstændigheder er jeg stolt af mig selv og har fået mine forventninger om turen mere end indfriet! Det var en oplevelse der helt sikkert vil blive husket.

Oplevelser i Andalusien

2010-04-05T21:56:00.000+02:00

Påsken har budt på fænomenal ferie i Sydspanien. Endelig kom Lars og jeg ned og se Mor og Fars lejlighed i Calahonda. Vi havde begge en illusion om, at der kun var golf og strand - men man må sige at Andalusien har meget andet at byde på for aktive udendørsfolk som os.

Det blev en ferie spækket med gode oplevelser og aktiviteter. Der var både vandring, golf, mountainbike, klatring og ikke mindst en herlig masse grineture! Et uddrag af vores billeder kan ses i dette fotoalbum.

Feriens sidste dag bød på en stor udfordring, men det kræver sit eget indlæg at fortælle om den.

Vanvittig Væmmeligt Skodjob

2010-03-20T21:58:00.000+01:00

VVS'er bliver jeg aldrig. Vi har altid haft problemer med køkkenafløbet i denne lejlighed, men denne gang gav det helt op! Total stoppet og utæt. Jeg vil spare jer for et billede for føj hvor kan sådan noget være ucharmerende. Efter lidt udskiftninger og makken med samlinger virker skidtet nu...men sikkert bare for en stund! ARGH godt det ikke er det jeg skal tjene mine penge på! Nogen husker nok også mine kvaler med at installere en vandhane...SUK!

Næ så er det sjovere at sidde her ved pc'en og nyde at jeg kan hente musik fra TDC play og afspille det på anlæget (Tak til jægeren for at have fikset det). Ah frit valg mellem tøse-pop eller 80'er musik som fx Back to Back. Ha så blev der alligevel lidt dans på sådan en lørdag aften alene hjemme.

SKIsme en god weekend

2010-03-20T21:49:00.000+01:00

En ting er sikkert - det var fantastisk at få luftet skiene igen! I sidste weekend var jeg afsted på skitur med arbejdet. Torsdag aften afgik bussen og efter en nogenlunde søvn i bussen (tak til dem der har opfundet ørepropper og fly-mørke-briller) var vi klar til at indtaste Hovfjället. Ikke et særlig stort sted men det kan dog bryste sig af et par storte pister. De var perfekt prepareret og uden overraskelser så det gav lækre cruisende nedfarter med en snert af syre i lårene. Uhmmm! Lørdag stod den også på alpin men søndag hvor det kun var en ½ skidag var vi nogle stykker der legede langrendsski i stedet. Vi havde en skøn tur rundt i området i strålende solskin. Det giver en dejlig oplevelse og fornemmelse af naturen - specielt i vores hyggetempo.

Hjemturen i bussen blev brugt på noget ganske nørdet - men for at bevare overraskelseseffekten (for dem der også er lidt nørdede) vil jeg ikke her afsløre hvad jeg nu kan! Tys jer der allerede ved det!

WAT A RACE

2010-03-08T06:56:00.002+01:00

Så er websitet for WAT A RACE i luften! Som jeg tidligere har skrevet er jeg gennem WATeam med til at arrangere et adventure race. Det bliver så fedt! Håber at nogle af jer har mod på at tilmelde jer :o)

I lørdags var vi afsted for at prøvekøre noget af ruten. Det var i fantastisk strålende solskin - men ikke hele tiden i højt tempo da vi havde nogle problemer med en masse is på skovstierne!

En kold dukkert

2010-02-28T16:03:00.022+01:00

I fødselsdagsgave havde jeg givet søster valget mellem et stand-up show eller en tur til Malmø for at vinterbade. Jeg troede egentlig jeg vidste hvad hun ville vælge, men jeg blev glædelig overrasket da hun valgte det kolde gys. Sørme om ikke også Mor og tanten blev lokket med. Således drog vi afsted på tøsetur til Ribban. Det er et sted som med sin charme bidrager til en del af glæden ved oplevelsen. Konceptet er skiftevis sauna inkl fantastisk udsigt over Øresund og en tur i det kolde vand. Det giver et rush når hele blodet pumper rundt i kroppen og det er som at blive født på ny! Søster og jeg blev endda så kåde at vi tog dobbelt dukkerter, så i alt nåede vi op på 6 dyp. Ahh ægte velvære.
Når vi nu var taget over sundet blev det også til lidt shopping for billige penge. For mit vedkommende et par støvler, det sorte bælte jeg længe har ledt efter og en top i strålende forårsfarver! Uhmm og så selvfølgelig billig slik og nødder.

På ski i Hareskoven

2010-02-27T15:51:00.015+01:00

Et indlæg i WATeam's forum om en skitur i godt selskab kunne jeg ikke lade passere. Skiene lå allerede klar i bilen så det var blot at komme afted. Det blev til et par timers tur med Heidi og Mette i Hareskoven. Heidi agerede guide og improviserede en fin tur rundt i skoven. Vi startede på de store stier, men jeg blandede mig dog lidt og fik ført os på eventyr dybt inde mellem træerne. Vi fulgte både små stier, dyrespor og trådte vores egne spor. Et par enkelte gange blev vores skifærdigheder udfordret med små bakker nedad.
Mange brokker sig over frosten og sneen. Tjae jeg vil da også hellere have sol og sommer, men det havde jo ikke været alternativet i de seneste måneder. Alternativet havde nok nærmere været mængder af regn, gråvejr og mudder! Og så synes jeg da faktisk det har været en fornøjelse med sne og mulighed for skiture herhjemme.

Aktiv søndag

2010-02-21T18:33:00.020+01:00

Ahh jeg er veltilpas efter et glas rødvin og et par sesamkiks med foie gras (andeleverpostej) - og det føles velfortjent! Jeg startede dagen tidligt med at trække i cykeltøjet og støvet mtb'en af! Det var på høje tid at lufte den, da den bare stod og blev halv sløj med hylende bremser og slatne dæk. Jeg vil dog indrømme jeg lige studsede lidt over min plan da jeg kom udenfor hoveddøren og der lå et pænt tykt lag is overalt! Bilen kunne dog klare det og jeg tøffede afsted mod Hareskoven. Følte mig lettere tosset, som en af de få på motorvejen - og så med en cykel bagpå!
Det jeg var på vej til var 5. afdeling af vintercuppen. Efter mange måneders pause fra cyklingen var der ingen ambitioner andet end en hyggetur og jeg placerede mig bagerst i feltet...hvor jeg blev resten af løbet. Topformen er væk for længst og kræfterne var heller ikke til meget. Alligevel var rigtig sjovt at køre i sneen, men også hårdt! Utallige gange måtte jeg ned med foden for at få cyklen på ret køl eller helt af og løbe. Det minder meget som at køre i mudder - forskellen er bare at cyklen ikke bliver svinet og man slipper for mudder op ad ryggen. Skønt! Efter sådan en tur er der ikke behov for cykelvask, hvilket gør at jeg undrer mig lidt over, at jeg fik cyklet mere sidste vinter end denne!?
Bagefter var der som sædvanlig lodtræningspræmier og jeg kunne stikke afsted med tre slanger, en drikkerdunk og et par strømper (dog str 44-47 så de blev til en gave). Det var slet ikke så tosset alligevel at jeg kom afsted!

Jeg regnede med at eftermiddagen nok ville stå på afslapning, men jægeren foreslog oprydning og rengøring og eftersom det som sædvanlig var tiltrængt kunne jeg ikke sige fra. Jeg håber det er står klart hvorfor jeg føler jeg har fortjent at slappe af med mad og vin :o)

Sesam & bær

2010-02-20T22:06:00.001+01:00

I morges stod jeg foran en dag helt uden planer...og det kom der heller aldrig. Der er rigeligt at se til i hverdagen så det er faktisk ok bare at kede sig lidt i weekenden. Det blev også kun blevet til et par lufteture med hunden, en hel del timer foran i iMac'en og tv'et og så lidt tid i køkkenet. Da jeg rydede lidt op i højskabet fandt jeg både et pose tørrede bær og øko-sesamfrø. Bærene er tilbage fra da jeg var i Minneapolis, men de smager nu stadig godt - specielt er jeg vild med kirsebærene.

En hel pose sesam er ikke lige noget jeg får brugt til alm. madlavningen, så jeg måtte finde på noget andet. Jeg fik googlet mig frem til en opskrift på sesamkiks. Med lidt blåbær syltetøj på smager de skønt. Jeg brugte også lejligheden til at iføre mig mit lækre forklæde som Kim så sødt sendte mig gave, da Niggle Club'en fik dem lavet :o)

Opskriften på sesamkiks:

50 g smør smeltes. 2 dl sesam, 1 tsk salt, 2 spsk sukker, 1 dl vand og 200 g mel blandes i. Dejen rulles ud til ca 2mm tykkelse og kiks stikkes ud med et glas med en diameter på ca 7 cm. Der prikkes huller i kiksene med en gaffel og de bages i ovnen på øverste ribbe ved 225 grader i 12-15 min.

Vinderen afsløres

2010-02-16T23:11:00.000+01:00

Så er det tid til at afsløre vinderen af krimi-konkurrencen! Rent faktisk endte det med tæt løb idet to personers gæt lå lige tæt på resultatet, som er 26 bøger! De to er Pelle og Heidi. Jægeren og jeg lavede en lodtrækning og vinderen blev Pelle! Stort tillykke og god læselyst. Mon ikke bogen skal sendes eller har du planer om at kigge forbi på Øen? ;o) Send mig lige din adresse så skal bogen komme afsted.

Fastelavnsboller

2010-02-14T14:11:00.000+01:00

Her er så opskriften. De er ganske lette og hurtige at lave :o)

2 dl mælk
75 g gær
500 g mel
200 g margerine/smør
50 g sukker
1 tsk salt
1 æg

Lun mælken og rør gæren ud heri. Alt andet kommes i og æltes. Hæver til dobbelt størrelse på et lunt sted.

Dejen rulles ud og skæres i firkanter. Læg indhold på midten af firkanten og luk til en pakke ved at samle hjørnerne. Læg lukningen nedad på bagepladen. Bages ved 220 grader på midterste rille i ca 10 min. Når de er kølet af pyntes de med glasur.

Jeg har brugt Nutella og syltetøj som indhold, men kagecreme, marcipan eller andet guf kan også bruges.

De smager herligt, men har du forbedringsforslag så læg endelig en kommentar!

Gode sager fra Aalborg

2010-02-14T01:08:00.000+01:00

Frem af de gamle gemmer kom her til aften en opskrift på fastelavnsboller. Jeg har fået den af mine søde nabo tilbage i Aalborg. Hun bød på en smagsprøve og jeg måtte have opskriften. Alligevel har jeg ikke fået den afprøvet selv før end nu!! Langtids hukommelsen fejler da ikke noget når jeg stadig kunne huske at jeg havde den - og hvor den var. Helle var på besøg og vi kastede os over projektet og endte op med knap 50 små lækre fastelavnsboller med nutella eller syltetøj. Muuuums...nu er der så knap så mange tilbage!

Endnu en ting, der kom frem af gemmerne, var kortspillet Bohnanza. Lars og jeg fulgtes med nogle studievenner i toget på vej hjem på juleferie, da de introducerede os til spillet. Vi har siden kun mødt et vennepar der også kendte spillet. Så det er ikke så udbredt - men i aften blev Helle blandt dem, der også kender til spillet ;o)
Spillet handler om at plante, høste, købe, bytte og sælge bønner! Der er blandt andet blå, grønne, soya, chili og blå øjede bønner med i spillet. Det lyder nok lidt tosset, men det er rigtig sjovt - primært fordi der kun indgår lidt held men meget taktik og ikke mindst forhandlinger med modspillerne. Det sætter gang i hjernecellerne og det ender nogle gange med komplekse forhandlinger på kryds og tværs mellem deltagerne! Sig til hvis du vil prøve det - så er vi klar på en udfordring. Man kan være mellem 3-5 spillere.

Gurre sø med is på

2010-02-07T12:04:00.000+01:00

Lige et par fotos fra lørdagens tur på Gurre sø. Billederne illustrerer vist fint hvor skøn en tur det var.

Mor på skøjter

Jægeren på ski og Aslan som trækdyr for en dreng med sin kælk

Og også mig på ski

Mangler du spænding?

2010-02-06T19:41:00.001+01:00

Jeg elsker selv at deltage i konkurrencer og synes det kunne være sjovt at prøve med en her på bloggen.

Jeg har puslet lidt med idéen og et sted at starte er jo ved at have en præmie. Den fandt jeg i dag da jeg stødte på krimien "Livstid" af Liza Marklund. Jeg har selv læst bogen og synes den er letlæselig og fængende. Jeg læser dog sjældent bøger mere end en gang, så det synd den bare fylder i reolen og samler støv!

For at vinde bogen skal du svare rigtig på spørgsmålet:

Hvor mange bøger indgår der i det jægeren og jeg definerer som vores friluftsbibliotek (inkluderer almen friluftsliv, bålmad, naturoplevelser, jagt, fiskeri mv)?

Læg en kommentar med dit svar. Konkurrencen løber til og med søsters fødselsdag d. 15/2. Er der flere der har gættet rigtigt trækker jeg lod blandt dem. Pøj pøj!

Hint: Vores bogreol er en ikea rumdeler. Bøgerne fylder to rum deri.

Nørde-julefrokosten

2010-02-03T20:50:00.001+01:00

I weekenden var Lars og jeg i Jydelandet på sommerhustur med studievennerne - i daglig tale kaldet nørderne (og ja det er et kompliment). Det var vores årlige julefrokost der skulle afholdes. Da der er kommet mange småfolk til, var der stemning for at bryde traditionen om enkelt aften med (alt for) mange våde varer. En sommerhus løsning gav i stedet mulighed for mange hyggelige timers snakken og pjatten samtidig med at børnenes spise-lege-sove-rytmer kunne passes.

Det var en weekend i rigtig godt selskab og i et afslappet tempo og nøj hvor var det skønt. Det lugter af at kunne blive den nye tradition for vores årlige ædegilde. Men næste år er der vist lidt flere "barnløse" der husker ørepropperne! Jeg satte virkelig pris på mine, idet de kære børn og jeg ikke var enige om hvornår dagen skulle starte. :o)

Bacon-orgie og diverse hjemmelavede snaps - guf guf

Isklumper eller isklunker?

2010-02-03T20:11:00.000+01:00

Så skal jeg ikke brokke mig over at jeg fik sne i støvlerne!

I sne og slud skal hunden ud

2010-02-02T23:01:00.000+01:00

Derfor trodsede Aslan og jeg snestormen og begav os ud på en løbetur i skoven mens det sneede allermest! De eneste andre vi mødte på vores vej var da også kun andre hundeluftere.

Tidligere troede jeg ikke på det ville ske for mig - altså at kunne slappe af i hovedet under en løbetur! Jeg brugte alt for meget krudt på at drive mig selv til at sætte det ene ben foran det andet og så er det altså anstregende at løbe. Nu hvor formen er blevet bedre (dog ikke lige så god som i sommers!) er der overskud og det giver tit nogle herlige tanker. Det kan både være problemløsning, skøre idéer, nye mål eller fantasier som fx. i dag. Jeg løb ad den sædvanlige tur gennem Krogerup skov og der er et kort stykke som jeg altid synes er lidt uhyggeligt. I dag hvor det blæste, sneede og var blevet dunkelt var det derfor nærliggende at forestille sig isdronningen fra Narnia kunne dukke op inde mellem træerne. Min løve Aslan ville klart nok beskytte mig. Dog blev jeg lettere forskrækket da jeg pludelig så tre dyr bevægede sig gennem skoven. Gisp, hvad dælen er det for dyr? Det første jeg tænkte på var rådyr, men det lignede det bare heller ikke og pulsen steg yderligere. Mysteriet blev dog løst relativt hurtigt da tre weimaranere og deres ejere kort tid efter stod foran mig! Så er det rart at eventyr altid ender godt så Aslan og jeg kunne fortsætte vores træning i skoskrid og høje knæløft i den megen sne.

90års fødselsdagen

2010-01-24T22:41:00.001+01:00

I går blev Farfar så fejret med stor fødselsdagsfest. Der var selvfølgelig gode taler og sjove sange. Jeg havde sammen med søster, Lars og faster skrevet en underholdende sang. Teksten kan læses her og den kan give svar på hvorfor Farfar har røde kys i panden.

Ved desserten var der tale om et kæmpe kage-orgie. Alle kusiner og fætre's koner havde bagt kager i dagens anledning. Til adskillige brylluper har jeg set hvor fantastisk flotte kager men selv kan kreere, så nu var der lejlighed til selv at afprøve det. Således startede planlægningen og det endte med at søster og jeg tilbragte en hel fredag i køkkenet - men resultatet var det værd! Det skal lige siges, at vi bestemt heller ikke gjorde det lettere ved både at lave lagkage og cupcakes og at lave lagkagebunde, fondant, buttercream mv fra bunden.

Ærgeligt I må nøjes med billeder af kagerne (de var flottere i virkeligheden og smagte lækkert):

En lærerig process var det også - så det håber jeg kan ses næste gang! Fx. skal jeg have fat i noget rigtig farve - for almindelig frugtfarve giver kun pastelfarver, så det havde nok været mere passende om der på kagen stod 1 år i stedet 90 ;o)