fredag den 30. april 2010

Men cykler du kun?

Ok jeg laver heldigvis også andet end at cykle, spise og bage...

Hver tirsdag er en time blevet sat af til kvalitetstid - bare ham og mig! Altså Aslan og jeg. Vi er startet til agility. Det er virkelig festligt! Det er en broget forsamling af hunde (og dertilhørende ejere) der tropper op og der er garanti for et godt grin. Stemningen er behageligt afslappet og vi går hurtigt fremad med nye forhindringer. Indtil videre har vi lært lave spring, tunnel og pose-tunnel. Det går legende let og hurtigt for belønningen er lækre godbidder.

Underholdningen består i de forskellige hundes tilgang til træningen. For at starte med mig selv - så har jeg en hund, der mens vi venter på vores tur, sidder med ryggen til og spejder ud over markerne efter fugle eller andet vildt. Jagt er bare hans favorit. Det næstbedste efter jagt er dog godbidder, så når vi er i gang med øvelser har han fint fokus, bliver ikke forstyrret af andre hunde og kommer når der bliver kaldt. Det gælder bestemt ikke flere af de andre.

-Der er den lille puddel, der fiser afsted gennem forhindringerne for at snuppe godbidden og derefter tage en store rundtur i galop! Haha ejeren kan slet ikke fange den.
-Der de to terrier der hellere vil slås. Så snart snoren slippes på en af den løber den afsted mod den anden for at tage et lille slagsmål. Haha det ser herligt ud når ejerne tonser rundt efter dem!
-Så er der teenagepigen med en hund på størrelse med hende selv. Hunden tager det hele meeeeget afslappet og lunter afsted - den fatter ikke engang, at der er en godbid før end den bliver præsenteret lige for næsen af den!
-Så er der border collien der laver øvelserne flot - hvis bare ejeren løber forrest! Hehe så får hun da lidt ekstra motion.

Ihh hvor jeg glæder mig til at se hvad næste gang byder på!

torsdag den 29. april 2010

Der bliver cyklet og sat en rekord

Denne uge er det gået forrygende let med cyklingen. De to første dage cyklede jeg kun ud til arbejdet fordi Lars hentede mig så vi kunne nå ud og afprøve nye madrasser og få bestilt. Det gav benene lidt mere ro til at kunne restituere og tirsdag satte jeg endda personlig rekord; jeg cyklede til arbejde på 47 min! Udover friske ben bidrog en cocktail af let medvind, musik fra min nye iPod, ingen røde lydkryds, godt humør og aggressioner over distræte og hensynsløse trafikanter!


Onsdag blev det til i alt 54 km - de hårdeste var dog de 20 der blev tilbagelagt til WATtræning. Vi var ved Isterød for at træne på H12 sporet og der blev øvet både sving, nedkørsler, hastighed på ujævne stræk og overhalings-teknik! Ved sidstnævnte gik der dog konkurrence i den i stedet, så det blev til ren rå ræs på sporet. Jeg kan mærke det har givet godt med de mange kilometer på landevejen - MEN jeg mangler noget interval træning for at få mere styr på pulsen og vejrtræningen! Alt i alt en fantastisk træning og i super selskab af både WATtøser og gæster.

fredag den 23. april 2010

Nææ en fin kæde med vedhæng...

...og endda med rødt i! Det er selvfølgelig til Cubine :) I første omgang har hun dog kun gjort sig fortjent til en ny kæde - for at få vedhænget må der flere kilometer til.

Morgenens erfaringer...

-at cykle i hagl føles som en heftig ansigtspeeling
-fryseposer om fødderne gør ikke at man har tørre varme fødder
-det føles absurd, at cykle i en kæmpe regnbyge hele turen mens der er blå himmel når ser sig over skulderen
-mit tough kamera kan tage fotos i regnvejr
-min nye jakke er et hit

torsdag den 22. april 2010

Mere om cykling til job

Det er altså ikke hver dag, at det er en fornøjelse at cykle til arbejde!!

Vejret denne uge har været lidt udfordrende! Meget koldt og med nedbør. Forleden resulterede det i en meget forfrossen mig. Regnjakken var på, men ben, fødder og hænder blev mere og mere kolde i takt med at tøjet blev gennemblødt. Til sidst sad jeg bare i sadlen og bandede, mens jeg ønskede jeg snart var fremme. Jo tak, det giver gode erfaringer om påklædning (og ikke mindst idéer til nyt udstyr) at prøve sådan en uge. :)

Her er et par billeder af mine ynkelige fødder. Først var de helt hvide/gule. På billedet er de begyndt at komme til live igen og få normal rød farve - og det er efter ca. en halv time inkl et varmt bad:


Noget der dog kan opmuntre de kedelige hjemture er når jeg finder nogle landevejsryttere, der gerne vil have mig på hjul hjem ad Strandvejen. Det hæver tempoen og pulsen en hel del! Fed træning. I går mente to gæve herrer dog, at jeg så også måtte være med til at trække. Ava?? En pige på mtb skal trække to herrer på landevejscykler?! Nå ja jeg skal i hvert fald ikke dømmes som en svag tøs, så jeg gav den alt hvad jeg havde og fik en super træning ud af det. Jeg indrømmer, at jeg var presset, men jeg håber alligevel, at jeg møder dem igen en anden dag.

Alene hjemme igen

Uha uha det er nogle gange en fræk aftensmad jeg får når jeg er alene hjemme...


Det er der jo ingen ben i.

tirsdag den 20. april 2010

Askeskyen, der ændrede planerne

En askesky kom ind over landet og lukkede for flytrafikken...og min arbejdsrejse til Indien blev aflyst. Arbejdsmæssigt rigtig ærgeligt. Turen bliver dog blot udskudt og jeg håber der er plads i min kalender til den tid. Privat havde jeg selvfølgelig set frem til at opleve mere indisk kultur og er lidt skuffet over snevejr fremfor 35 grader! Men på den positive side er at jeg så var hjemme på Lars' fødseldag! Det var hyggeligt at fejre ham og spise lækker middag med rådyr ryg og kølle. Uhmm...

torsdag den 15. april 2010

Dagens morgentur

Et par fotos fra morgens cykeltur til arbejde. De er taget med min nye følgesvend - Olympus Mju Tough 8010, der fremover vil deltage i mine træninger og races.

OBS uskarpheden på billederne skyldes selvfølgelig mit høje tempo på cyklen! ;o)

Udsigten langs Strandvejen:



Det går stærkt med så store hjul:


Jeg testede også video funktionaliteten af. Lige en advarsel - filmen er ikke velegnet for sippede sjæle. Der er tale om intet mindre end mig med morgenøjne, forfrosne kinder og meget stønnende/snøftende!

Tak

Tak til alle der var med til at fejre min fødselsdag!

Både til Lars og familien der var med til at give mig en rigtig dejlig dag på ferien og til alle vennerne der kom forbi i søndags til kage-party. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og dejligt at gense jer alle.

Alle skal også alle have rigtig mange tak for de gode gaver jeg har fået. Jeg sætter stor pris på dem alle - kameraet er taget i brug, sadeltasken er monteret på cyklen, Ipod'en kommer til at gøre cykelturene endnu sjovere, lidt godter fra kurven er allerede blevet nydt, jeg ser frem til at købe lækre sager i Friluftsland og Løberen samt at have en hygge-tur med søster på the-café og at blive bedre til at stå på ski og imens jeg skriver dette drikker jeg the af mit nye krus (uh håber jeg huskede det hele!). Hold op hvor er jeg heldig at have så mange søde venner, der endda forkæler mig med dejlige gaver.


Søster skal også have et ekstra tak for at hjælpe mig i køkkenet med at lave alle kagerne. Det var endnu engang sjovt at lege med sugarpaste, farver og flødeskum sammen med dig. Jeg glæder mig til næste gang!

Fødselsdagskage

Søster var så sød at hjælpe mig med at bage alle kagerne til i søndags. Her er resultaterne:

onsdag den 14. april 2010

Jeg cykler og cykler


Foråret er kommet og dermed også starten for mit cykelprojekt! Jeg skal fremover cykle til og fra arbejde så ofte som muligt. Jeg har fået en forrygende start med pragtfuldt vejr og kan nu bryste mig af 4 dage i træk at have cyklet de 24 km hver vej. Jeg giver mig selv et stort skulderklap for det overgår allerede mine egne forventninger. Jeg skal dog stadig optimere lidt på rutinerne for at det glider lidt lettere. Der er sin sag hver dag at skulle klæde om fem gange og bade to!

Når jeg møder om morgenen snupper jeg min taske med tøj og toiletsager på kontoret og daffer ned til omklædningslokalet, hvor der er to bruserum. Jeg er bestemt ikke den eneste, der benytter det og efter blot et par morgener fornemmer jeg, at der eksistere et lille fællesskab blandt dem, der cykler til arbejde (med behov for bad efterfølgende).  Det føles dog lidt som om jeg har forvildet mig ind i herrernes omklædningsrum for hver morgen har jeg hilst på herrer i bar overkrop (den ene endda nøgen) og de ser lidt chokerede ud når de opdager, at det er en pige der har været i bruserummet. De er nu flinke og frisk på en sludder mens jeg lægger make-up og de har gang i barberskummet. En pudsig måde at lære nye kolleger at kende - og mon jeg kan genkende dem i kantinen når de har tøj på :P


Jeg har faktisk aldrig helt forstået dem, der cyklede en masse kilometer til og fra arbejde. På en måde imponerende men på den anden side helt tosset! Så det er en meget underlig tanke, at jeg måske er ved at bliv en af dem...! Motivationen finder jeg i, at jeg skal i form inden foråret og sommerens cykelløb og adventure races jeg gerne vil deltage i. Selvom jeg har løbet lidt henover vinteren er det langt fra nok til at jeg er i form. Tværtimod! Ved lidt udfordringer kan det mærkes i luftveje og bryst og kvalmen banker på! Bentøjet skal også trænes for knæet bøvler jeg desværre stadig med, men det ser ud til at fungere når bare belastningen ikke er for hård. Så jeg håber der er lys forude og jeg kan blive klar til at give den gas!!

Vi ses derude - jeg er at finde på Strandvejen både morgen og eftermiddag og tilbyder gerne et baghjul mod lidt godt selskab.

tirsdag den 6. april 2010

Verdens farligste sti

Det vildste og største adrenalin rush jeg har prøvet!! Pfew det var en heftig oplevelse. Stedet er El Chorro i Andalusien/Sydspanien og stien hedder El Camino del Rey - også kaldet "Verdens farligste sti". Stien går udenpå klipperne ind i en kløft og der er ca 50-70 m ned. Den blev bygget for ca. 100 år siden som transportvej for at komme ind i bunden af kløften, hvor der var vandkraft.

For at undgå at folk går på stien, er den første og sidste del af stien revet ned. Der er ingen garantier for at hverken sti eller sikringer holder og selvom man har snakket om at restaurere den er det aldrig blevet til noget. Stien blev lukket omkring årtusindeskiftet pga dødsfald, men alligevel begiver mange sig dagligt afsted. Og i påskeferien var det vores tur...

I hovedet snurrer tanker om, at der ingen chancer er for at overleve hvis man falder ned og tilliden til rustne bolte, jernrør, greb og wire er ikke stor, så hjertet sidder helt oppe i halsen, der er voldsom gelé i knæene og en underlig følelse i maven (jeg glemte endda at jeg var sulten!!!!). Alligevel går det langsomt fremad skridt for skridt mens jeg forsøger at nyde lidt af den formidable udsigt.

 

 Fordi det første stykke af stien mangler skal man klatre op ad en anden rute. Det er først over nogle jernrør, der stikker ud fra klipperne - allerede her er min puls høj og jeg er tæt på at gå i panik på midterste jernrør. Dernæst følger en lille stykke fin sti, der ville have været helt uproblematisk hvis ikke det var fordi, der ingen sikringer er! Det giver en ro da karabinen igen bliver klikket i en sikring (om end det måske blot er falsk tryghed med de rustne håndtag der er). Herefter noget let klatring, men tankerne kredser om højderne og det virker alligevel svært - specielt grubler jeg over når det skal klatres nedad på tilbage vejen og endnu mere gyser jeg ved tanken om at skulle retur over jernrørerne! Nå, for nu må jeg fokusere på at komme videre.

Endelig er vi oppe på stien og her er den endda bred og med gelænder! Halløj hvor det går...lige indtil vi kommer rundt om et hjørne og stien er smuldret væk! Det er blot et kæmpe hul med udsigt direkte ned ad klipperne til vandet ca 70 meter under os. Tilbage er kun en stålskinne (jernbaneskinne?) vi må balancere på mens vi støtter på klippen/holder i wiren. Der bliver udtrykt nogle bekymringer og pivede bemærkninger men over kommer jeg da. Men ak, der er ikke langt før end næste hul dukker op. Da det er endnu værre og med større afstand til klippen beslutter vi at vende om. Adrenalinen har pumpet længe og der venter en interessant nedtur som der også skal være overskud til. Da jeg skal tilbage over hullet igen er det dog med lidt større selvsikkerhed så der bliver smilet til Lars der tager nogle fede fotos af mig, der her bagefter kan genkalde fornemmelsen og suset.

Selvom det kun blev en kort tur på stien, har vi trods alt klaret et par af de svære passager og under alle omstændigheder er jeg stolt af mig selv og har fået mine forventninger om turen mere end indfriet! Det var en oplevelse der helt sikkert vil blive husket.

mandag den 5. april 2010

Oplevelser i Andalusien


Påsken har budt på fænomenal ferie i Sydspanien. Endelig kom Lars og jeg ned og se Mor og Fars lejlighed i Calahonda. Vi havde begge en illusion om, at der kun var golf og strand - men man må sige at Andalusien har meget andet at byde på for aktive udendørsfolk som os.

Det blev en ferie spækket med gode oplevelser og aktiviteter. Der var både vandring, golf, mountainbike, klatring og ikke mindst en herlig masse grineture! Et uddrag af vores billeder kan ses i dette fotoalbum.

Feriens sidste dag bød på en stor udfordring, men det kræver sit eget indlæg at fortælle om den.